Man kan groft set dele Nepal op i tre forskellige landskaber; Bjerge i toppen, bakker i midten og flad landbrugsjord/jungle i bunden.
Vi er nu kommet til bakkerne i midten, og det er ikke ligefrem Himmelbjerget vi snakker om. Vejen fra Pokhara til vores næste destination, Tansen, vil vi stadig betegne som snoede bjergveje med kæmpe afsatser. Faktisk er den vej virkelig smuk og man kan se rigtig mange landsbyer, risterrasser og skovområder, på de mange stejle skråninger. Igen befandt vi os, i en lille bil uden noget særlig affjedring. Selvom vejene er asfalteret, og er i meget bedre stand end i bjergene, så var det nu stadig en hård tur.

Vi valgte at stoppe undervejs i en lille by ved navn Waling, for at se os lidt omkring her. Det er sjovt at få et lille glimt af hverdagen i en "normal" nepalesisk by, uden nogen form for turistattraktioner. Bl.a. kunne vi oppe fra en bro se, hvordan børnene badede i floden, mens mødrene vaskede tøj. Vi gik også forbi det lokale snedkeri, hvor der blev arbejdet ved drejebænken. Selvfølgelig siddende på jorden, og uden nogen form for sikkerhedsskærme!

Tansen er en by som ligger på en kæmpe bakkeskråning. Fra toppen af det hus vi boede i, kunne man se den kæmpemæssige dal vi lige var kørt igennem, og få en god fornemmelse af landskabet! Det er sjov lille by, der har meget smalle, stejle og snoede gader, og som besøgende, er det nemt at fare vild her. Vi ankom mens lysfestivalen stadig var i gang, så alle de små butikker var lukkede og det virkede som om byen sov. Dog indtil om aftenen da børnene begyndte at synge! Det er en tradition at børnene går fra dør til dør, for at synge/råbe velsignelser ud, og forventer så at få lidt penge som tak. Det larmer helt vildt og er lidt belastende i længden. Tja.. kultur! :)

Tansen har også et par hospitaler og et af dem, er det første hospital i landet, som er startet af udenlandske missionærer.
Vi var blevet anbefalet at besøge det, og de var også meget gæstfrie og ville gerne give en rundtur. Det minder nok lidt om hvordan man forestiller sig et dansk hospital fra 1930 og måske mere beskidt. Det er tydeligt at de ikke har mange midler, men at de gør det bedste de kan med de midler de har. Vi gjorde vores bedste for at undgå at patienterne skulle føle sig udstillede, så vi gik selvfølgelig ikke med ind alle steder.

På vej videre fra Tansen, kom vi nu ud i det flade terræn. Og det er virkelig fladt! Vi snakkede om at det i hvert fald ikke, er det billede man har af Nepal! Vejene vi kørte på, var nu blevet rettet snorlige ud, og farten blev dermed også sat op! Det virker helt surrealistisk at køre igennem de her små samfund, som for os virker ufattelige gammeldags. Lerhuse, gammeldags vandpumper og okser der trækker ploven ude på markerne!

Vores hotel lå da også midt i et af de samfund, så vi havde mulighed for at gå en tur i landsbyen. Grunden til at vi skulle så langt ud, var at Bardia Nationalpark lå her. Det er en jungle på 960km2, og den største chance for at se en vild tiger, er her. Vi stod derfor tidligt op næste morgen, og satte os i den åbne jeep. Vi var blevet sat sammen med en guide og et par fra Spanien. Så gik jagten ellers ind de næste to dage!

Det var ikke ligefrem savanne safari, hvor man kan se langt efter dyrene! Det er skov og meterhøjt græs, og det er nogle virkelig sky dyr!
Meget af tiden gik simpelthen med, at køre et godt sted hen, med god chance og så vente! Og vente! Lidt langsomtgående timer indimellem, men liv var der masser af! Vi er selv ret sikre på, at vi så en leopard et par sekunder og vi er helt sikre på, at vi så et par aber, en slange eller to og smukt plettede hjorte med store opsatser!

Heldigvis var vores guide også rigtig underholdende, og vi følte rigtig, at vi var på tigerjagt, når vi listede os væk fra jeepen, fandt fodspor på jorden, og vurderede lægningstidpunktet for lorte! Anden dag var vi så heldige, at se et næsehorn, som ellers er sjældent at se her. Til sidst, da vi ellers havde opgivet at se den tiger, fik vores guide pludselig et opkald fra en kollega, om at de havde set en! Go go go blev der sagt! Vi stormede op i jeepen, som fræsede afsted igennem skoven. Vi kunne ikke lade være med, at forestille os den ironiske situation, hvor vi undervejs havde kørt den stakkels tiger ned! Det skete heldigvis ikke, men desværre var den væk da vi nåede frem! Det var dog bestemt raserturen værd!