Profile
Blog
Photos
Videos
18/12 - Westport til Nelson
Endnu en dag med regn, troede vi! Da vi forlod Westport var alt gråt og kedeligt som dagen før, akkurat som Maikens vejrudsigt havde vist. Vi tog af sted, da vi var pakket og klar. Vi havde en lang køretur foran os (omkring 4 timer). Men pyt med det! - Vinduesviskeren havde far selvfølgelig repareret aftenen før, og det skulle alligevel regne hele dagen.
Men, men, men…. På vej til vores eneste stop på turen, begyndte det at klare op. Da vi stop ud af bilen og var klar til at gå over "Buller Bridge", som er NZs længste svingbro, skinnede solen pludselig fra en næsten skyfri himmel. Alle fem kom over den lange svingbro, selvom det ikke var alle, der var lige begejstret for den svingende bro over floden.
På den anden side ventede os en masse sandfluer og en varmende sol, så vi var lige ved at smelte væk. Det kunne os fire piger hygge os med, imens far fik et laaaaaaaangt kursus i at finde guld! Det lykkedes far at finde en lille guldklump, det vil sige på størrelse med en nedtrampet myre, og det var altså ved hjælp af guide! Den vilde begejstring skulle føres videre til floden, hvor det skulle være muligt at finde guldklumper. Vi fandt dog aldrig floden… MEN, vi fandt et kar som lignede "guldgraverlandet" i Bon Bon land eller Lego Land. Der fandt vi heller ingen ægte guldklumper. Så vi gik næsten tomhændede tilbage til bilen.
Videre mod Nelsom i det "blå lyn", for vi havde en pool i vente på motellet.
(mors tillæg) Naturen skiftede fra den "vilde urskov" til dyrket land. Dvs. skovdrift i første omgang og jo tættere vi kom på Nelson, var der også vinmarker samt en smule almindelige kornmarker. For første gang så vi skov, som var fældet, og ny skov plantet i rækker. Vi kunne se på bjerg-/bakkesiderne, at skovene her var plantet i rækker.
Da vi ankom til motellet, gik der ikke mange minutter, før vi havde fået badetøjet på og lå i den stegende sol ved poolen. Poolen var ikke så stor, men vi havde den helt for os selv, så størrelsen havde ingen betydning. Her tilbragte vi resten af dagen med chips, (sol)badning, øl, sudoku og kryds og tværs. God dag! Også fik mor lige vasket og tørret en del tøj.
Da vi tog os sammen til at tage dagens sædvanlige handletur, tog vi først ned på byens strand for at kigge. I supermarkedet var der alt for mange gode tilbud, så denne aften fik vi 3-retters menu. Far fik dog også købt sig endnu et jagtblad til samlingen.
Mætte og glade gik vi til køjs, kl. 22.00.
- comments