Vi ankom til Hue d. 7. Januar om formiddagen efter en laaang togtur paa 14 timer. Tiden gik dog lidt staerkere, da vi faldt i snak med de to australiere, som vi delte kupe med. De var meget interessede i at hoere om Danmark og isaer kronprinsesse Mary og vores uddannelsessystem. Pigen oenskede at bo i Danmark, hvilket vi ikke forstaar, naar man bor i varme Australien med deres flotte natur. Vi boede i Hue paa et hotel med det lidt kiksede navn Google hotel, men det var billigt, med god service, gratis morgenmad og det vigtigste for Mads: Fri fadoel fra kl. 5 til 11 hver aften. Desvaerre havde Laura det ikke saa godt de to foerste dage, hvilket gjorde, at vi ikke fik set saa meget af byen, som vi gerne ville. Men Mads hyggede sig dog i baren om aftenen med et par andre australiere, mens Laura laa og havde det skidt. Paa den tredje dag i Hue havde Laura det noget bedre, og vi tog derfor hen og saa det vigtigste i Hue, Imperial city, som er et stort omraade der var tilegnet kejseren, da han stadig regerede. Hue er kendt for at vaere konge/kejserbyen i Vietnam. Han regerede fra denne imperial city, som er en stor firkantet afskaaret by med 3 meter tykke mure omkring sig. Den kaldes for citadellen. Her gik vi rundt i nogle timer og saa en masse pagoder, royale kamre og kejserens trone. Vi hyggede os meget derinde, men vi har desvaerre ikke saa mange billeder derfra, da det mange steder ikke var tilladt. Vi var imponeret over, hvor mange religioese mennesker, der stadig gaar saa meget op i pagoder og andre hellige steder. De fleste vietnamesere er buddhister og tilbeder Buddha, hvor de laegger kager, frugt og mange andre ting paa altre, som ogsaa er at finde i stort set alle private huse og paa gader og straeder. Vi brugte lidt for mange timer paa at lede efter en bestemt pagode i Hue, hvilket gjorde at vi blev lidt traette. Ifoelge Mads vidste vi godt, hvor vi var, men ifoelge Laura var vi helt vaek. Det endte med, at vi gik i et supermarked - det foerste vi havde set hidtil - hvor vi koebte varer til halvdelen af prisen af, hvad vi hidtil havde givet. Saa nu kunne vi faa en oel for halvanden krone i stedet for 3. Den vilde besparelse gjorde os henrykte... Supermarkedet var en oplevelse i sig selv, der kunne maale sig med resten af Hue. Paa den tredje og sidste dag i Hue havde vi lejet en privat chauffoer, saa vi kunne naa at se lidt mere end de andre dage. Vi skulle se to grave og en pagode, som laa mellem 10 og 20 km fra Hue. Vi blev hentet paa hotellet kl. 8 om morgenen, hvor vi i loebet af formiddagen fik set disse ting, som var meget flotte. Desvaerre ogsaa steder hvor man ikke maatte tage billeder. Om eftermiddagen tog vi bussen til Hoi An, skraedderbyen, som vi havde glaedet os meget til at se. Vores dage i Hoi An er primaert gaaet med at opleve den hyggelige by, isaer den gamle bydel som laa 5 minutters gang fra vores hotel. Bydelen staar som for flere hundrede aar siden, og mange af bygninger er fredet. Samtidig loeb vi, selvfoelgelig, igen ind i Alex, som var toemmermaendspraeget, da han havde vaeret paa backpackerbar til alt for lave priser. Vi grinte af ham, men selv samme aften stoedte vi paa de to danskere, som vi havde moedt paa togturen til Sapa. Vi endte ogsaa paa backpackerbaren, som har ALT for lave priser. Det kunne Mads ogsaa maerke i maven dagen efter. Vi snakkede om at cykle ud til en strand taet paa byen, men grundet daarligt vejr droppede vi det og maa konstatere, at det maa goeres hvis (naar) vi kommer tilbage til Vietnam. Tiden blev derfor brugt paa at shoppe og kigge i de mange butikker, mens man indsnusede byens atmosfaere. Mads har derfor faaet skraeddersyet et jakkesaet til sig selv, som vi er sikker paa, at ingen andre kan passe saa perfekt som ham, og Laura har for foerste gang faaet et par bukser, der passer i laengden. Det var lidt mere tidskraevende, end vi troede, og derfor har vi ikke naaet saa meget andet i Hoi An. Vi har tilbragt meget tid udenfor om aftenen, dels fordi det var lunt, og dels fordi det var meget hyggeligt, fordi alle butikker langs den kanal, der loeber igennem byen, havde lanterner med lys i alle mulige farver.

I loebet af de to uger, vi allerede har vaeret her, er vi blevet rigtigt glade for landet og for folket. Vi moeder hver dag en meget anderledes kultur end vores egen i form af mange forskellige smaa situationer bl.a. har vi smugkigget til en bryllupsfest, som begyndte kl. 10 om formiddagen med musik, der i volumen kunne maale sig med et diskotek, der sluttede kl. 14, der hvor bryllupper i Danmark normalt ville starte. Vi har ogsaa fundet ud af, at man ogsaa hilser paa hinanden ved at dytte, hvilket maaske kan forklare meget af larmen fra trafikken, hvis man skal sige hej til alle. Vi faar mange spoergsmaal om, hvor vi kommer fra, og Laura faar mange kommentarer om sin rene, lyse hud, hvorfor flere har sagt, at hun ligner en baby. Mads har faaet et nyt idol, en mand der spillede paa noget, der lignede en violin kun med strenge, i et band, der spillede klassisk vietnamesisk musik. Det begyndte med et par sange, der loed som meget almindelige folkesange, men derefter kom hans store oejeblik, hvor de spillede en hel sang, der naesten kun fokuserede paa ham. Sangen var en lang solo paa denne vans kabte violin, og Mads var dybt imponeret.

Alt er meget anderledes, og tiden tager det, den tager, hvorfor vi endnu ikke har set en stresset vietnameser. VI moedte ogsaa en rigtig soed kvinde i en restaurant, som bl.a. gav Laura et spis-med-pinde kursus, og anbefalede os forskellige klassiske vietnamesiske retter, som smagte himmelsk. Generelt har vi levet af nudler, ris, suppe, kylling og groensager. Laura synes, at kartofler er en mangelvare, mens Mads spiser nudler naesten morgen, middag og aften. Lige nu og her venter vi paa, at vi skal med bussen til Nha Trang, beach party hovedstaden, som vi primaert tager til for at kunne rejser videre nedad. Her regner vi kun med en enkelt overnatning, hvorefter vi rejser videre til Dalat, som vores rejsebog kalder Le Petite Paris, altsaa det lille Paris. Vi haaber, at det der er bedre vejr end her, hvor vi har haft regnvejr. Dog med 20-25 saa vi skal nok ikke klage.

Haaber alle har det godt derhjemme, vi har det i hvert fald godt i Vietnam.