Profile
Blog
Photos
Videos
13. feb: Endnu en skøn weekend har paseret i Thailand, og endnu en meget varm en af slagsen. Torsdag havde vi besøg af en dansk fotograf der skulle lave nogle billeder til et rejsemagasin. Hun havde sine 3 børn med også, og ungerne hyggede sig med dansk selskab ved poolen. Sidst på eftermiddagen var Marius til Thai boksning, og bagefter gik vi på stranden til en flot solnedgang og en lækker BBQ.
Fredag stod den så på weekendtur til Krabi for at fornye vores visum. Vi frygtede det værste da vi havde fået fortalt at det kan tage flere timer inde på immgration office, og at det kan være lidt af et cirkus derinde. Heldigvis gik det forholdsvis glat, og vi fik uden de store overtalelsesevner fornyet vores visum til midt marts. Da det var på plads tog vi ud på det resort vi havde booket os ind på. Kæmpe stort hotel med kæmpe store swimmingpools. Marius har slået nye rekorder i denne weekend, og har sammenlagt været i poolen i over 50 % af tiden J. Krabi er mest kendt som en gennemrejseby for bagpacker, og udover et hurtigt besøg i byen mall, så var der ikke så meget andet at lave end at nyde hotellet. Vores værelse lå på 6. sal med en rigtig flot udsigt udover byen og Krabi river. Vi bestilte roomservice fredag aften, og lørdag bukkede jeg under for resten af familien og tog på KFC og spiste klamt junkfood J.
I dag tog vi færgen hjem fra Krabi, og det skulle blive weekendens største oplevelse. Båden blev stoppet med bagpackere, familier, lokale og andet godtfolk, og så sad vi ellers stuvet sammen på dækket mens besætningen serverede donuts og kolde øl og vand, alt imens de bappede løs på deres hjemmerullede joints. En vildt flot tur fra Krabi til Lanta, og ind imellem kom longtailbådende ud til båden og hentede folk der skulle af ved de små omkringliggende øer. Man forstår virkelig godt hvorfor det er så attraktivt at bagpacke i østen, det er simpelt, det fungere og det er billigt!
Vel hjemme igen på Koh Lanta har vi været på turens første dårlige restaurant besøg, så det skriver vi ikke mere om.. Tilgengæld har vi en ny uge i vente der byder på masser af sol, en tur til abeshow, Marius skal 3 gange til thai boksning, og næste weekend rejser vi til smukke Koh Ngai for at dykke….
- comments