Vel retur fra Gunung Rinjani endte vi i byen for foden af vulkanen, Senura. Vi besluttede at tage en enkelt nat der for at slappe lidt af og se en række vandfald. Senura er egentlig bare en lang landevej omgivet af regnskov, men det er ganske flot og hyggeligt.

Vi fik et langt bad, og vi måtte da også konstatere, at Senura har flere strømafbrydelser end noget andet sted. Der var altså hverken stikkontakter eller lys på værelset.

Det meste af den første dag gik stille og roligt med afslapning og et dejligt gensyn med en restaurant, hvor der var vestligt mad. Ellers gik vi temmelig tidligt i seng.

Efter 12 timers søvn vågnede vi udhvilede næste dag, og så gik turen ellers ned til vandfaldene. Senura er kendt for to store vanfald,  hvoraf den ene er på omkring 70 meter. De er begge omgivet af regnskov, men mens den ene er meget lettilgængelig, kræver den anden en halv times vandring i junglen. Derfor allierede vi os med en lokal gut, Mr. Jungle, der kunne vise os vej.

Vi startede med vandfaldet inde i junglen, og undervejs fik vi svinget os i en lian og krydset en flod. Strabadserne var dog det hele værd; vandfaldet var utroligt smukt, og omgivelserne var helt grønne. Vi tog os en badetur i vandfaldet og kravlede ind i en grotte, hvorfra vi virkelig kunne mærke trykket fra vandet. Mr. Jungle viste sig også at være lidt af en klippeudspringer; han kravlede i hvert fald op på en klippe og sprang i vandet.

Bagefter satte vi kursen mod det andet vandfald, hvor der var masser af lokale. Det var både søndag og sidste feriedag for skolebørnene, hvilket naturligt resulterede i mange mennesker. Vi badede under selve vandfaldet, og jeg skal love for, at der var tryk på - det vidnede en rød hud efterfølgende også om.

Bagefter gik vi igennem sådan et tunnelsystem med vand, som var ret skægt. Der var en stærk strøm, helt mørkt og flere flagermus, der fløj omkring os. En jungle-udgave af Hurlumhejhuset.

Resten af dagen gik med at slappe af og pakke, inden turen gik til Senggigi.