25 januar

Vi var alle blevet godt og grundig ædt af myg i løbet af natten - trods diverse spray og coils. Vi (undtaget Malthe) blev vækket af en folk dingoer, som hylede lige udenfor camperen, en halv times tid før solopgang. Thea var dog god til at lægge sig til at sove igen. Men Karen og Steen stod op og nød solopgangen over Devil's Marbles. Det kommer vi jo nok aldrig til igen! Vi stod lige så stille og så klipperne forandre sig og Steen fik mulighed for at fotografere en sovende dingo ved siden af camperen. For at fuldende oplevelsen var der en kænguru, der sad lige så stille på toppen af klippen (vi tænker at den betragtede os, som vi betragtede den).

Turen videre til Mt. Isa ville blive lige så lang som i går, men vi var jo kommet tidligt af sted og gjorde et par holdt på vejen.

Det var på mange måder en særlig og fantastisk tur vi begav os ud på i dag. Det er utroligt, som øde landskaber, kan fremstilles på SÅ forskellig vis.

Det første stykke fra Devil's Marbles og frem til Tennant Creek, mindede meget om de tidligere åbne/bare landskab, dog fik vi da også fornøjelsen af at køre gennem Gilbert's swamp, som specielt i morgenluften bar en skøn duft af fugtig skov blandet med varme. Vi var sågar så heldige at skulle køre gennem lidt vand igen.

Fra Tennant Creek begav vi os videre ud af Barkly's Highway - langs det såkaldte tablelands. Her var de åbne vidder præget af et frodigt, men bart landskab af buske krydret med et par gum-trees. Efter Barkly Homestead var det som at køre gennem prærien med det bare græs-landskab, så langt øjet rækker.

Vi er også blevet mere large med hensyn til brug af seler i bilen. Især når vi kører langt på de øde veje. I dag legede Karen, Thea og Malthe fx butik bag i camperen. Vi nåede campingpladsen i Mt. Isa. Den er billig og god, så vi bliver i tre nætter og får vores myggestik kølet af i A/C camper. (Vi har kun A/C bagi, når vi har strøm). Heldigvis var der heller ikke myg, så igen kunne man sidde og nyde den varme nat udenfor, uden fare for at blive ædt.

Efter vi havde spist opdagede Thea nogle store frøer, som vi fandt mange af flere steder. Thea fandt også en flot stor grøn løvfrø på toilettet, som hun stolt viste frem.

26 januar

I dag er det "Australia day" og vi var spændte på hvad der skete rundt omkring i byen. Der skete dog ikke ret meget. Australia day er bare en hygge - familiedag. Mange af butikkerne var lukket, til gengæld var museerne åbne og GRATIS. Det benyttede vi os selvfølgelig af. Vi så The Riversleigh Fossil Centre. Især børnene var imponerede. De voksne synes nok, at det var godt, de ikke havde betalt penge for det... :)

Vi har også været historieske i dag. Vi har set et "Pioneer tent house". Det synes vi alle var en god oplevelse. Når man kører igennem ørkenen, er det ofte tankevækkende, at det kun er 150 år siden de første pionere indtog området. Så barskt et område, og så hurtigt man kan få en by op at stå!

Så var det altså også blevet tid til en is. Vi kombinerede indkøb og is, så vi hurtigt kunne komme tilbage til poolen. Der er nemlig 42 grader i dag. Thea og Malthe har dagen igennem var meget optaget af de store grønne frøer, der lever på toiletterne. Vi har også fået at vide, at de mange tudser, som myldrer frem om aftenen er de giftige Cane Toads. Thea har sværget, at hun ikke rører dem!!!

27 januar

Endnu en afslapningsdag i Mt. Isa - heldigvis for temperaturen var oppe på 44 grader i dag.

Vi besøgte School of the Air. Altså den skole, der underviser børn over radioen. Vi har virkelig indtryk af, at de gør et stort stykke arbejde for disse børn, som jo lever meget isoleret på de store øde kvægstationer. Vi var stadig lidt bekymrede for Theas ørepine og var en tur omkring apoteket; meen... hun var ikke længere så bebyrdet af den - dog kun når vi spurgte til den. Bagefter tog vi i vandparken. Byens park som heldigvis er gratis. Det passede jo os godt!!

Vi handlede ind til lækker aftensmad - grillet lammesteg og hyggede os. Thea og Malthe har passet deres kælefrøer og givet dem navne i dag. De har brugt lang tid på at bygge hus og bade dem. Vi kan nu igen mærke, at vi er klar til at køre videre i morgen. (og det er frøerne måske også:-))