Profile
Blog
Photos
Videos
17. jan. En fantastisk forlænget weekend er vel overstået !! Fredag tog vi til Long Beach som er nabo stranden her på øen. Marius var i skole, så vi andre 3 klemte os sammen på scooteren og kørte af sted. Marius havde tidligt fri, så ham hentede Kim til middag og så stod den på frokost og store bølger. Fredag eftermiddag var vi til 1-års fødselsdag hos Eskild og hele selskabet fortsatte til lækker aftensmad på vores egen strand.
Lørdag morgen stod vi tidligt op og tog bussen til Ao Nang. 2 bilfærger og et par timers kørsel. I Ao Nang stod Rune, Jeanette og John klar til at tage imod os ved vores hotel, og det var et skønt gensyn. Drengene hoppede i poolen og Kim havde stadig ikke fået armene ned efter at have set at der lå en Mc Donald i Ao Nang, -vi var kommet til storbyen. Så frokosten blev Mc Donald, som hernede også tilbyder 24 timers udbringning J.Resten af eftermiddagen nød vi ved poolen hvor alle 3 unger var i vandet flere timer i træk. Aftensmaden blevet indtaget på fiskerestaurent, og den stod på King Fish og hummer, selvfølgelig til helt andre priser end hjemme i dk.
Søndag havde vi alle booket os ind på en tur til Koh Hong, og det blev endnu en kæmpe oplevelse. Vi sejlede ud med longtailbåd og havde flere stop på vejen hvor vi kunne dykke. Marius er vild med at dykke og i krystal klart turkis vand er det noget af et akvarium at hoppe ned i. Carla nød også godt af alle de farverige fisk som man stort set kan håndfodre. Hun hopper gladelig i vandet med vinger på og så strømmer Nemo fiskene til så snart man kaster lidt brød i vandet. Efter et par dykkerstop kom vi ud til Koh Hong som er endnu en super flot ø med hvid sandstrand og frodige klippeblokke. Frokost ved vandet og så på kajaktur rundt om øen. Kim, Carla og jeg hoppede i den ene kajak og Marius trak et suverænt vinderstrå og fik lov at padle med vores lokale guide, stor stor oplevelse for ham. Helt utrolige klippehuler, masser af fisk, og en lagune som man næsten ikke kan beskrive med ord (se billederne). Tilbage på Koh Hong dykkede Rune og Marius videre og sidst på eftermiddagen sejlede vi hjem til Ao Nang igen. En rigtig fed tur. Efter en hurtig tur i poolen og et par gode long drinks, stod den på aftensmad og is, og så driblede alle mænd, drenge og Carla hjem til hotellet. Jeanette og jeg tog så power shopping ruten i Ao Nang og fik handlet og købt souvenirs, tøj osv.
I morges tog vi en longtail båd til Railay Beach hvor vi tilbragte det meste af dagen. Her til aften sagde vi så farvel til John, Jeanette og Rune og satte kursen tilbage mod Koh Lanta. Vi har haft en super weekend og vi kommer til at savne vores skønne venner fra København, og Marius kommeri særdeleshed til at savne Rune som han har haft 2 fantastiske uger sammen med, både her på Koh Lanta og i Ao Nang.
I morgen er det "hverdag" igen, og Marius skal i skole. De har temadag om tirsdagen og skal ud og besøge en Thailandsk skole i morgen. Resten af ugen tager vi som den kommer, og på lørdag er der så besøg fra det kolde nord, vi GLÆDER os RIGTIG MEGET !!!! Kære mor og far, husk solcreme og penge J
- comments