Profile
Blog
Photos
Videos
Gennem Brasilien.
med lidt paranoia.
Så er jeg i Argentina efter 2 dages ræs gennem Brasilien, kørte over grænsen ved Paso de los Libres i dag (lørdag), det blev et par begivenhedsrige dag, første dag fra Rivera til Quarai kørte jeg på en ny anlagt vej 109 km stort set uden et sving, det er irriterende når man kan se 30-40 km frem, der er 42 graders varme og ingen skygge nogen steder, heldigvis fandt jeg et par busstoppesteder hvor jeg kunne hvile ud og køle af, sidst på eftermiddagen blev jeg indhentet af en tropisk regnskylle af format, og måtte køre de sidste 30 km ind til Quarai totalt gennemblødt og mørbanket, jeg kan imidlertid se nogle store halvtag, hvor der holder nogle biler, så jeg kører derover for at komme i læ. Det viser sig at være en militærforelægning og jeg falder i snak med et par soldater, da deres officer kommer forbi og spørger hvad jeg laver på et militært område! Prøver at undgå at drukne siger jeg. Han spørger hvor jeg er på vej hen osv. Han er nu mindre brysk end i starten, han giver soldaterne en opsang og siger jeg skal vent 5 min. Jeg har lyst til at stikke af men de to soldater sig no, no. Mon det betyder jeg bliver skudt hvis jeg kører, nå så må jeg se hvad der sker. Nu kommer officeren tilbage med én med 2 stjerner på skulderen, så er man et stykke oppe i hierarkiet, forstår jeg, der er 2 andre menige med også, ser jeg så farlig ud ?? Hvor skal du sove Inat ? Øee no se. Han forstår heldigvis spansk, jeg kan knap nok 2 ord på portugisisk. Har du kamera med dig ? fandens vil han nu konfiskere det, den korrupte knold ? (jeg ringer til ambassaden, så snart jeg kan komme til det) Jeg svarer bekræftende. Hvis du vil aflevere det kan du sove her på kasernen i nat, vi har et ledigt officerskammer med privat bad og toilet og tv, du spiser morgenmad kl 0700 og er ude af området kl. 0900 comprende !! Camera siger han og holder hånden frem, jeg afleverer og får en kvittering. Godt hop ind i bilen, øeee mi bicleta ? det var så det de to andre menige var med til, så mens jeg drøner med i bilen trækker de 2 menige min cykel gennem regnvejret hen til hovedindgangen. No nissisita !! siger officeren da jeg fumler med låsen på cyklen, og peger rundt på bevæbnede vagter både her og der. Flot værelse god og rigelig mad og det kostede ikke en krone, og kameraet uskadt tilbage ved portvagten næste morgen.
Ligner den foregående dag med masser af varme, og jeg har 127 km til Uruguaiana men det skal heller ikke blive en almindelig dag, da jeg kører ind i Uruguaiana bliver jeg passet op af en bande motorcyklister, de var godt nok kørt langsomt forbi mig nogle km. før og jeg gav dem en thumb up, synes jeg da, nu var det vel ikke f. fingeren. Nå hvad nu, må hellere stoppe, jeg kan sådan set heller ikke køre fra dem. Dinamarca ?? de har set flaget på min cykel, Si si nu bliver jeg inviteret til den lokale motorcykelklubs 16 års fødselsdag, de har et " sted" nede ved floden hvor de holdet til ( jeg ser det for mig, en gammel lade med et kokain laboratorium i den ene ende, og stjålne biler og Harlyer i den anden, det er jo trods alt Brasilien det her) jeg kan slå teltet op derned og spise og drikke alt det jeg vil gratis. Ja og så blive smidt i floden, når de er færdige med at skyde til måls efter mig og min cykel, med deres oversavede jagtgeværer, lidt som når HD folkene derhjemme smider med japanske motorer, tænker jeg. Som den foregående aften er der en vis autoritet over disse folk, selvom uniformen ikke er helt den samme, så jeg indvilliger i at følge med ned og se stedet, og så kører jeg midt imellem en 6-7 motorcykler, tværs gennem byen indtil vi holder foran en høj gitterport, det må være selv narko baronen der bor her. OK de vil bruge mig som Muldyr, fylde cykelstellet op med kokain og tvinge mig til at køre ind i Argentina med det (jeg ringer til ambassaden, så snart jeg kan komme til det) Gitterlågen glider til side, og vi kører ind på noget der ligner en usædvanligt velholdt park med stor restaurant, her er levende musik, og en fantastisk udsigt over floden til Argentina på den anden side, jeg får anvist min teltplads, og skal bare henvende mig til en af pigerne i de blå kitler hvis jeg mangler noget. Derovre er badeværelserne fortæller MC klubbens præsident, jeg kommer og henter dig når du har været i bad. Jeg bliver hentet som aftalt, går med præsidenten tilbage, nu hopper han op på scenen og afbryder musikken for at præsentere mig. Griogoen har kørt 800 km på en bicikleta fra Montevideo og hertil, respekt, og der hujes og klappes, og fyres skudsalver af op i nattehimlen. Er ikke helt sikker på at jeg hørte det sidste.
- comments
Allan Regnen siler ned i det mørke nord, en stor kontrast til hvor du befinder dig Thomas og nu lurer sne og vinter om hjørnet, men nu skal jeg da lige love for der sker noget spændende hvor griogoen opholder sig,-det har udviklet sig til en hel spændingsroman, lige til forlaget uden redigering,-sådan Thomas :) god vind, take care...
Anne Eiersted Thomar du har da bare en fantatisk måde at beskrive dine oplevelser på., Man kan jo se det hele for sig. : )Forsat god tur. Ps. jeg har givet min kollega Meike din mail add.
Hannah Gode oplevelser Thomas - super at følge med. Fortsat god vind.
Hanne Ringsborg Godmorgen Thomas (dansk tid)! " I dag er det Thomas`s fødselsdag HURRA HURRA HURRA han sikkert - ingen gaver får :-( men mange andre ting du når på turen rundt vi følger dig med spæ-æn-ding:-) Fortsat rigtig god tur "over there" Dine kolleger på Knivholtvej!
Annika Kære Thomas Rigtig <3-lig tillykke med fødelsdagen :-) Håber at du har det godt.. Vi sidder her i det kolde nord, og følger din spændende færd.... Glæder mig meget til at høre mere når du kommer hjem igen... Kram fra mig til dig
Bjørn Romolai Hej Thomas. Endelig fandt jeg ud af at finde dig her på Kilroy. Jeg bliver lidt misundelig, når jeg læser dine dejlige historier om turen. Men Tillykke med fødselsdagen Thomas. Glæder mig til at læse mere om din tur. Kan du have en god dag derovre, og god fortsat tur. Hyg
Mikael Kristensen Hej Thomas:) Stort tillykke med din fødselsdag - en skam du ikke er her hos os(men godt for dig), så skulle du nemlig ha givet kage:) Jeg håber virkelig du nyder din fantastiske tur gennem Sydamerika, husk at være til stede hverdag 'her & nu' ! Nyd livet min ven...
Kirsten M.Jensen Hej ThomaEt stort tillykke med fødselsdagen,håber du blier fejret, hvor du er
Rita Cassøe Hej Thomas så lykkedes det at finde frem til din blog. Tillykke med fødselsdagen. Du forstår da at fejre dig selv. Tænker på hvor meget narko der kan gemmes i et cykelstel. Godt det var "pæne" motorcyklister der passede dig op. Knus og pas på dig selv. Rita
Steffen W. S. Larsen Hej Thomas, Stort tillykke med fødselsdagen. Lone fortalte mig lige, at du fik en rigtig lækker fødselsdags gave :-):-) Det er fed læsning det her.. f*** en oplevelse, glæder mig sindsygt til at hører mere om turen, og se en masse billeder når du kommer hjem. Og ja, jeg sylder vist en stor kold bajer. :-)
Helga Pedersen Hej Thomas. Et lidt forsinket , men lige velment, TILLYKKE med fødselsdagen. Håber du havde en god dag.
inge jæger Hej Thomas. Dine gamle kollegaer følger spændt med på din rejse. Det lyder bare for vildt og rigtigt spændende. Hatten af for dig og dit mod og vilje til at følge eventyret:) Fortsat god cykeltur.
Flemming Andreasen Hej Thomas. Spændende at læse om din tur, du forstår virkelig at rode dig ud i noget!! Fortsat god tur!!
Marta Yepes alias jan tøttrup Tillykke med fødselsdagen. Utrolig hvad man kan, når man bliver 64. Hilsen Jan.