p { margin-bottom: 0.21cm; }

Kære alle

Det er nu længe siden jeg har skrevet her på bloggen, men jeg vil forsøge at summere kort hvad vi har lavet siden sidst.

For det første kom vi tilbage til Salinas efter vores spanskskole uge I Sucre. Vores små planter havde det godt og en de af dem var spiret, så vi har brugt mange dage på alle fire i marken for at tælle hvor mange der er spiret og hvor mange blade de har, det er et værre pillearbejde, men sådan er det jo at være videnskabelig ;-)

Da vi forlod Salinas sidst, havde vi fået en lille smule regn, men ikke særlig meget. Det betød at vi skulle vande en gang til, for at sikre en god fremspirring. At vande i Salinas betyder at man skal bære noget der ligner 60 L vand ud til mark som ligger 25 min gang væk. Det er hårdt at være quinoabonde!

Vi fejrede december i Salinas med at lave julepynt af karamelpapir, Anders And blade og tørresnore og så var der selvfølgelig adventsgaverne fra Cilles veninde. Vi gjorde hvad vi kunne for at få lidt julestemning, men jeg må nok erkende at det ikke er helt det samme uden alle jer derhjemme, men heldigvis er det december og jul hvert eneste år, så næste år får den bare fuld gas med klejnerne:-) og desuden har min søde bofælle derhjemme lovet at lave brunkager med mig når vi kommer hjem, så det glæder jeg mig til.

D 18. december tog vi på juleferie til La Paz, hvor vi brugte nogle gode dage på at lave havregrynskugler, gå på marked, se julefilm med de andre strandede backpackere og i det hele taget nød vi bare at være blandt andre mennesker og i en by hvor man kan få en god kop kaffe og gå på nettet.

Juledag, d. 24, synes jeg vi var langt fra Danmark, hvor jeg vidste at det meste af familien var samlet hjemme på Gyrup, men bortset fra det er julen overstået vældig godt.

Juleaften lavede vi mad med tre fra vores Hostel. Neely fra Israel, som denne aften agerede som overkok og truede med at være jøden der ødelagde julemiddagen for sine kristne venner. Det gjorde hun nu ikke, det var dejlig mad:-). De andre var Eva fra Tyskland og Stephen fra England.

D . 25 var der julemiddag på vores hostel som vi deltog i, der er noget med at englændere og amerikanere holder jul den 25... de er skøre! Men det var en rigtig hyggelig aften, omend ikke særlig julet..

Efter juledagene tog vi d. 27. december til Copacabana ved Titicaca søen sammen med Neely, Eva og Stephen. Det var rigtig hyggeligt at følges med dem og vi havde nogle rigtig dejlige dage sammen. Copacabana er prop fyldt med turister, så hvis man er ude på at finde boliviansk kultur, så skal man kigge et andet sted, men bortset fra det så er der utrolig smukt. Titicacasøen ligner et hav når man kigger ud over den og der er grønt og frodigt over alt (og så er der så mange fine halskæder at sådan et par danske piger får julelys i øjnene!) der er ikke specielt mange aktiviteter at lave i Copacabana, men der er en strand med en meget smuk udsigt, men det er for koldt at bade... En af de ting man kan lave er at tage til Isla del Sol. Ifølge myten var det den første Inka der kom fra den ø og påstod at han var søn af solen, og så fik han ellers hele Peru, Ecuador og dele af Colombia og Bolivia til at tro på det.. snedig fyr! -En ting er hvert fald sikkert. Øen kan ikke have fået navn efter vejret, det regnede hvert fald i stride strømme mens vi var der... men det var fint alligevel,

Vi skiltes fra Neely, Eva og Stephen og d. 31. tog Cille og jeg tilbage til La Paz. Vi holdt nytår på vores hostel hvor der er en tagterrasse med udsigt over hele byens lys, bål og alt for billige drinks. Men det var en virkelig god aften og fyrværkeriet ud i byen var så flot, og det var så skønt at være på betryggende afstand af det hele:-)

1. januar var traditionen tro ikke særlig produktiv. Jeg tror hele byen havde ond i håret, så det passede fint at vi ikke havde noget vi skulle.

De sidste par dage har vi brugt på at Cille har været syg :-( og ellers gøre klar til at komme tilbage til Salinas igen og se til vores små planter.

En ting som har præget min december meget er at jeg d. 6. december blev moster til en dejlig dreng. Ham glæder jeg mig meget til at komme hjem at møde

Nu er der vidst ikke mere tilbage end at ønske jer alle sammen masser af held og lykke i 2011.

Ida