Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen startede med at mi maestra fortalte om det skolesystemet her i landet. Man har stadig delt skole med skifte efter Priemero som er 3 klasser som nogenlunde svarer til det danske 1., 2. og 3. Før dette har man præprimero for børn fra 2 til 6-7 år. og efter det har man sequendario, son er 4., 5. og 6. klasse og endelig basico som er 3 år og kan afsluttes med en studentereksamen i flere retninger som i DK.Jeg har indtryk af at alt for mange forlader skolen efter primario altså omkring 10 år. I landsbyerne findes i bedste fald både primera og sequnda i værste fald ingen . der findes ingen skoletransport, så det er enten til fods eller bag på en pickup eller bo hos familie mandag til fredag. Endelig er der brug for børnene til at hjælpe med at passe dyr på marken, høste frugt, te, kaffe, majs og frugt. Eller til at farve garn, væve stof, se dagens billeder, eller til at sælge bolcher eller lotterisedler på gaden. Der er ikke meget tiggeri, men salg der minder om det. I Primero har læreren 40 - 50 elever i primero, sommetider alle 3 klassetrin sammen og hele dagen - ingen faglærer. Den fastansatte lærer tjener Q5.500 pr mdr og fortsætter med det under pensionen, der findes ellers ingen offentlig pension, hun er også sikret en sygeordning, som her udelukkende betales af arbejdsgiveren. Ingen arbejde ingen sygehjælp. De fleste lærere er ansat midlertidig for et år ad gangen og tjener Q2.200 uden pensionsordning. Sådan en midlertidig absættelse kan vare hele livet.Tolærerordninger kendes ikke. Alt dette betyder, at alle med lidt penge bruger privatskoler og de ligger på hvert anden gadehjørne og kan tilbyde en bedre undervisning.
Her i byen er der 5 private universiteter og et offentligt.Det koster Q3.000 mdl at gå på de private plus naturligvis kost og logi, der findes ingen SU.
Så sig ikke, at jeg ikke får noget ud af undervisningen - ikke at jeg ved hvad jeg skal bruge det til, men så kan jeg jo lade det gå ud over mine helt uskyldige læsere.
Dette tog ti kl. 9:30, hvor skolen havde arrangeret en udflugt til Salcaja, hvor vi skulle besøge den ældste kirke, som betragtes som begyndelsen til det moderne Centroamerica, man vil her gerne fremstå som kimen til alle 5 rigtige centroamerikanske lande. Belize tæller ikke med det var jo Britisk Honduras og Panama var en del af Columbia.
Kirken var lukket og hende med nøglen var på arbejde, men vi så et fantastisk marked med hjemmevæv og ikke et eneste stykke fabriksstof. Se billederne. På vej tilbage kom vi forbi politistationen, der den 12. juni blev udsat for Salcaja massacre - bør ikke googles af sarte sjæle!
Turen frem og tilbage foregik i en Kyllinge Bus - direkte oversat fra amerikansk. Udrangerede skolebusser fra Nordamerika, malet til ukendelighed og kørt af chauffører der burde spærres inde. Man kan ikke undgå dem helt, hvilket ellers absolut anbefales. Da vi 4 fra skolen stod på var bussen næsten tom og inden vi nåede frem - ca 20 km -var der vel 80 og jeg så ikke hvor mange på taget og chaufføren kører som en rasende. De mange vejbump bør forudses, da fjedrene på bagakslen er ikke eksisterende På hjemturen måtte vi stige på en fuld bus og det foregig ad bagdøren, som eller er nødudgang. Jeg måtte jo betale for både mig selv og læreren - det blev Q4 hver vej.
Eftermiddagen gik med et besøg hos Tom xelapages.com, min skytsengel siden DK. Vi nød begge mødet. Jeg har bestilt ekstra batterier til både telefon og kamera, de er dog ikke kommer endnu. Han kom med gode råd om mit ønske om en lejlighed eller værelse uden for skolen.
Efter en tiltrængt seista, ringede jeg til et par muligheder og fik aftaler straks. Den første udlejer skulle jeg møde 3 blokke efter MacDonald. Jeg skulle se efter en rødhåret kvinde, dem er der ikke mange af her. Vi startede på spansk, slog over i engelsk og sluttede på tysk.Hun og hendes mand havde 2 huse, hvor de udlejer værelse og underviser i flere sprog. Jeg faldt for et værelse i hus nummer 2. På samme etage bor en anden og der er fælles opholdsrum med TV, bad med varmt vand 24/7 og WiFi samt garage. Veludstyret køkken natuligvis. Og aller vigtigst - en kæmpe tagterrasse med sol hele dagen, læ og udsigt over hele hyen. 5-10 minutters gang til skolen. Q1.000 pr. måned incl. parkering.(kr. 700)
Den anden mulighed havde det samme og endda TV på rummet og en masse unge, der også boede i huset, De gav mig en fantastisk velkomst. ! fra Californien og 2 fra Japan og andre som vist bare var besøgende. Pris Q1.200
Jeg tror jeg vælger den første mulighed?
- comments
Erik Lynggaard Godt at se et billede af ham selv, en godt brugt turist.Godt du har fået dig en god bolig, glæder mig til at se billeder.
Irene There is always an Irish connection!
erikaggerholm jow-jow