Profile
Blog
Photos
Videos
24 Januar
Efter en hård nat vågnede vi ved daggry og gik ned for at bade. På stien mødte vi vores første dingo. Pludselig var det hele nattens hede og alle myggestikkene værd. Vi badede og fik efter morgenmaden. Inden vi skulle køre smuttede vi lige en tur på toilettet. Bedst som vi stod der og børstede tænder råber Thea pludselig "Gå ikke derind, der er en Red back edderkop" Hmm... og ganske rigtigt; der bag toilettet (som vi alle havde brugt flere gange) sad en kæmpestor og meget giftig edderkop. Den eneste grund til at Thea havde set den, var fordi hun ville sikre sig at en kæmpe knæler, som tidligere havde siddet ved toilettet, ikke var der længere. Den havde edderkoppen faktisk lige fanget i sit spind. For en god ordens skyld lagde vi en seddel, for at advare andre.
Så kørte vi tilbage til Alice Springs for at handle. I centeret var der en frisør og Thea, Malthe og Steen fik nyt hår.
Vi havde en lang køretur foran os og fortsatte mod Devil's marbles. I Barrow Creek havde vi brug for en pause. Det roadhouse vi holdt ind på viste sig at være en sjov oplevelse. Ejeren samlede nemlig på alle mulige genstande fra de lande hans gæster kom fra. Vi gav ham en kæde med danske fødselsdags flag og fik til gengæld et par sjove oplevelser.
I Wycliffe Well havde Steen og Thea glædet sig til se UFO centret. Det var dog lidt af en fuser :( Da der ikke var meget at se. Det viser sig, at Wycliffe Well er det sted i Australien, hvor de har flest UFO-sightings. Så det gav i hvert fald en masse snak.
Vi nåede Devil's marbles sidst på eftermiddagen. Helt fantastisk at stå på de store sten og skue ud over landskabet. Vi overnattede i skyggen af Devil's marbles og nød solens sidste stråler. Steen og Thea valgte at trodse de mange myg. Så efter flere lag myggespray, som Karen mente virkede eminent, lå Steen og Thea og nød de mange klare stjerner, mens snakken gik om ufoer, rummænd og planeter.
- comments