Profile
Blog
Photos
Videos
Så er de første par dage i Cambodja overstået.
Vi krydsede som sagt grænsen til Cambodja via Mekong Floden, hvilket var en god og mere spændende måde og gøre det på.
Vi blev derefter fragtet videre til Cambodias hovedstad Phnom Penh, som har omkring 3 millioner indbyggere, så nu var vi tilbage i storbyens larm og kaos. Vi synes det er utroligt hvor hurtigt man vænner sig til at opholde sig en så stor og kaostisk by.
Da vi ankom kunne vi ret hurtigt fornemme nogle forskelle fra Vietnam og Cambodja.
Vietnam er et noget rigere land end Cambodja, som er sydøstasiens fattigeste land. Derfor har vi da også set flere tiggere, gadebørn og desværre også nogle prostituerede.. Hvori mod i Vietnam, hvor de tiggere vi så kunne tælles på en hånd.
Heldigvis er menneskene ligeså flinke og positive som Vietnams, og vi er stadigvæk imponerede over deres positive sind, på trods af landets frygtelige fortid.
Vi havde bestemt os for at tilbringe to dage i Phnom Penh så vi kunne finde ud af, hvad storbyen kunne tilbyde. Og kort sagt har byen lidt af det hele. Et virvar af gadekøkkener og formelle restauranter, en hyggelig flod, masser af tuk-tukere, parke med munke.
Den første aften prøvede vi en cambodjansk nationalret kaldet "amok" som vi virkelig synes om. Det er en form for sammenkogt ret med lækker fisk i kokus/karry creme serveret med ris og sprøde grøntsager. Mums!
Vi var lidt udmattede disse dage, da vi skulle vænne os den høje temperatur som statisk det meste af dagen. Vi var dog på nationalmuseet, for at få et indblik i kultur og historien i Cambodja. Og så var vi forbi "the russian market" og det mere lokale marked med alt muligt mærkeligt mad.
Om aftenen stødte vi på en dansk familie som vi havde mødt tidligere i Vietnam, så der fik vi drukket lidt dejlig kold Angkor Beer.
Vi nåede at få et lille indblik i livet i Phnom Penh disse dage,så vi glæder os til at tilbringe mere tid her i forbindelse med vores frivillige arbejde de kommende 3 uger.
Vi havde 4 dage som vi blev enige om at tilbringe i strandbyen Sihaunkville, som ligger et stykke syd for Phnom Penh.
Her bosatte vi os ved Occheuteal beach, 50 meter fra vandkanten.
Vi boede i et mere roligt område ved denne strand, da vi ikke følte for at skulle feste med tusind andre backpacker, vi ville hellere have et stykke strand for os selv, da formålet netop at få lidt ro i hovederne efter de mange storbyer vi indtil videre har besøgt. Den første dag lavede vi ikke rigtig noget, udover at gå en lang tur indtil byen, hvor vi fandt en lille cafe med lækker italiensk is, og så fik vi købt lidt læsestof.
Dagen efter bookede vi en tur til den nærliggende nationalpark, kaldet Ream nationalpark. Her var vi lille gruppe afsted + en til at styre båden og en flink guide.
Her sejlede vi langs nationalparken i nogle timer inden vi gik på land for at trekke et par timer, hvor slutmålet var en lækker strand. Her kom vi forbi en hyggelig lille landsby, som imponerende nok havde en lokal skole, som dog var lukket grundet det kinesiske nytår der fejres d 30 og 31 januar. I landsbyen ønskede vi de festende og glade cambodjanere godt nytår.
Stranden hvor den korte trekkingtur sluttede ved, var skøn, og vi havde den helt for os selv.
Vi var i løbet af dagen komme i snak med en ældre mand fra Canada som var meget flink mod os. Han ønskede sig inderligt nogle børnebørn, men hans 40årige datter og søn havde ingen børn fået. Han ville ellers havde været en god bedstefar. En ting vi dog grinte lidt af var, da han spurgte om vi var gift - det er der efterhånden mange der har spurgt os om - vi håber ikke det er fordi vi udsender signaler som et ældre ægtepar.
Vi havde en dejlig dag i nationalparken, hvor vi på bådturen hjem så nogle fisk, som var en minitue udgave af delfiner - de svømmede og hoppede hvertfald på samme måde. Nogle af fiskene blev så ivrige i deres spring, at de flere gange hoppede helt op på vores båd.
Vi kom lige præcis hjemme i rette tid til at vi kunne nyde en meget smuk solnedgang ved vores strand.
Dagen efter tog vi på endnu en tur, denne gang med en lille færge med tre dæk, mod øen Koh Rong.
Vi valgte at være på 3 dæk hvor man kunne slappe af og slikke sol på nogle bløde madraser, men hold fast hvor det gyngede.
Tog timer tog det os før vi nåede øen, hvor vi trekkede i junglen og nød den dejligeste strand. På hjemturen lagde guiderne op til fest, hvilket resulterede i at Mads blev udvalgt til at drikke en øl gennem en snorkel. Det var ret morsomt. Men mere fest blev det ikke til.
Nu er vi tilbage i Phnom Penh, hvor vi er nu er indlogeret hos en lokal familie langt væk fra centrum og tourist områderne.
Familien består af mor, far og deres søn på snart 30, som stadigvæk studerer og bor hjemme. De er enormt venlige og de har endda købt en helt ny seng til os få dage før vi ankom. Vi føler os allerede hjemme og har fået besked på at kalde dem mommy og pappa, hvilket er lidt hyggeligt. I morgen begynder vi på to dages introduktion med de andre frivillige i området. Vi glæder os.
- comments
susanne halkjær Det lyder rigtig spændende, vi glæder os til at høre om det frivillige arb. som i skal lave. Det var der bare super, at i havde jeres egen strand, hvem kunne ikke tænke sig det. Dejligt at høre, at værts-familien er søde, det betyder meget, når man skal bo hos dem i 3 uger. Ang. det i skriver i forrige indlæg, med om i ligner et ældre ægtepar, det gør i ikke, men i klæder bare hinanden så godt, smukke unge mennesker. Knus fra far og mor.