16/12 Haast til Hokitika.

Dagen startede forholdsvis tidligt, da vi gerne ville nå en halvdagstur på Franz Josef gletcheren - den 5. største i New Zealand.

Vi startede det "blå lyn" (toyota Camry 2,4). Kørte langs vestkysten - igen en tur med den flotte natur der omgiver os - bjergsider med træer og buske kombineret med sneklædte toppe - Southern Alps ligger hele vejen ned af vestkysten. Vi nåede lige akkurat Franz Josef tids nok til at nå turen der startede 10.30. Vi var retur kl. 15.45, så vi var glade for at vi ikke måtte med eftermiddagsturen.

Turen til/på gletcheren omfatter en gå tur på i alt ca. 10 km, hvoraf de ca. 4 km foregik på selve gletcheren. Vi kunne få udleveret bukser/regn-/vindjakke/handsker og huer samt naturligvis vandrestøvler med sokker og pigsko som tilbehør. Vejret var stadigt godt ikke skyfrit men tørvejr og varmt. Far tog turen i t-shirt og shorts - vi piger tog imod jakken - og havde en ekstra trøje med, som vi iførte os, da vi kom til gletcheren- isen. Vi havde det alle tilpas.

Turen på isen var måske lidt lang, men flot - det føltes nærmest som om, at vi gik i slush ice. Isen var både hvid, blå og ja også gråsort pga. al støvet, som blæste omkring fra de omliggende egne. Der var rundt omkring nogle store huller med vand (der var ingen som faldt i -eller faldt i det hele taget). Nogle steder gik vi på en flad, men stigende eller faldende flade, andre steder gik vi i en dyb revne - ligeså dybe som vi er høje - nogle steder skulle vi holde fast ved et reb, når vi gik op og ned af stejle steder. Og så var der rindende vand overalt omkring os, og på bjergsiderne ligeledes vandfald hist og her.

Turen til isen og retur - ca. 6 km i alt foregik i meget fladt terræn. Det var nogle steder i bunden af smelte-is/sne floden - som nu var stort set tør. Der var en blanding af små og store sten fra klipperne omkring os.

Vi havde ikke nået at få kreeret det store frokostbord inden turen, så vi var godt sultne, da turen sluttede. Vi drog straks til bilen og fandt lidt drikkelse. Vores gode sandwichbrød fik et par skiver spegepølse, og så var den frokost reddet!

Vi fortsatte turen langs vestkysten til Hokitika. Vi havde håbet på en is undervejs, men det med ishusene - ja dem er der temmelig langt imellem her!

Vi ankom trætte til byen og vores dejlige motel. Menuen står på suppe med hvidløgsbrød samt pandekager til dessert - far står og bander over dem lige nu! (kl. 21.05-panden er vist for stor til kogepladen).

Vi har nu kørt i alt 1825 km - og fortsætter gerne - de næste mange dage er nu booket - om 2 dage med swimming pool i Nelson - krydser fingre for godt vejr.