Efter en lang bustur tilbage til Kathmandu, var det fedt nok at kunne gå i den modsatte grøft, og være totalt by mennesker i et par dage! (Og kun et par dage!) Pga. Dinadi møde i lejligheden, var vi nød til at skulle ud hele dagen, og det passede os fint nok. Vi tog en computer med, og fejrede Michaels fødselsdag ved at tage på en morgenmads-café se alle billederne fra trekking. Det var lækkert og afslappende at daske rundt i byen og så fik vi planlagt noget af det næste vi ville opleve i Nepal, og endte på en virkelig god resturant om aftenen, som Katrine kendte.

Vores første bryllupsdag blev fejret ved at tage på et anbefalet hotel i udkanten af byen. Det var et fint sted med kronhjort i baghaven, golf og pool. Vi fik læst hilsner fra bryllupet og genså underholdning og taler. Vi nød at være der et døgns tid, men vi er nu godt tilfredse med, at det ikke er sådan vi rejser hele tiden! Der bliver simpelthen spurgt for meget og for tit!:" Hvordan går det? Er maden god? Er værelset godt? Hvordan har I sovet???"

Den sjoveste oplevelse var nok, da vi sad på vores fornemme værelse og døren pludselig langsomt gik op. Ind kom, til vores overraskelse, en abe! Først kunne vi ikke se den om hjørnet, så da vi opdagede den, og den opdagede os, gik den i panik! Den fløj op på bordet og nejlede det første den kunne få fat i; en tepose, hvorefter den løb ud af døren og ned af gangen! Godt nok var der sedler hængt op, der opfordrede til at holde vinduer og døre lukket, men vi var ikke lige forberedt på, at de også kunne åbne de indvendige døre, hvis ikke man låste dem!

Efter nogle dage i lejligheden med afslapning og planlægning, var vi også klar til at komme afsted igen! Taskerne var næsten pakket og vores lift ville stå klar næste morgen. Og så var det at Katrines mave, bare ikke rigtig ville det samme som os. Vi måtte ringe og udsætte vores lift om morgen, og håbe på at vores antibiotika piller igen ville do it's thing! Desværre skulle der andre midler til denne gang, og endnu en dag gik i lejligheden med opkast og diarre! Næste dag var det tid at tage til læge! Som de priviligerede, og forsikrede danskere vi er, tog vi til det nok bedste hospital i byen. Vi fik en rigtig god behandling. Efter et par tests, et par timers observation og noget medicin i hånden, kunne vi tage hjem.

Vi blev dog opfordret til at komme igen, hvis ikke det blev bedre. Det gjorde det ikke! Tværtimod, og vi måtte afsted igen dagen efter! Det endte med to overnatninger. Vi er nok enige om, at de på et dansk hospital, aldrig ville have beholdt os så længe. Det det var virkelig fedt at de ville følge det helt til dørs, og så kunne Katrine få drop i et par døgn, hvilket var nødvendigt efter kraftig dehydrering og lavt blodtryk! Det var nogle lange dage, men det var trods alt ret godt, at det ikke var mens vi havde 2 dages trek og 10 timers bustur til det nærmeste hospital!