Denne fredag d. 13 skulle starte med en tur til markedet i San Fransisco el Altet i kyllingebus, jeg føler at min blog må begynde anderledes på sådan en risikable dag - så det bliver med en opskrift på noget af det mest traditionelle man kan e - bort set fra bønner og ris - nemlig Tamale - prøv selv - der er også fordanskede opskrifter på nettet.
Tak til Mikkel, hos hvem har stjålet opskriften, men håb om tilgivelse?

Markedsturen og hvad der eller hændte er under opskriften.
 
http://lakjer.dk
 
Jule-tamalesTamales er en slags kogte majsbrød med indpakning i palmeblad og fyld af kød- eller grøntsagsovs. Tamalen findes i mange varianter: tamal blanco, tamal colorado, tamal negro og tamal tamal dulce (tamalito de elote). El tamal navideño, jule-tamalen, er den traditionelle guatemalanske spise ved juletid.Indianer-namnamRetten har stor betydning for den etniske identitet i Guatemala. Det kommer til udtryk, når indianere siger: "Tamales er vores mad. Ladinoerne spiser ikke tamales, de spiser kalkun". Men en tamal er heller ikke bare en tamal, som det fremgår af udsagnet: "Vores tamales er ikke som mexicanernes, for i Oaxaca koger de ikke majsdejen, inden de pakker den i blade; det er derfor, deres tamales er så hårde". KalkunenHvis indianerne kan få råd, spiser de dog ofte både kalkun og tamales ved juletid, og nogle er smarte og laver simpelthen deres tamales på kalkun. Samtidig er de stolte over, at Amerikas indfødte folk har bidraget med den fugl, som er gringoernes foretrukne spise ved Thanksgiving og jul. I supermarkedet sælges de hvide, færdigslagtede kalkuner, som importeres fra "Gringolandia", men dem er der ikke ret mange i Guatemala, der bryder sig om. De der har råd vil gerne betale mere for en rigtig spansk- (eller maya-)talende kalkun, opfostret blandt indianere. På markedet faldbyder sælgerne ved juletid deres avl med forsikringer om, at deres kalkuner er opfostrede med "puro maíz" (og intet kunstfoder). Så må man til gengæld selv slagte fuglen efter køb.Tamal-dejenDejen til tamales laves af kogte majskorn (nixtamal), der males indtil selv de fineste korn er knust. Så har man den velkendte masa, der også bruges til tortillaer. Men så tilsættes vand, og dejen koges igen sammen med nogle kopper svinefedt for at gøre majsen helt fin og blød i smagen. Sovsen laves af røde og grønne tomater, flere forskellige chilivarianter og husmoderens foretrukne krydderier, der blendes (moses) sammen til en ensartet sovs. Herudover skal man bruge et bundt blade til indpakning af majsbrødene, inden de koges. Der bruges bananpalmeblade og det store hoja de sal. Bladene koges først en halv times tid for at gøre dem bløde og nemme at bøje, hvorefter de vaskes. Dejen anrettes i et bananpalmeblad, hvor den formes som et rektangel (formen er meget vigtig for husmoderens prestige), den overhældes med en skefuld sovs, i midten placeres et lillebitte stykke kalkunkød, og der tilføjes ekstra små fornøjelser som en strimmel peberfrugt, en oliven og en tørret blomme.Efter bananpalmebladet, der som en sideeffekt afgiver en dejlig smag til dejen, pakkes dejen i de store praktiske blade, som man i gamle dage brugte til at pakke salt ind i. Pakkerne koges derefter i dampbad i en god times tid. Der må ikke være for meget vand i gryden, for så bliver dejen til atol (udflydende majsdrik). Efter kogningen er årets tamales klar. De kan serveres alene eller akkompagneret af Pan Bimbo (hvidt toastbrød).Variationer

• Hvis det bliver lidt for traditionelt med svinefedtet, kan det uden problemer erstattes af en kop olivenolie.
• I stedet for kalkun kan bruges kød fra høne, svin eller ko. Der findes også flere grøntsagsvarianter.
• Dele eller det hele af majsen kan erstattes af kogte, hvide ris, som giver en lidt blødere og finere smag.
• En variant, hvor majsen er erstattet af kartoffelmos, kaldes pache

Markedsturen startede med sædvanlige tur i kollektiv minibus i byen til Busstoppestedet ved La Marimba statuen/rundkørslen til Q1,25 og så en kyllingebus hele vejen til San Fransisco, det er en tur på 1,5 time til Q5
Bussen kører når piloten synes, at d - er er folk nok - vi kom tidlig og fik en siddeplads - søderne er em meter brede og passer til 3. Inden vi nåede op til markedsbyen var der 100 personer i bussen - ovenpå ved jeg ikke hvor mange - tilladt til 40! Og op og ned af bjerge til el Altet som ligger i 2.700 moh.

Markedet tiltrækker hver lørdag 20.000 mennesker fra oplandet og er absolut klaustrofobisk - næsten intet er importeret eller fabriksfremstillet

En familie kommer - med grisene i snor og kalve er til salg - foruden alt andet. Hundekoldt var det og vi fandt et sted, hvor vi kunne få morgenmad. Hele familien var i sving og vi fik perfekt betjening dejlig varm the ad limitum, en tallerken med 2 røræg, ris, sorte bønner og noget italiensk salat lignende - salsa til at dyppe i og friskbagte tortillas.
Det smagte dejligt og var de Q10 værd - pr. prs.
Som et lille kuriosum - solgtes të ud af huset i plastikpose!
Kirken en speciel og kan findes med Google !
På hjemturen var der nok 200 med bussen og fjedrene slog helt i bund, hver gang der var det vejbunp og dem er der mange af. Nå også det gik godt. Vi kørte forbi den politistation, hvor 8 betjente blev skudt i juni.

Resten af dagen blev til en weekend-øl sammen med Daniel min lærer og ikke meget mere