Kære alle

Her kommer lige en lille update før vi tager tilbage til metropolen Salinas og kommer udenfor rækkevidde igen.

Vi har nu været i Sucre i en lille uge og en ting er helt sikkert, Sucre er en skøn lille by. Den er på størrelse med Århus og er egentlig den 4. eller 5. største by, men fordi det var her uafhængighedserklæringen blev underskrevet har den en meget stor betydning i bolivianernes bevidsthed og er Bolivias kulturelle hovedstad.

Byen er meget smuk. Hvide huse i kolonistil med røde tegltage, små altaner og de fineste gårdhaver. Dengang spanierne kom til Bolivia fandt de hurtigt ud af at der i undergrunden var store mængder guld, sølv og andre rigdomme. Aftalen blev så, at bolivianerne levede i det kolde barske højland og sled i minerne mens mineejerne lavede den smukke og spansk prægede by Sucre og boede her i det lavere liggende område med det milde klima. Man siger at der er blevet udvundet så meget sølv af Bolivias undergrund at man kunne bygge en bro fra Bolivia til Spanien med det, men til gengæld er der så mange arbejdere der er gået til i minerne at man kunne bygge en bro til Spaninen og tilbage igen med deres knogler. Det er virkelig en barsk historie, og der er stadig mange der arbejder i minerne, men nu bliver udbyttet trods alt i Bolivia, ikke at det nødvendigvis gør den store forskel for dem der arbejder i minerne.

Her er mange katedraler, klostre og kirker og som sagt er byen også blevet symbolet på bolivianernes frihed og uafhængighed, så der er også mange bolivianske turister kommer her for at nyde byen.

Byen er dejlig, men hånden på hjertet har vi ikke udforsket den ret meget, der er mange museer og kirker, som jeg tror er værd at se, men vi har brugt det meste af vores tid på sprogskole. Fire timers individuel undervisning om dagen og tilhørende lektier.... og selvfølgelig alt det praktiske med mobil der ikke rigtig duer, artikler der skal søges osv...

- men selv om vi ikke har set alle de obligatoriske ting, synes jeg vi har nydt byen og suget til os, og desuden nydt at kunne sidde på en cafe og få en kop kaffe og skrive en mail i ny og næ.

Som sagt har spansk undervisning fyldt en hel del mens vi har været her. Men jeg tror virkelig jeg er blevet bedre og at jeg har fået lidt mere selvtillid, så jeg godt tør indlede en samtale på spansk uden at komme med 100 undskyldninger om hvorfor jeg ikke taler ordenligt. Det er fedt at være i stand til at pjatte med damerne på markedet. På sprogskolen har vi mødt en del andre unge som vi har hængt lidt ud med og været ude at danse salsa sammen med (hvilket jeg nu tre dage efter stadig kan mærke i benene), med dem snakkede vi engelsk, så resultatet af denne uge er at vi måske nok er blevet bedre til spansk, men ikke kan snakke dansk uden konstant at blande engelske og spanske ord ind.

Spansk undervisning har været meget samtalebaseret og mig og min profesora María Elena har haft mange snakke om forskelle på dansk og boliviansk kultur og hvordan systemerne virker. Noget af det vi har snakket meget om er Evo Morales, Bolivias præsident. Han er en asen, det kan jeg godt sige jer. Han er den første indianske præsident i Bolivia, det er selvfølgelig fint, men han bruger det som undskyldning til at lave en masse love som bestemt ikke er helt fine i kanten. Man må ikke kritiserer ham eller sige ham imod, for det er racisme mod indianere og det kommer man i fængsel for, derfor sidder der rigtig mange politiske fanger i fængslerne på den konto. Så har han også en underlig måde at håndterer problemer. Fx er det et stort problem i Bolivia at sex med mindreårige er meget udbredt, så derfor har man sat den seksuelle lavalder ned til 11 år, så er det jo ikke et problem mere... det er helt forrykt. Han er til stadighed meget populær, mest fordi han er indianer og en meget stor del af befolkningen er indianske og derfor stemmer på ham.

Ikke mere politik for nu :-)

Vi har nydt at være i Sucre og alle de tilbud som er i en by, men faktisk glæder vi os til at komme "hjem" til vores lille Salinas. Vi er blevet enige om at Salinas er det alle pæneste sted vi har set eller været indtil videre, så det er slet ik´ så ring´ og skulle der tilbage til igen og se til vores plantitas :-)

Det er svært at forstå at det er december og at I går og juler derhjemme, selv om der er rigtig mange mange fine plastikjuletræer med plastiksne, er det bare lig´som ikke rigtig det samme. Men jeg må tage revanche til næste jul, som skal der bare bage brunkager og flettes stjerner!

Jeg håber I klare sne og aftagende dagslængder derhjemme.

De kærligste julehilsner fra Ida