Vi ankom til Mackay omkring kl. 15.30. Vi havde af udlejeren fået af vide, at når vi kom til Mackay skulle vi køre ind på et værksted og få skiftet begge baghjul, så de var ens. Hvorfor han ikke ville have, at de begge to blev skiftet i Airlie Beach fandt vi ikke ud af. Men vi måtte ind på det værksted som vi havde fået navnet på. Det tog ca. 1 time, så var begge dæk skiftet. Sofias veninde Cecilie boede 1 år i Mackay fra sommeren 2009. Vi skulle finde det hus som Cecilie og hendes familie boede i. Da vi kom frem ringede vi på døren for at høre om vi måtte tage et billede at huset, hvilket vi gerne måtte. Vi forklarede, hvorfor vi var der og damen i huset spurgte om vi ikke ville ind for at se huset, hvilket vi selvfølgelige gerne ville. Det var et super lækkert hus og Sofia spurgte flere gange om Cecilie virkelig havde boet her i 1 år. Efter besøget fandt vi campingpladsen. Det var rigtig begyndt at regne og det blæste som en efterårsdag i Danmark. For en gangs skyld skulle vi grille og efter vi havde spist udenfor krøb vi ind i camperen, da det var for koldt at sidde udenfor. Det var fredag, så der var Disney og slik på programmet. Omkring kl. 11.00 næste formiddag gik turen videre til Rockhampton. Vejret var ikke super godt. Det småregnede hele dagen. Vi var fremme midt på eftermiddagen, hvor vi fandt campingpladsen. Pigerne fandt hurtigt hoppepuden på campingpladsen som alle de andre børn ligeledes havde gjort. Næste dag skinnede solen fra en skyfri himmel. Jeg vågnede ved 07.30 tiden og gik ned og satte 2 vaske på, så tiden ikke skulle bruges på det, når resten af familien vågnede. Det er nu også meget fredeligt at sidde udenfor om morgenen med computeren og en kop kaffe inden alle vågner. Efter 1 time vågnede resten af familien. Pigerne var blevet lovet pandekager til morgenmad. Det er nu ikke lige, hvad vi er vant til at få som morgenmad i Danmark, men efter at vi prøvede det i Alice Springs var pigerne blevet lovet at få det èn gang mere. Pandekagerne røg med sukker og marmelade ned med stort velbehag. Efter morgenmaden tog vi i zoologisk have. Det var ikke en stor zoologisk have, men vi fik et par hyggelige timer der og så en del af Australiens dyr. Derefter handlede vi ind og tog tilbage på campingpladsen. Pigerne hoppede i poolen, som dog var noget kold, så ½ time deri var nok. Næste dag, inden vi kørte videre sydpå, besøgte vi Australiens største Aboriginal Cultur Center, der ligger 5 km fra Rochhampton. Vi havde sagt til Sofia, at mens vi var i Australien skulle vi se et boomerangshow. I centret var der både et show med boomerang samt med didgeridoos. Det var vældig godt. Vi fik alle mulighed for at prøve at kaste med en boomerang og Sofia synes selv, at hun var for sej, da hendes mere eller mindre kom tilbage til hende ved hvert kast. Ved 13.00 tiden kørte vi videre. Vi ville køre et par timer denne dag, men det endte med lidt mere, da byen som vi ville overnatte i viste sig ikke at være ret stor, så der var ingen overnatningsmuligheder. Vi måtte tage en time mere i bilen og på grund af vejarbejde flere steder på vejen kunne vi ikke køre ret hurtig og samtidig skulle vi holde stille en del gange for at gøre plads til de modkørende. Vi var først fremme kl. 17.00 - fik tanket bilen op og spurgte til råds på tankstationen i forhold til campingpladsen. Vi blev guidet derhen. Det viste sig dog at være en gratis campingplads, hvor det ikke er strøm. Der er opladelige batterier i camperen, så vi kan godt overnatte uden strøm en enkelt nat. På disse gratis pladser kører man blot ind ligesom i en lille park, hvor der er borde og bænke og overnatter og kører videre næste morgen. Det er ikke pladser, hvor man må slå sig ned i flere dage. Vi besluttede os for at overnatte der - for første gang på en gratis plads. Vi har altid valgt de steder, hvor vi skal betale både på grund af, at forholdene er bedre og ligeledes, fordi der intet er at lave for pigerne på de gratis pladser. Lige inden vi slukkede lyset kom der en politibil ind på pladsen og patruljerede rundt med lys på taget. Vi vågnede begge et par gange i løbet af natten - måske fordi vi i underbevidstheden ikke følte det helt så trygt som på de andre pladser, hvor vi er vant til at overnatte. Det var nu ret hyggeligt næste morgen, da vi sad udenfor camperen. Det virkede lidt som at sidde i Vognsbølparken og spise morgenmad. Denne dag skulle vi kun køre lidt over 1 time til Maryborough. Så vi var hurtigt fremme. Vi havde en hyggelig dag i byen. Vi fik købt og skrevet nogle postkort og satte os på en cafè og studerede lidt mennesker. Når man kommer udenfor de større byer i Australien bliver menneskerne pludselig noget større i omfang og ligeledes er der heller ikke så meget fokus på påklædningen mere. Når vi kommer hjem til Danmark igen bliver vi vist nød til at grille noget mere, da vi er blevet helt vant til det ovenpå denne tur. Vi skulle igen grille bøffer. Pigerne er ligeledes helt vildt med det, så det er et festmåltid hver gang. Næste dag kørte vi i 1½ time, hvor vi da var fremme ved Caloundra. Vi ville torsdag ind at besøge Australien Zoo, som Steve Irwin var manden, der stod bag, da det blev bygget i tidernes morgen. Campingpladsen som vi fandt - lå 20 minutter fra zoologisk have. Denne dag skulle vi gøre camperen mere eller mindre ren og klar til aflevering, da det skulle ske fredag middag. Men hele torsdag ville vi tilbringe i zoologisk have, så der ville det være begrænset, hvor meget vi ville nå. Det var lidt mærkeligt, at tiden nu var kommet til at skulle aflevere den, da det jo så ligeledes ville være tid til at tage hul på et nyt kapitel på vores tur. De 40 dage, som vi har haft camperen er fløjet af sted. Vi havde en hel fantastisk dag i Australien Zoo. Vi kom kl. 10.00 og gik igen kl. 17.00, da den lukkede. De ansatte i haven var at finde mange af de steder, hvor der var dyr. De fortalte om dyrene og ligeledes var det muligt at røre og holde flere af dyrene. Kænguruerne var uden tvivl de mest populære i vores familie. I et større område af parken gik disse søde dyr frit rundt og de var tamme. Vi kunne komme helt tæt på dem og klappe dem. Pigerne var næsten ikke til at rive væk derfra og det samme var vi vel nok heller ikke. Der var ligeledes show med både fugle og krokodiller. Vi sad ligesom på et stadion, hvor der ligeledes var en kæmpe storskærm forenden. De startede med fugleshowet, hvor forskellige fugle fløj rundt inden på stadionet og gjorde, hvad dyrepasserne ville have. Meget imponerende. Dernæst var der show med krokodiller og modige dyrepassere. Om de var på højde med Steve Irwin kan vi ikke svare på, men det så farligt ud. Steve Irwin var jo manden, der startede denne zoologiske have, hvilket tydeligt kunne ses, da der hang billeder af ham og familien mange steder. Efter en super god dag kørte vi kl. 17.00, da haven lukkede. Vi skulle køre ca. 30 km inden vi var inde ved campingpladsen i Brisbane. Det var vores sidste aften i camperen og med vemod, da vi for alvor begyndte at gøre klar til afgang. Vi har hurtigt vænnet os til forandring på denne tur. Efter at vi i starten næsten ikke kunne se os ud af at skulle bo i denne camper, da den var mindre end, hvad vi var vant til - kunne vi nu næsten ikke forlade den. Næste formiddag fik vi pakket det sidste færdigt og kørte fra campingpladsen kl. 11.00 for at aflevere camperen. Vi havde aftalt med udlejningsfirmaet, at vi ville være der omkring middag. Vi fik fyldt benzin på og så var det af sted. Da vi efter en ½ times kørsel kom til industriområdet, hvor vi skulle være, var vi som sidst spændte på, hvordan det ville gå. Vi havde betalt et depositum på 30.000 kr. i tilfælde af, at der skulle være sket nogle skader på camperen, så havde udlejningsfirmaet pengene at kunne tage som det ville koste at få skaderne ordnet. Det eneste der var sket, mens vi havde haft den, var 2 stenslag i ruden. Vi havde hjemmefra tegnet en forsikring, som ville dække op til 10.000 kr. i tilfælde af skader og vi havde valgt ikke at tegne yderlig en forsikring, men satsede på, at vi ville kunne komme rundt i Australien i 40 dage uden uheld. Vi havde snakket om, hvad vi skulle gøre, hvis det var et krejlerfirma, hvor vi ville få problemer med at få vores penge igen. Vi var enige om, at vi nok ville være ret dårligt stillede, da vi få dage efter ville forlade landet. Da vi kom frem fik vi af nabofirmaet af vide, at Michael som skulle tage imod os ikke var til stede de næste 3 dage. Han havde et problem med sit hus og var kørt derfra. Den unge mekaniker, som arbejdede ved siden af var så venlig at ringe til Michael for at fortælle, at vi stod og skulle aflevere en camper. Han vendte tilbage og sagde, at Michael ikke havde fået af vide, at vi skulle komme i dag. Hovedkontoret ligger i Cairns, så Michael havde denne bibeskæftigelse at tage imod campere, der skulle afleveres i Brisbane, men havde ikke fra Cairns fået af vide, at vi skulle komme i dag. Vi kiggede foruroligende på hinanden og måtte ringe til Phil i Cairns, som er manden, der ejer firmaet. Han vidste ingenting om, at Michael ikke var til stede i dag og var tilsyneladende ligeså uforstående som os. Phil sagde, at vi bare kunne stille bilen og smide nøglerne i postkassen og så ville Michael se camperen efter på mandag og vi ville blive kontaktet. Vi var dog ikke spor tilfredse med at skulle stille en bil uden af have fået en underskrift på, at vi havde afleveret den og hvad i tilfælde af tyveri eller hærværk. Vi sagde, at vi havde betalt 30.000 kr. i depositum som vi ligesom godt ville have sikkerhed på at få igen. Han forsøgte dog at berolige os med, at han var en ærlig mand, som havde et familiefirma. Men det kunne vi ikke lige bruge til så meget. Efter en længere diskussion med Phil og ligeledes ægteskabelige uoverensstemmelser over, hvad vi skulle gøre endte det med, at vi tog billeder af camperen og mailede til ham, så han kunne se, at der ikke var sket nogen skader på bilen og ligeledes, at den stod, hvor vi skulle aflevere den. Humøret var dårligt, da vi havde regnet med at få sagen afsluttet denne dag og vi havde ikke lyst til at gå til mandag inden vi vidste, hvor mange penge vi ville få tilbage. Vi tog en taxa ind til Brisbane, hvor vi havde bestilt hotel. Da vi ankom til hotel Urban blev stemningen straks anderledes - ligesom når 2 Carlsberg kommer på bordet. Hotellet var super lækkert og vi havde en flot udsigt fra 7. etage ud over Brisbanes skyline. Vi blev enige om at glemme camperen indtil mandag formiddag, hvor vi skulle ringe til Phil igen. Vi fik stillet vores bagage og gik ind til byen. 5 minutters gang og vi stod midt i Brisbane. Man skal ikke være i Brisbane ret lang tid inden man fornemmer, at det er en dejlig og flot by. Sydney havde fået sig lidt af en konkurrent. Både Sydney og Brisbane har taget os med storm, mens Melbourne ikke gjorde så stort et indtryk på os. Vi slentrede rundt i byen og nød den. Sad og hørte et ungt band, der spillede midt i gågaden og pigerne fik en is. Om aftenen spiste vi på en god indisk restaurant. Næste dag var vi inde i byen og en tur på Queensland Museum. Der var et område i byen med forskellige boder fra asiatiske lande. Vi var lidt interesseret i de kinesiske boder, da det var vores næste destination. Vi prøvede et stort pariserhjul nede ved havnefronten som pigerne synes var en stor oplevelse. Om aftenen spiste vi på en lækker restaurant, der lå i forbindelse med hotellet. Vi havde haft 2 dejlige dage i Brisbane. Søndag formiddag tog vi toget til Gold Coast - nærmere Coolangatta, hvor vi skulle flyve fra tirsdag morgen. Efter 1½ med tog var vi fremme og fandt hotellet, som lå helt ned til stranden. Gold Coast er et rigtig ferieparadis i Australien. Det er udelukkende hoteller, restauranter og forretningen og med den skønneste strand fyldt med surfere. Vi blev dog en anelse overrasket, da vi ankom til hotellet, da det ikke var helt, hvad vi regnede med. Vi fandt hurtigt ud af, at det nok var et hotel for de unge mennesker og ikke for børnefamilier. Da vi tjekkede ind fik vi af vide, at der om aftenen ville være en fest på hotellet med 400 unge mennesker. Vi skulle bo på 7. etage, så vi håbede på ikke at kunne høre larmen fra festen. Vi fik en lejlighed med en flot udsigt ud over byen og stranden. Efter at have spist pizza på restaurant tog vi tilbage til hotellet og fik en rolig aften uden larm fra de 400 unge mennesker. Næste dag fik vi shoppet lidt i byen. Vi fik blandt andet købt en sød kjole til Liva som hun skal have i fødselsdagsgave. Ligeledes fik vi sendt de sidste postkort fra Australien. Om eftermiddagen var vi på stranden, hvor vi badede og lavede sandslotte og senere nød vi en kop kaffe samt kage på en cafè. Vi sugede det sidste ud af Australien på denne sidste dag. Vi fik senere en mail fra Phil sammen med en kvittering, at han havde overført de 30.000 kr. til vores konto. Vi slap billigt, da han ikke havde taget for de 2 stenslag på ruden. Efter at have spist vores sidste middag på restaurant tog vi tilbage på hotellet - fik pigerne i seng og sad derefter ude på altanen og nød et glas vin, men vi hørte bølgerne slå ind på stranden. Næste morgen stod vi op kl. 05.45. Taxaen ville hente os kl. 06.45 for at køre os i lufthavnen. Det var en dejlig morgen med sol og blå himmel og dagen tegnede vejrmæssigt til at blive skøn. Der var ingen begejstring at finde hos os over at skulle forlade dette pragtfulde land - nærmere en tåre i øjenkrogen (i hvert tilfælde hos èn af os), da flyet lettede fra landingsbanen kl. 09.00.