Indtil nu er det ikke blevet til meget med at cykle her i Hoi An, men i hvert fald har Birgit og jeg i den grad slidt på vores cykler i dag, da vi har cyklet op mod 25 km i løbet af dagen - Gunver og Tom har cyklet 12, mens Anette og Erik har siddet på bagsædet på motorcykler på turen på de 12 km.

Birgit og jeg tog med Henning på besøg på et 5stjernet hotel ved stranden, hvor Henning kender direktøren. Desværre var hun til møde i Saigon, så vi kom ikke til at hilse på hende, og endnu mere desværre- så var vejret i dag helt anderledes. Ingen sol, og temperaturen kun nogle grader over de 20, og så kom der en større byge, og i nat regnede det også.

Da vi kom ud til svimmingpoolen på hotellet, kunne vi også se ud over vandet. Der var en kraftig vind, der stod lige ind, og bølgerne var temmelig høje. Af samme grund blev vi der ikke længe - kun længe nok til, at Henning fik afleveret billeder til forskellige ansatte, som han havde taget sidste gang, og de blev modtaget med stor glæde.

Tilbage i Hoi An satte vi straks kursen mod et andet stjernehotel - denne gang dog et med kun 4 stjerner. Ahns kone arbejder der, og hun havde i aftes tilbudt os en rundvisning, hvis vi kom forbi. Vi så bl. a. en suite med stor balkon og udsigt , som med drikkevarer, incl. en flaske vin pr dag - kostede godt 100$. Der kunne man godt holde ud at bo nogle dage!

Så var det blevet frokost, og vi mødtes alle med Thao - sølvsmeden - på en restaurant midt i byen, og vi fik igen et lækkert måltid.

Igen skiltes gruppens veje, og kl. 15 mødtes Birgit og jeg med Henning for at tage på besøg hos Luu, som havde indbudt os til at komme og se hendes undervisning af privatelever. Inden da var vi ved sølvsmeden for at hente de ting, vi havde bestilt, og alle var glade for deres køb.

Hos Luu sad godt 10 børn og fik privat engelskundervisning. De sang for os og kunne sige, hvad de hed og hvor gamle de var, og så kom det næste hold, inden vi igen forlod dem.

I aften har vi så været næsten uden for byen for at besøge en anden Thao, som arbejder på silkefabrikken. Det var første gang Henning var der, så han var ikke klar over, hvor langt der var ud til dem. Vi klarede dog turen fint, og de to ægtepar klarede at sidde på gulvet, mens vi spiste, mens Henning, Birgit og jeg bad om at sidde på stole under middagen. De var, som alle de andre, vi har besøgt, meget søde og venlige at besøge, og igen fik vi dejlig mad.

Lidt før 22 var vi hjemme igen. I morgen er det til at sige farvel til denne dejlige by!