Profile
Blog
Photos
Videos
4.jan. Så kommer der lige endnu en update i forlængelse af i går. I dag stod vi endnu engang op til en skyfri og meget varm dag. Carla blev afleveret i børnehaven og i dag startede en anden dansk pige som er ligeså gammel som Carla, så det er super. Efter at have afleveret både Marius og Carla smuttede Kim og jeg på stranden og spiste morgenmad, og havde derefter tid til at få ordnet forskellige praktiske ting. Vores rengøringsdame har også været på besøg i dag, og gjorde rent i 3 timer i vores 67 kvm. hus, her er MEGET rent sku jeg hilse og sige .
Marius er rigtig glad for skolen. Allerede her på 2. dag har han fortalt og fortalt og glæder sig til at skulle i skole igen i morgen. Carla har det lidt sværere med at starte. I dag var hun der selv et par timer, men havde også været lidt ked af det. Da vi hentede hende var Vigga (den anden danske pige) og hendes forældre kommet, og de var med os hjemme og få en kold øl bagefter. Vigga og hendes forældre kommer fra Århus og er lige flyttet til Stavtrup…verden er lille .
Eftermiddagen foregik på stranden og her til aften har vi været i Saladan og spise på fiskerestaurente. HELT fantastisk oplevelse. Sad ude på vandet (pælehuse) i 28 graders varme og spiste KÆMPE grillede rejer som smagte perfekt, aldrig tror jeg vi har fået så lækker mad før. Helt sikkert et sted vi må præsentere mor og far for når de kommer herned til os…
Dagens smil: Marius: ”Mor, ved du godt at Jesus hedder Kristusen til efternavn ?”
- comments