Profile
Blog
Photos
Videos
14 februar
En zoo-dag er en god dag, eller er den? Vi var i hvert fald spændt på, hvordan Australia Zoo ville være - eftersom vi ikke har haft de bedste oplevelser med zoos i Australien.
At det regnede, nej styrtede ned, da vi forlod campingpladsen, gjorde ikke forældrenes forhåbninger større. Heldigvis var det stoppet inden vi kom derned. På vejen gjorde vi et kort stop ved The Big Pineapple. Den var ikke mere eller mindre fantastisk end The Big Mango, som vi så i Bowen, men Jonno havde snakket om den, og når vi nu alligevel kørte forbi den, kunne vi ligeså godt holde ind.
Vi var ved Australia Zoo 15 min før de åbnede og Malthe fik lidt morgenmad mens vi andre smurte madpakker. Så var vi klar! At vi som det første oplevede at spare 72 $ på indgangsbilletten fik de sidste sorte skyer og bekymring til at forsvinde. Da vi var kommet helt ind blev vi mødt af ingen mindre end Cupidor, der i anledning af Valentinsday delte chokolade ud. Derefter var der fremvisning af forskellige dyr, som vi fik lov at røre ved. Her vil vi specielt fremhæve Kakadueen og krokodillen. Inden vi kom helt igennem indgangen havde regnen for alvor taget til og vi mødte lige som alle de andre investere i regnponchoer. Meget sjovt at alle i zoo resten af dagen var klædt i det samme tøj:) På trods af silende regn havde vi en fantastisk dag. Da vi om aften spurgte børnene hvad der havde været det bedste var det svært at vælge ud. Malthe synes krokodillerne, men lavede det så om til da vi kælede for koalaerne.
Thea synes det havde var været sjovt at fodre kænguruerne. Steen synes echidnaen var sjov mens Karen synes det var fantastisk at komme helt tæt på tigerne. Så jo en zoo dag er en go' dag - også i regnvejr. Det der gør Australia zoo helt særlig er deres hands on princip, som betyder at både dyrepasserne og publikum kommer helt tæt på dyrene. Et eksempel herpå var da vi kom til tigerburet og der bare sad tre dyrepassere der inde. Også ved krokodillerne så vi hvordan de fodrede mens de selv var i buret. Vi kunne tydeligt se, at dyrene ikke var helt tamme og at dyrepasserne var på vagt og tog deres forholdsregler, samtidig var både dyre og mennesker vant til hinanden. Hvilket må siges, at var en fordel, når man nu skal holde hinanden ud hver dag.
Efter zoo var humøret stadig i top og vi havde kræfter til at smutte forbi dyrehospitalet, hvor vi så en koala blive operaret. Her var der også en udstilling, omkring problematikken omkring hajer, som rovfiskes for kun at bruge deres finner til bla suppe, hvilket gav en heftig debat med Thea, som var noget rørt over problemet.
Vi fandt en billig campingplads tæt ved Glass House Mountains (vi skal ud at bestige bjerge i morgen). Da der stadig regnede og samtidig var mange myg hyggede vi os indendøre med film, kiks og ost.
- comments