Bukit Lawang, North Sumatra, Indonesia

Da jeg landede i Medan, var jeg hurtig til at finde en taxa til at bringe mig til en busterminal. Turen igennem byen og busterminalen vidnede om et serioest gedemarked; fx forsvandt taxachauffoerenden ud af bilen i en halv time, uden at jeg vidste, hvor han han var gaaet hen. Taxaen gik ogsaa i staa et par gange, og saa maatte jeg jo ud for at skubbe...

Han fandt dog bare en lokalbus til mig, der kunne tage mig til Bukit Lawang, der er en lille landsby, der er en af mange gateways til nationalparken Gunung Leuser (her lever orangutanger, tigre, elefanter, rhinos osv..). Det var saa ogsaa en serioes lokalbus; jeg har aldrig set en bus i saa daarlig stand. I bussen moedte jeg dog en guide, som havde noget familie, der ejede et billigt hostel. Her hoppede jeg hen paa, og samtidig valgte jeg ham som den guide, der skulle tage mig ind i junglen de naeste par dage.

Pa hotellet moedte jeg tre danske piger (Ida, Emilie og Pernille), der har vaeret inde i junglen og snakket rigtig godt om det. Derudover moedte jeg Francoise fra Canada, der ogsaa laeser statskundskab og skal samme steder hen som mig efter Gunung Leuser - nemlig til Banda Aceh og Pulau Weh. Slet ikke daarligt - saa har jeg en at foelges med.

Den foerste aften gik sammen med de danske piger, Francoise og et par austalske gutter fra Perth i Australien, som ogsaa skulle med paa jungle-turen.

Dagen efter stod vi tidligt op til straalende solskin, hvorefter vi paabegyndte vores trek. Sumatras jungle er MEGET kuperet - mange steder minder det mere om bjergbestigning i mudder, og det kraever en ret god fysik (spar jer for daarlige jokes). Alle strabadserne var dog det hele vaerd; junglen var utrolig flot og frodig, ligesom aberne svingede sig i traerne. Det gjorde de i oevrigt ogsaa ved mit hostel.

Vi gik i omkring otte timer den foerste dag, og vi saa blandt andet Gibbon-aber, Thomas Black Leaf Monkeys og - tadaaaa - orangutanger! Og ikke nok med at vi saa dem; vi kom ogsaa taet paa. De svingede sig i traerne over os, og flere gange kom moderen helt ned i hovedhoejde. Derfor har jeg selvfoelgelig ogsaa en raekke gode billeder - men det maa blive om et par uger :) Vi saa selvfoelgelig ogsaa en masse andre dyr rundt omkring.

Vi krydsede flere idylliske vandloeb, hvor vi fik os et par svoemmeture. Dybt inde i en lille baek saa vi ogsaa smaa skildpadder, der kom frem fra deres skjul under stenene.

Efter dagens strabadser med jungletrekking i bjergene slog vi lejr taet ved en virkelig flot flod, der var helt turkis. Der var mange fald med meget stroem paa floden, og vi skulle ogsaa krydse den - det var lidt risky, men ret sjovt. Vores lejr bestod af fire bambuspinde og et stykkke plasticdug, og resten af dagen gik med at spotte aber omkring lejren, bade i det brusende vand, tage billeder og ellers bare slappe af. Om aftenen stod den paa kortspil i stearinlysets skaer, ligesom der blev lavet rigtig god mad over baal. Mums! Vores guide, Thomas, fortalte ogsaa mange historien fra Indien, og idet han har en bror i Danmark, som han engang har besoegt, kunne han ogsaa fortaelle om kulturforskelle. Bl.a. hvorfor en vandbalje er bedre end toiletpapir, hvordan indonesiske maends indkomst bestemmer deres hustruer, hvordan kvinder naermest bliver buret inde hernede og saa videre. Meget sjovt at hoere om. Thomas var i oevrigt rigtig sjov - en rigtig god guide.

Der blev ikke sovet meget om natten, men naeste dag startede med en kold dukkert i floden og varm kaffe. Derefter startede vi paa et trek paa smaa tre timer, som var endnu stejlere end dagen foer - det slog de fleste ud, men udsigten over junglen var fantastisk. Vores guide fortalte os ogsaa om, hvordan der af og til kom baerere fra Aceh med marihuana forbi - de gik mange hundrede kilometer i junglen for at undgaa at blive opdaget. Hernede betyder besiddelse af stoffer doedsstraf, og fx i Aceh-provinsen er der Sharia-lovgivning. Paradoksalt nok er marihuana en naturlig del af hverdagen hernede; politiet er kun i byerne og kommer aldrig ud til de smaa landsbyer.

Naa, men til slut endte vi ved et rigtig smukt vandfald. Det var ikke saa stort, men virkelig flot - foran var der nemlig en lille soe med tefarvet vand. Vi fik os en dukkert, og Francoise og jeg klatrede videre op, da vores guide kiggede vaek. Her kom vi til et endnu smukke vandfald, der ligesom var i trin og havde en lille bugt ind. Det var virkelig, virkelig flot - som taget ud af en film.

Da vi kom tilbage, laa vi lidt i solen og forberedte os paa at 'rafte' tilbage paa floden. Det foregik paa slangerne fra traktordaek, der var bundet sammen, og saa sejlede vi ellers paa den brusende flod omgivet af smuk jungle. Fedt!

Da vi kom tilbage, slappede vi lidt af ved floden, hvor de lokale baade bader offentligt, vasker op og saa videre. Derefter gik Francoise og jeg hen til bussen mod Binjai, hvor vi saa skulle hoppe paa en natbus til Banda Aceh. Paa vejen derhen moedte vi en fyr, der optraadte i film med slanger; engang var han blevet bidt af en hvid cobra, og det gav ham et kaempestort ar.

Da vi kom til Binjai, var der kludder i tidsplanen, og vi blev transporteret mellem forskellige busstationer. Endelig kunne vi dog stige paa bussen; efter knap en time loed der dog et 'kliiiiiiir', og saa vi en kaemperude paa bussen blevet smadret (formentlig fra stenkastning). Det blev en kold nat...