Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag d. 22/12 2010 - Takaka-Wellington
Vi kom tidligt ud af fjerene - vi skulle være ved færgen i Picton kl. senest 12.10 - Ca. 4 timers kørsel.
Vi startede dagen i delvist sol - men lidt skyer hist og pist. Vi kørte tilbage til Nelson, og kunne denne vej bedre nyde udsigten til den flotte natur end på vejen herud. På vejen kunne vi igen i dag se flere steder, hvor sten, grus, lidt træer og klippesten var faldet ud over vejen.
Turen fra Nelson til Picton fortsatte i samme flotte natur - først med udsigt til vandet fra Nelson og lidt nordpå. Til sidst drejede vi fra hovedvejen og ind på en mindre vej - Queen Charlotte Scenic Drive - de sidste ca. 30 km til Picton foregik langs med Queen Charlotte Sound - et utrolig smukt sund-hvor vi hele tiden kunne se vandet med de smukke "bays", hvor der nogle steder var øde og andre steder var både af forskellig art som sejlede rundt eller lå for anker.
Vi nåede frem i god tid. Kom om bor på færgen klar til afgang kl. 13.10 - Vi satte os tilrette på soldækket for at se turen ud gennem sundet - men færgen var forsinket i en time - ja og da vi kom først om bord, havde vi nu siddet i bagende sol i 1,5 time på det værst tænkelige tidspunkt på dagen - vi blev mere eller mindre sol stegt alle sammen (solcremen var glemt i bilen)!
Vi blev enige om at gå indendørs og nyde resten af turen. Trætheden faldt over os og inden vi så os om, lå vi 3 hen over bordet og fik en lille lur. Vi bliver så trætte af alle de indtryk - mon ikke det er det?
Kl.ca. 17.00 nåede vi Wellington - der var en del blæst samt nogen flere skyer faktisk næsten overskyet, men dog tørvejr. Vi fandt motellet - fik handlet til dagens måltid - og så godnat.
PS. Vi har kørt ca. 2750 km på sydøen.
- comments