Profile
Blog
Photos
Videos
Nu skal min blog prøves - den har givet problemer indtil nu, og jeg har heller ikke kunnet oploade mine billeder, men nu skriver jeg altså her.
Vi rejste i aftes kl. 23 afsted fra Saigon. Fik os fint indrettet i de to rum, vi var tildelt og kunne heldigvis have vores store kufferter under sæderne. Vi havde mange timer foran os i toget, så inden vi gik til ro, hyggede vi os i et par timer, men så gik det også fint med at sove, mens toget kørte os nordpå.
Jeg tror, vi alle fik en god søvn, men mens Birgit og Tom fik en temmelig lang skønhedssøvn, var vi andre vågne omkring 8-tiden - Henning nok tidligere.
Det var dejligt at kigge ud på Vietnam, der rullede forbi vores vinduer - snart var det havet, snart bølgende rismarker med travlhed, og også små og større byer og en del bjerge.
Vi havde købt lidt ind til toget, men der var faktisk en del at købe i toget og også en lille enkel spiseafdeling. Det var et langt tog med 12 vogne, en del som vores vogn med 4 køjer, andre med 6 køjer og endelig en del vogne, hvor man skulle sidde op - dog i flysæder. Der er kun et spor, så ind imellem venter man på vigepladser, og derfor kan man nøjagtige tidsplaner. Vi var fremme kl. ca. 15.15, og kunne i bedste fald have været i Da Nang kl. 13.
Vi blev ahhentet på banegården og kørte gennem den flotte by med brede gader og smuk beplantning og liggende lige ud til havet.
Vi blev godt modtaget på hotellet, har fået cykler og også allerede været henne for at se på stoffer hos en skrædder!
Erik cykler ikke, da han ser dårligt, og Anette er ret uvant med at cykle, men vi skal ud at prøve vores færdigheder i aften, når vi skal ud at spise. Nu slapper vi af, får afleveret vasketøj og ser os lidt mere om.
Det er varmt!
- comments
Elsebeth Mouridsen Hej Grethe Hvor dejligt du nu kan skrive på bloggen. Har ventet spændt ;-) Har læst rejsebeskrivelsen som Birgit sendte link om. Men det er nu sjovere at læse det du skriver. Glæder mig til næste rejsebeskrivelse. Kan I nu fortsat have god tur og hils Birgit fra os. De bedste hilsner Elsebeth
Margrete Pedersen Hej Birgit og Grethe. Dejligt at høre nyt fra jer - træls I har haft problemer. Jeg har dog haft meget at se til med flere generalforsamlinger, så jeg har først fået tid til at kigge på bloggen i dag. Vi ønsker jer fortsat god tur. Havde du en god fødselsdag, Grethe - håber du fik vores sms. Mange kærlige hilsner Margrete og John