Profile
Blog
Photos
Videos
15. feb.: Solen skinner, temperaturen stiger stadig, og midt på dagen kravler den op på 34-35 i skyggen. I går lejede vi en tuk-tuk, som nu er vores lille bil resten af ferien. Så Koh Ngai er skubbet en uge, og i stedet skal vi i weekenden på ø-rundtur i vores tuk tuk.
I går var vi oppe og se øens monkey school. En sjov oplevelse, specielt for børnene. Aberne er i fangeskab, men de aber der bor på skolen er "udstødte" aber som ikke kan klare sig i naturen. Efter et lille show hvor aberne cyklede, spillede basketball og hoppede over bukke, fik vi lov at gå rundt mellem alle abeungerne og lege med dem og fodre dem med bananer. Hyggelig eftermiddag i selskab med Helene (fotografen) og hendes 2 børn. De er nu taget retur til DK, og det synes Carla var lidt surt da hun hyggede sig rigtig godt med Caroline. I går aftes var vi i Saladan og spise fisk, og Marius fik endelig smag for alt det gode fisk man kan få hernede, og spiste en 200 grams konge makrel fillet J.
I dag tog Kim, Carla og jeg vores tuk tuk ned til Kong Klong hvor vi fandt et super hyggeligt sted at ligge på stranden (se billeder), og efter frokost og afhentning af Marius kørte vi hen til den tyske bager som ligger et par kilometer herfra. Her gik vi i sukkerchok efter at have indtaget KÆMPE stykker kage. Vi har ikke rigtig spist kage siden vi tog hjemmefra, så det var skønt med rigtig chokoladekage, og Marius formåede, som den eneste, at spise op.
I aften skal vi på marked og købe lidt ind, og i morgen skal Marius med skolen ud og besøge en munk ved templet i Saladan…
- comments