Igennem firmaet Alpine Explore, der hjalp os med transporten til vores trekking i Langtang, fik vi også arrangeret transport samt et besøg på en kaffefarm i Dhading.
Det blev dog udsat et par dage da Katrine blev syg og indlagt som vi skrev om i forrige blodindlæg.

Det var en rigtig god oplevelse at besøge kaffefarmen. Vi var så heldige at være der selv uden andre turister og de var rigtig flinke og gæstfrie der. Vi fik god mad, bålhygge, popcorn og selvfølgelig kaffe. Den første dag gik vi med, at vores "kaffe-guide", Milan, tog os med en tur ned i den lokale landsby hvor han vidste os skolen. Her var en flok drenge der spillede fodbold og de var vældig begrejstrede over at vi kiggede forbi. Michael joinede dem også lidt sammen med Milan. Under bålhyggen senere om aftenen, fik vi historien om kaffens begyndelse: En mand i Etiopien fulgte en dag hans ged for at se hvor den gik hen, da den opførte sig underligt. Han fandt frem til kaffebønnerne og blev nysgerrig på, hvordan han kunne få effekten som geden havde, men der skulle gå noget tid før man fandt ud af riste bønner og koge kaffe.

Dagen efter stod vi meget tidligt op, i håbet om at se de sneklædte bjerge og solopgangen. Desværre var det meget diset og Katrine gik i seng igen. Efter morgenmad fik vi rundvisning i plantagen, og undervisning om kaffen, fra planterne sættes i jorden, til den varme sorte kop. Det var fedt at se, hvordan de fx. udnyttede dyrernes afføring som gødning og værnede om naturen, ved at plante træer og kaffeplanter. De gik også op i, at de lokale i området kunne få glæde og andel i kaffesuccesen. Vi høstede og smagte både de rå bønner og kaffen.

Efter det gik turen til Pokhara - "backpackernes hovedstad". En lang og hård køretur trods bedre standard af veje end man ellers finder det andre steder i Nepal. Kulturen er, at køre efter 2 regler; hurtigst muligt frem og undgå at blive ramt. Sikkerhed og komfort er ligesom ikke en del af nepalesernes mindset lader det til. Sikkerhedsseler er gemt væk og mange overhælinger er tæt på at ende i en ulykke. Vi kom dog helskindet til Pokhara og tjekkede ind på Nanohana Lodge, som vi havde fundet frem til fra vores Lonely Planet bog. Den efterfølgende dag lejede vi en tung gammel træbåd og sejlede med de små åre over søen Phewa, hvor vi gik op af de mange trappetrin til Peace Pagoda Stupa. Et buddhistisk monument med hensigt at inspirere til fred. Her var en god udsigt over Pokhara og vi kunne skimte Himalaya bjergene bag skyerne. Vi fik en tiltrængt øl, cola og is på vej ned ved en café.

Næste morgen var vi så friske stå op kl. 4.40! og tage til Sarangkot, for at se den smukkeste solopgang! Vi var heldige denne gang, helt klart og med et unikt panorama view over den sneklædte bjergkæde. Vi havde fået arrangeret paragliding om formiddagen efter en gang morgenmad. Der var ikke så meget termik, men stadig en virkelig nice oplevelse at svæve henover landskabet med udsigt til både bjergene og søen.

Vi fortsatte adventure stilen dagen efter, med at prøve en ½ dags river rafting. Det var vildt og mega sjovt! De var professionelle og selvom mange (inkl. Katrine) på skift røg over bord, kom man hurtigt op i båden igen. Katrines første men ikke sidste gang og Michael synes det var fedt at prøve igen i et anderledes miljø end tidligere prøvet. Også en fantastisk udsigt til bjergene og junglen.

I Pokhara nåede vi også at besøge og opleve et tibetansk-buddhistisk munkekloster for drenge. Vi overværede deres daglige cermoni hvor de "chanter", messer (læs mumler), beder og oplæser de gamle skrifter. Trommer og trompeter afløste indimellem også oplæsningen. Det var på en gang en virkelig interessant, kulturel oplevelse og samtidig blev vi også bekræftiget og glade for at være kristne.

I Nepal er der også mange hindu festivaler. En af dem er "Tihar"som er den 2. største. Den strækker sig over 5 dage. Første dag tilbeder de kragerne, 2. dag hundende der får blomsterkrans om halsen og den karakteristiske tikka mærke i panden (en symbolsk hindu velsignelse). Dag 3. tilbedes Laxmi den 4-armede gud og de forsamles på gaden hvor de optræder med dans. Om aftenen sætter alle starinlys foran deres hus eller butik og laver blomster eller mønstre på gaden med farve pulver og ligger frugt, penge og andet til ofring. Drenge og piger går rundt i små grupper og synger velsignelser og vil have penge (minder en smule om vores fastelavn). Dag 4. tilbedes køer og okser og dag 5. den sidste dag er "broderens dag". Er man pige og har en bror giver man ham en rød tikka i panden, ære ham og beder for ham og han giver så hans søster penge eller tøj i gave tilgengæld.