28 januar

Det er med vemod vi forlader de sidste rudimenter af ørken og "ødemark". Vi (Steen) kommer virkelig til at savne de åbne vidder og nøgne sletter. Bare det at se de mange "ørkenhjul" (tørre strå eller noget) danse hen over vejen eller det rå og tørre landskab eller blot de nøgne marker så langt øjet rækker bliver noget vi kommer til at savne.

Ørkenen, som vi forlod for en uge siden, har været en fantastisk oplevelse. Den tørre luft og varmen, samt folks venlighed og imødekommenhed findes der ingen lige af.

Det bliver helt mærkeligt fremover ikke at hilse på hvert et køretøj, hvilket nærmest er naturligt på de øde veje.

I dag var, som skrevet, nok den sidste dag på de øde landeveje, og i morgen regner vi med at nå til Townsville. Vi er nu i Hughenden, som ligger kun sølle 370 km fra Kysten. Ikke desto mindre er vi stadig bekymrede over om vi overhovedet kan nå frem. Vi bor på en meget simpel campingplads bagved et motel. Thea og Malthe synes de mange frøer, insekter o.lign. er super-duper. Mens Karen ikke synes godt om at skulle kigge efter frøer i toilettet hver gang.

Det var egentlig planen, at vi skulle køre 400 km i dag og stoppe i Richmond, for at se deres dinosaurus-museum. Men da vi efterhånden har lært på den hårde måde, at guidebøgerne (reklamerne for byerne) kan få virkelig lidt til at lyde af meget, kørte vi videre her til Hughenden, hvor der heller ikke er meget at se, bortset fra et træ, hvor to rejsende har siddet i deres søgen efter to kendte opdagelsesrejsende.

Om aftenen mens vi sad og havde familiehygge kom campingfatter forbi. Han fortalte, at der er snak om en/to cyklon(er), som vil ramme Townsville området (+/-300km Nord+syd) på søndag. Vi har dog besluttet at køre meget tidligt i morgen og være klar, hvis den skulle ramme den campingplads, vi kommer til at bo på, og herfra tage de forbehold folkene beder os tage. Det vi nok er mest bange for er nok at komme til at ende i Hughenden med oversvømmet vandløb omkring os. Of all places - Not cool.