15 februar

Heldigvis var vejret godt dag vi vågnede, så efter en kort svømmetur og lidt morgenmad kørte vi ud til bjergene. Vi (LÆS: Karen, da Steen ønskede en lidt mere aktion-præget rute og lidt mindre skovtur) havde udvalgt en rute på 3 kilometer gennem skov. En rute der ikke var spor svær, men midt på ruten delte den sig. Steen ville - trods de advarende skilte - gerne op mod toppen og nyde udsigten, så efter lidt overvejelser og "barnligt" pres fra Steen, valgte vi at gå op af bjerget i stedet for rundt om det.

Den første del af turen var god og vores klatrebørn (aka Rockwallabies) for af sted, så moren næsten fik baghjul. Da vi var næsten på toppen, blev det meget stejlt, så man skulle faktisk klatre - rigtigt. Vi synes det så lidt farligt ud og var ikke helt sikre på, hvordan vi kunne kom ned igen. Derfor sendte vi Steen op først. Da har var kommet derop, blev børnene meget utålmodige og ville også gerne på "toppen", når de nu havde gået så langt. Det er jo forståeligt nok, så op gik det! Vi var noget nervøse for faren for at de skulle glide eller falde ned. Men hold da op en udsigt. Ananasmarker, søer, skove og de andre Glass House Mountains så langt øjet rakte. Karen: Jeg må dog indrømme, at jeg brugte meget af tiden på toppen, på at tænke på hvordan vi kunne komme ned.

Da vi skulle ned klatrede Steen først sammen med Malthe og derefter sammen med Thea, så han kunne støtte dem, i tilfælde af de mistede deres fodfæste. Helt ærligt, så burde man nok have haft et tov med på denne tur og Karens ben rystede da også mens hun klatrede ned. Selv Steen var helt øm i benene, efter nedstigningen.

Vel nede alle sammen og temmelig høje af vores bedrifter gik vi tilbage til camperen. På vejen tilbage begyndte det at øse ned. Godt vi ikke sad på toppen nu! Der var endda advarsler om ikke at gå derom i tilfælde af regn, men vejret var fint nok, da vi tog derop.

Vi kørte derefter til Gold Coast, hvor vi vil slappe af den sidste uge. Campingpladsen er super dejlig med aktiviteter for børn, hoppepude, pools og en stor pool med vandrutschebane. Nu venter vi bare på det gode vejr, for det har virkelig øset ned det meste af dagen. Selv om vi har været i pool og der er et stort køkken, hvor vi kan sidde i tørvejr og spille kort og lave mad, er det ikke helt det samme i regnvejr.

På vejen gennem Brisbane var vi kommet til at køre på en af toll-roads, så Steen skulle lige få fikset at få dette betalt via telefonen.