Profile
Blog
Photos
Videos
Efter vores første nat på Royal 2 Hotel i Hanoi, blev vi mødt af vores guide og chauffør kl. 8:00. De førte os gennem Hanoi's trafikerede gader, hvor vores første stop var Tran Quoc pagoda - den ældste pagode i Hanoi. Derefter gik turen til Ho Chi Minh's Mausoleum, hvor vi hilste på den kommunistiske leders balsamerede legeme (1969). Mausoleet er opført på den plads, hvor Ho Chi Minh udråbte Vietnams uafhængighed. Videre fra Mausoleet gik vi rundt i haven omkring Præsident paladset og så de ydmyge bygninger, som Ho Chi Minh insisterede på at bo i. Bilen tog os videre til Museum of Ethnology, hvor vi havde tid til at kigge på de 54 forskellige etniske grupper, der er i Vietnam. Bagefter kunne vi gå i haven, og kaste et blik ind i de forskellige bygninger, som de enkelte kulturer benytter sig af - super spændende. Vi fandt ud af, at vietnamesere ikke blot er vietnamesere :-)
Med sultne maver gik vi til en god frokost på Orchid og derefter gik turen videre til Temple of Literature - Vietnams første universitet, nu et tempel. Imponerende bygningsværk, spændende historier, interessant musik og fascinerende religion. Se linket med musikken fra Templet. Sidste stop var en af Hanoi's mange søer, hvor der bor en kæmpe skildpadde på en meter i diameter, det er ikke en skrøne. Nis blev fanget af et skaterhold, som lavede imponerende tricks. Vi blev sat af på hotellet, hvorefter vi gik efter en kop europæisk kaffe. Nu vil vi atter drage ud i Hanoi's byliv for at finde noget aftensmad...
- comments
nis herlige oplevelser, som er rare at have i sin bagage