Hoo hoo grubs, heli-tur & "højre, venstre, cha-cha-cha"!

Jeg glemte helt at fortælle sidst, at Rasmus er blevet Ric's store HELT! Årsagen hertil er efter min mening ikke en handling, der kvalificeret til at bære betegnelsen "HERO", men det er jeg tilsyneladende ene om at mene, for alle vi fortæller historien til, bliver helt begejstrede og man kan se beundrelsen i deres øjne. Nå, men hvad er det så, som Rasmus har gjort? Jo, han har skam spist en "hoo hoo grub", som er en meget fed larve/maddike-lignende tingest - denne her var omkring 7-8 cm lang og 1,5 cm i diameter.. død, men helt rå. Ric havde fundet den i parken og taget den med hjem for at vise pigerne... han fortalte at maorierne (de indfødte new zealændere) bed hovedet af dem og spiste dem som "slik". Og før jeg fik set mig om, havde Rasmus taget hoo hoo grub'en i munden, bidt hovedet af og gnasket resten i sig!!! Tro på der gik lang tid og flere tandbørstninger inden jeg kyssede ham igen! Men Ric synes det var mega sejt, og hver gang historien kommer op - ja så får han julelys i øjnene og siger begejstret "he's my hero".

Vi er efterhånden ved at få fyldt vores dage ud hernede - Rasmus arbejder hårdt hver dag, men der er heldigvis også en del goder ved at arbejde for Ric. Forleden var han fx oppe og flyve i helikopter i 1½ time på en høj solskinsdag, og det kan man ellers betale mange penge for at gøre hernede at dømme ud fra turistbrochurerne. De fløj bl.a. lige over huset, hvor pigerne og Holly stod og vinkede, og over RDA (riding school for disabled), hvor jeg var ved at hente heste ind og begejstret pegede op i luften og sagde til de andre piger, at det var min kæreste oppe i helikopteren. Bagefter tog de turen henover parken - det giver jo et lidt andet overblik at kunne betragte de 1600 ha oppefra... er kun lidt misundelig, hrmpf. Jeg har meldt mig som frivillig på en rideskole for handikappede, som ligger lige i nærheden. Jeg har været deroppe 4 dage i sidste uge, men pga. skoleferien var der ikke handikappede ryttere, men børn fra nabolaget. Vi "voksne" hjalp dem med at hente heste ind fra fold, strigle, sadle op og trække de mere genstridige ponyer rundt på ridebanen - ja det var næsten helt nostalgisk og rigtig hygligt. I næste uge er der en træningsdag for nye hjælpere, så man ved, hvad man skal gøre omkring de mindre og mere handikappede ryttere, og jeg glæder mig til at komme rigtig i gang med at hjælpe. Det er kun en halv dags arbejde, og der er ofte mulighed for at komme til at ride lidt, så både arbejdstids- og ridemæssigt er det jo en klar forbedring fra mit første "hestejob". Og de andre hjælpere virker rigtig flinke, hvilket jo bare er et stort plus. Derudover har jeg gennem én af Rics venner fået kontakt til en dame, som hedder Helen, der har et lille rideturs-foretagende 15 km herfra, hvor jeg kan komme og hjælpe med hestene mod at få lov at ride. Jeg var derude i går, og selvom det er meget småt (hun har kun 3 heste og 3 til rådighed), så virker det lovende. Hun har adgang til at ride på ca. 2500 ha land, og jeg glæder mig til at komme ud sammen med hende og ride i den fantastiske natur, selvom jeg er lidt smånervøs over nogle af de stejlere stier hun pegede ud for mig.

Efter arbejdstid har vi nu også fået begivet os lidt ud i vores Brianslæde, og vi var bl.a. i biografen forleden aften, hvilket er næsten som derhjemme og så alligevel ikke. Én af de ting, som er anderledes, er at ens drikkevareudvalg ikke er indskrænket til at bestå af sodavand, vand eller kaffe - alt sammen hældt i plastikbægre med låg på! Næ, her kan man som den naturligste ting i verden tage øl med ind eller få skænket et glas vin, som man selvfølgelig også gerne må nyde til filmen. Se det kalder jeg service :o) Det går også rigtig fint med at køre i den forkerte side af vejen for os begge - ja jeg har jo tyvstartet i Australien - men én ting, som vi virkelig skal huske os selv på er, at man hernede i bogstavlig forstand skal holde tilbage for trafikanter til højre for én. Det har resulteret i den enormt ulogiske regel, at hvis man kommer kørende og skal til venstre, og dermed ikke skal krydse en vejbane(hvilket jo for os ville svare til at skulle til højre), så skal man holde tilbage for modkørende, som skal til højre og som dermed skal krydse den vejbane, som man selv kører i. Ergo kan man holde i lang tid og vente på at komme til venstre, hvis der bliver ved med at komme biler i ens kørebane, som skal ligeud, for så kan bilen i modsatte kørebane jo ikke komme til højre, og man må jo ikke køre før ham - det er da noget af en tidspildende regel!

Ja, og så var vi jo til dans i torsdags - hehe. Vi var de første der kom, og de tre næste par var alle 50+, så vi troede at vores bange anelser holdt stik, men heldigvis kom der to andre par, som var på vores alder. Første dans på programmet var en vals - spørg mig ikke om hvilken én, men tror det bare var en helt standard-begynder-vals. Rasmus lagde rigtig godt ud og inden længe valsede vi rundt og rundt og rundt - og ups der stod en stol - og rundt og rundt og rundt - nej hov der var et andet par - og rundt og rundt og rundt... :o) Men så kom vi til cha-cha-cha'en, som har en rytme, der siger 1-2 og så tre hurtige cha-cha-cha, og det var lige ved at slå Rasmus af pinden. Heldigvis var der en meget tålmodig underviser, som gik rytmen og trinene igennem indtil de sad - og det skal lige siges, at vi ikke var de eneste, som havde problemer med cha-cha-cha'en. Så der er helt sikkert potentiale for at vi til næste familiefest indtager dansegulvet - måske som de første - og bare fører os frem, hihi.

Der er rigtig mange fritidstilbud hernede, så udover dans, har jeg også meldt mig til beachvolley om tirsdagen - vi mødtes min ene holdmakker i går, og hun virkede enormt sød. Hun havde selv prøvet at være "nytilflyttet" flere gange, så hun vidste godt hvordan det var, at være i en situation,hvor man ikke rigtig kender nogen og gerne vil møde nogen mennesker. Det bliver sjovt at møde de andre fra holdet, som alle er hendes venner og så bliver det godt at mærke noget sand under tæerne - det blev jo desværre ikke til så meget i Danmark. Og om onsdagen har Rasmus meldt sig til at massage-kursus mens jeg skal gå til "dance-workout", hvilket var det nærmeste jeg kunne finde, som bare lugter lidt af funk-dans. Ahhh... det bliver skønt at lægge krop til Rasmus' hjemmearbejde ;o) Vi var også ude i går og finde en fiskestang til Rasmus - og hvad vi kom hjem med er helt sikkert den længste fiskestang jeg nogensinde har set.. det var lige før den ikke kunne være i vores lejlighed! Bliver spændende at se, om han kan fange noget - ville jo ikke være helt dårligt med en nyfanget og smørstegt snapper eller kingfish.

Apropro madlavning - en skør ting hernede er de såkaldte "EasyYo", som er en forkortelse for Easy Yoghurt, dvs man laver selv sin yoghurt! Eller laver og laver er måske så meget sagt, når det man rent faktisk gør, er at købe en yoghurtpulverblanding, mikse den med koldt vand i en beholder. Komme denne beholder ned i en større beholder med kogende vand, lade den stå ca. 12 timer og vupti - så er der yoghurt. Holly og Ric har lånt os en EasyYo og må indrømme at det faktisk er rigtig godt, selvom det føles lidt fjollet at stå og lave "hjemmelavet" yoghurt, når man kan gå lige ned i supermarkedet og købe det færdiglavet til de samme penge. Jeg har også forsøgt mig flere gange med at bage brød, og senest i dag forsøgte jeg mig med at bage drømmekage. Men flere ting har stillet sig i vejen for at slutproduktet blev som jeg forestillede mig... for det første har jeg ikke kunne finde frisk gær hernede endnu, og det er noget anderledes at bage med tørret gær, når man altid har sværget til frisk gær... for det andet er vores ovn en meget hidsig varmluftsovn, hvilket jeg først nu rigtig har indset, og det har resulteret i, at mit bagværk utilsigtet er kommet til at ligne Lille Sorte Samba udenpå, mens det fx. én gang slet ikke var færdigt indeni, så vi måtte lave "bagels" ud af brødskiverne i stedet. Og min drømmekage har jeg måtte skære bunden af - men ellers blev den faktisk nogenlunde og langt udover forventning, da jeg måtte erstatte vaniliesukker med vanilieessens, og brun farin med fint brunt sukker. Nu må vi se hvad de andre siger, når de kommer hjem.