Så er det vidst ved at være ved tiden at jeg får skrevet noget på den blog. Det er længe siden der er kommet noget nyt derinde, men sandheden er at vi ikke har vidst hvad vi skulle, så synes jeg det var lidt uoverskueligt at skrive.

Sidst jeg skrev havde vi været i Potosi, og da vi kom hjem opdagede vi at alle vores planter (på nær 4 små forkølede eksemplarer) var tørret ud og døde. Uden planter, intet forsøg og det betød at vi måtte sadle om. Vi besluttede dog at tage lidt ekstra målinger på fugtigheden i jorden og det gjorde vi så, men det endte med at noget af vores udstyr blev stjålet :-( Virkelig ærgeligt! Det var ikke den aller bedste dag, så vi gik hjem og lavede pandekager som plaster på såret. Næste dag gik vi ned til den lokale radio station og efterlyste vores apparat. Det kan udelukkende bruges til at måle jordfugtighed med, og kun sammen med en anden dipidut... så den har været fuldstændig ubrugelig for den der har taget den. Det radiointerview var ikke det stolteste øjeblik i mit liv! Vi havde skrevet en seddel med vores efterlysning og havde egentlig håbet at vi bare kunne læse den op... men det var ikke nok, der var alverdens chitchat på spansk som jeg ikke forstod... men det var egentlig vældig skægt... bagefter.

De næste par dage brugte vi på at gå på politistationen og anmelde tyveriet og at samle mod til at ringe til vores vejleder Sven-Erik og sige at vores udstyr var blevet stjålet og vores forsøg var kaput. Han tog det nu meget pænt. Vi snakkede også med nogle forskellige folk hernede fra universitetet i La Paz.

Efter nogle dages venten besluttede vi at tage til La Paz, vi skulle ind og afleverer nogle jordprøver og det er i øvrigt også nemmere at lave aftaler osv. når man har et net og en telefon, der ikke er løbet tør for penge. Vi boede på et MEGET festligt hostel i La Paz og boede der 5 dage tror jeg. Vi fik mødtes med nogle af de folk som skulle bringe os videre og havde ellers nogle hyggelige dage. Selvom vi havde snakket med en masse forskellige folk, kom vi ikke nærmere hvad vi skulle gøre med vores fallerede forsøg, så vi tog en rask beslutning og tog en bus til Arica i Chile. Vi skulle forlade Bolivia inden d. 9 februar, så det kunne vi lige så godt få overstået. Arica var skøn! En lille kystby mellem stillehavet og Atacamaørkenen.(det er stadig et mysterie for mig hvordan verdens tørreste ørken(gennemsnitligt 5mm regn om året!!) kan ligge lige op ad verdens største hav... ) Masser af surfere, lækker strand og god ceviche. Dejligt! Vi boede på et virkelig hyggeligt hostel, hvor vi havde en 5personers dorm for os selv. Vi var næsten de eneset der boede der ud over ejerne og deres kæmpe store kat, Nino. Cille, som ellers er udpræget kattemenneske, kom til at nære et inderligt had til den, efter den to gange i løbet af natten kravlede ind af et vindue, hoppede op i hendes seng og kradsede og bed hende ud af sengen. Herefter var vi ikke længere på talefod med Nino.

Arica var som sagt et virkelig virkelig dejligt sted, men desværre fulgte den uundgåelige konsekvens: badning+solbadning=solskoldning, det er bare svært at få solcreme på hele tiden og huske alle stederne når man også hele tiden vil i vandet. Det er nu 4 dage senere og jeg synes snart jeg er blevet straffet nok for min uforsigtighed. Jeg sender en kærlig tanke til Lærke som, meget betænksomt, havde købt en aftersun til mig inden jeg tog afsted.

I Arica korresponderede vi videre med forskellige folk om hvad vi skulle gøre på vores videre tur, og nu, efter 14 dages sweettalking og (for det meste) høflige emails har vi nu næsten fået en plan... næsten. Men vi er egentlig også ved at være lidt trætte af at ikke vide hvad vi skal. Der er jo mange ting vi gerne vil hernede, det kan vi bare ikke så godt komme til mens man venter... og venter... og venter... og venter..

Nå ikke mere om at vente... og vente... og vente...

Vi tog en bus fra Arica mod Cochabamba i Bolivia kl 01 om natten og kom til Cochabamba kl 16 samme dag... det var en rigtig lang tur! Men Chilienske busser er ret komfortable og der bliver serveret frokost og der er ikke kvælende varmt. Vi er i Cochabamba nu og skal videre med en natbus til Santa Cruz i aften. Det er 10 timer, så i løbet af 55 timer kommer vi til at bruge godt 25 i bus.. Når jeg kommer hjem bliver turen hjem til Thy en vaske ægte sviptur!

I Santa Cruz skal vi arrangerer en tur til Junglen. Det bliver rigtig fedt og vi glæder os meget! Derfra, tror vi nok at vi tager til Tupiza eller Tarija og kigger på vinproduktion, til Uyuni og tager i Saltørknen og derefter til Chacala og kigger på nogle flere quinoaforsøg. Og når vi har gjort det, så bliver det Argentina.

Jeg vil slutte for nu. Håber alle har det godt derhjemme og at dagene er begyndt at blive lidt længere.

Klem Ida