17/12 - Hokitika til Westport (Feriens værste dag indtil videre!)

Vi vågnede op til et utrolig og voldsomt regnvejr! Da bilen skulle pakkes endnu en gang, måtte far bakke bilen helt hen til døren, og lukkede bagagerummet hver gang han skulle ind efter en ny kuffert, så der ikke blev oversvømmelse. Mor var morgenfrisk og positiv som altid, og var klar til at vandre flere gange rundt om guldminerne. Regntøj kan redde en hver dag, også selvom det står ned i stænger, mente mor og far i hvert fald.

Vi havde besluttet at vi ville se "pandekageklipperne". Pigerne var med på idéen, trods det vilde regnvejr. Vi alle satte os ind i bilen, og havde regntøjet klar. Inden vi tog af sted mod Westport, kiggede vi i den lille by Hokitika, og fik set en del "Jadesmykker". Der var sørme også en jagtbutik til far.

Vi forsatte mod Westport, og mor var overbevist om at vi skulle gå den …… tur rundt om guldminerne, selvom det regnede helt vildt! Der var ingen vej udenom.. Ud af bilen og på med alt regntøjet og af sted gennem skoven, som allerede dér, var blevet til én stor sø. Pigernes humør blev dårligere og dårligere. Det var allerede ikke helt i top, da turen gennem byen var en smule kedelig og langtrukket. Vi gik, og vi gik, og vi gik.. Pigerne kunne mærke vandet løbe under regntøjet, hele vejen ned af maven. HVEM GIDER AT GÅ TUR I ØSENDE REGNVEJR! Jo, det gjorde mor og far. Pigerne prøvede faktisk at vende om, men uden held. Mors spejderøjne nåede at fange os, og far var ikke villig til at udlevere nogen bilnøgle, så pigerne kunne komme i tørvejr.

Da vi endelig vendte om, trods floden var så fuld af vand pga. regnen at vi ikke kunne krydse den, var pigerne og mor våde helt ind til den inderste trøje. Mor tog det med et smil, pigerne var sure.
Vi fortsatte turen i regnvejret med sure piger på bagsædet, og to glade forældre som så ud til at elske regnvejr ligeså højt som solen!

Vi ankom til "pandekageklipperne" med vådt tøj og gennemblødt regntøj. Mor og far tog som en sandwich, men pigerne var for sure til at spise noget som helst! Og dog, Sofie fik puttede en i maven. Selvom tøjet var vådt ville alle fem dog gerne se klipperne. Stine og Maiken havde intet tørt tøj i nærheden. Stine lånte mors trøje, og Maiken lånte fars. På med den gennemblødte regnjakke og ud i det knap så vilde regnvejr. Det var faktisk blevet tørvejr, da vi nåede der til - kun støvregn tilbage! Det var flot at se klipperne på den måde, det lignede pandekager lag på lag.
Regnen begyndte at sile ned igen da vi kom til bilen, heldigvis først der! Vi kørte det sidste stykke mod Westport, og regnen plaskede ned mod ruden. Maiken tjekkede vejrudsigten for de næste fire dage - Regn, regn og regn! Humøret som allerede var helt i bund, faldt til under bunden! Dagen kunne ikke blive værre, og derfor valgte den ene vinduesvisker at lade vær med at virke!

Vi ankom til vores motel, hvilket også var det dårligste sted vi havde boet indtil videre. Dårlig lugt og fuglerede på taget der larmede. Ja, denne dag var den dårligste feriedag indtil videre. Pigerne gik sure i seng og håbede på at sove det væk.

Ingen andre forældre end Lene Bay og Søren Nielsen, gider at gåtur i øsende regnvejr!