Profile
Blog
Photos
Videos
Balikpapan
Efter en flyvetur fra Berau ankom vi til Balikpapan tidligt på eftermiddagen, og vi valgte samme hotel som tidligere - det ligger så godt placeret i centrum.
Efter et utroligt glædelige gensyn med McDonalds valgte vi at gå lidt rundt i et shoppingcenter, og mens en træt Rold gik tilbage på hotellet for at tage en morfar hen på aftenen, tog jeg en times massage (30 kroner). Ikke dumt.
Resten af aftenen gik egentlig med at slappe af og slentre rundt, ligesom Pizza Hut også fik et besøg af os to vesterlændinge.
Næste morgen blev vi vækket meget tidligt (06.30) af receptionen, der lige ville høre, om vi ville have kaffe eller the til morgenmaden. Idioter...
Resten af dagen er det planen, at vi vil i et supermarked for at handle lidt lokale madvarer - chilisauce, kaffe og så videre -, og klokken 12.00 tager vi som de kosmopolitter, vi er, til Kuala Lumpur. Vi ankommer klokken 14-et-eller-andet og skal først flyve igen klokken 22.00, så vi kan snildt nå at tage på shoppingtur i Kuala Lumpur. Det gør vi så.
Klokken 22.00 flyver vi altså mod København, hvor vi lige skal vente fire timer og 20 minutter i Cairo. Det betyder, at vi rammer Danmark klokken 14.45 lørdag den 28. juli.
Det er altså ved at være enden på en rigtig god tur, der blandt andet har bragt os op på store vulkaner, i selskab med Manta Rays og hajer, til de mest fantastiske tropiske øer, rundt i smuk regnskov og op på bølger med et surfbræt under fødderne. Vi er formodentlig også Asiens mest fotograferede vesterlændinge, og med dén titel vil vi pakke rygsækken og drage mod DK.
Vi snakkes ved.
- comments