KABOOOM ! Fra stille og rolige Barra De Lagoa og til Sao Paulos pulserende liv - også selvom det er søndag.

Jeg havde lavet en aftale med Mauricio(en gut jeg mødte på Loki i La Paz) om, at vi kunne sove hos ham, når vi ankom til Sao Paulo. Problemet var bare, at han skulle arbejde om søndagen. Han havde dog givet mig sin adresse, og bedt hans porter om at tage imod vores tasker når vi ankom. Det var jo også meget fint, problemet var bare, at Sao Paulo er kæmpe stor, og at det derfor ikke lige var til at finde ud til ham. Tak Gud, for Google Earth, street view og rutebeskrivelser. Det er genialt. Vi tog metroen, og derefter tog vi en taxa hen til Mauricios lejlighed. Det var temmelig svært at kommunikere med hans porter(han snakker kun portugesisk), men til sidst fik vi afleveret vores tasker hos ham så vi kunne tage en tur ud i byen og kigge. Vi nåede ikke meget længere end til en restaurant hvor vi fik brunch. Vi gik tilbage til Mauricos lejlighed så jeg kunne få mine vandrestøvler og en trøje på. Det var om endnu mere svært at forklare porteren, han blev ved med at sige at Mauricio sov - men vi vidste jo godt, at han var på arbejde. VI tog metroen ind til Plaza og gik rundt og så på et marked. Jeg fik fikset min halskæde med min beskytter-engel, så jeg igen kan have den på - DEJLIGT!

Vi bevægede os videre rundt og ned til et smukt teater. Vi nøjedes med at kigge på teateret, og gik derfor ikke indenfor.De er meget stolte af ders teater, foreståeligt nok, for det var virkelig fint.

De har lavet en cykelsti MIDT på gå-gaden, ikke ude i siden, men i midten.Det fandt jeg højst besynderligt. Det er da noget underligt noget. Vi shoppede lidt, og gik så videre mod Katedralen. Da vi gik hen over en bro kom der høj musik ud fra den, jeg blev vildt nysgerrig, og vi gik tilbage, så vi kunne komme ned under broen. Under broen var der en stor gruppe mennesker. Nogle spillede på instrumenter, andre stod i en gruppe og dansede på stylter, nogle sang, andre klappede og så var der de hjemløse og os. Det var vildt spændende og vildt underholdende. Jeg har lidt på fornemmelsen, at det var en sambaskole, som var i gang med at øve.

Vi fortsatte vores færd mod katedralen. Der var vildt mange hjemløse på gaden, det var næsten helt ubehageligt. Jeg ville ihvertfald ikke gå der alene, eller når mørket falder.

Katedralen var vildt smuk. Der var ligesom en ale af palmer som førte op til den - det har jeg trods alt aldrig set før.

Jeg ville vildt gerne se et kæmpe madmarked, som skulle ligge i gå-afstand fra katedralen. Vi begav os afsted i Sao Paulos smukke gader i centrum. Små dråber begyndte at ramme os, og inden der var gået særlig længe, stod det ned i lårfede stråler. En hjørnetrappe gjorde det ud for vores shelter imens regnen stod på. Imens vi sad der på trappetrinet, var der en gruppe unge mennesker som blev fotograferet. De lignede musikere, men hvem ved? Jeg er bare glad for, at det ikke var mig som skulle stå der i regnen. Efter en halv times tid, besluttede vi os for at gå ned til metroen, for det så ikke ud som om, at regnen ville holde op.

Vi tog metroen tilbage til det område hvor Mauricio bor. Vi gik hen på den restaurant vi havde spist på om morgenen, for vi vidste, at de havde Wi-fi. Så var der lidt til at slå tiden ihjel med. Restauranten havde et ret lækkert, men forholdsvis dyrt koncept, betal for det din mad vejer. Vi sad længe og spiste, det var vildt lækkert. Vi spillede kort og hyggede os. Lige som vi skulle til at gå for at tage hjem til Mauricio, kom et ungt par hen til os, og spurgte om vi var rejsende, og så snakkede de ellers. Det endte med at vi blev hængende en halv time længere, og så gik vi ellers hjem til Mauricio. Han ventede på os, og havde kolde øl og tequila klar.

Vi gik i bad på skift og hyggede med Mauricio - han er en vildt fin fyr. Vi tog ind til et område med masser af caféer, barer og restauranter. Her mødtes vi med to af hans venner, Alex som er til mænd, og en pige hvis navn jeg lige pt. har glemt.

Vi gik på bar og fik godt med drikkevarer og hygge os gevaldigt. Det er utroligt så mange mennesker der går ud på sådan en højhellig søndag aften. Der var proppet med mennesker. Efter noget tid kom Mauricio nr. 2. Han havde været i La Paz sammen med Mauricio da jeg mødte dem. Da vi alle skulle til at hjem, tog Daniel og jeg med Mauricio nr. 2 hjem til nogle af hans venner for at ryge vandpibe. Vildt hyggeligt. Hans ven skulle til at giftes, men boede stadig hjemme. Det gjorde de faktisk allesammen nu jeg tænker over det, og de er altså alle en del ældre end os. Hmm.. Vi blev kørt hjem til Mauricio. I sin fuldskab, var Mauricio i gang med at bestille en flybillet til hans mor. Jeg gik i seng, og jeg ved ikke hvor længe der gik før Daniel kom ind ? Jeg ved bare, at da jeg gik i seng, var der kun tre timer til jeg skulle op igen. Puhaaa.

Vi stod op og listede rundt for ikke at vække Mauricio. Der gik længe før jeg opdagede, at han lå på sofaen og sov. Jeg lagde en dyne over ham og lagde en note på sofabordet. Mauricio vågnede kort inden vi tog afsted. Vi fik porteren til at bestille en taxa til os, så vi kunne komme hurtigt hen til metroen, der var nemlig godt små tyve min til fods, og det havde vi bestemt ikke lyst til at gå - især ikke kl 6 om morgenen og med vores rygsække. Nej tak. Jeg tror at vi nåede ned i metroen inden den virkelig slemme rushhour begyndte. Der var mange mennesker, men vi kom med ind i toget uden at skulle vente. Det hele gik helt perfekt, og vi kom hurtigt ind på busterminalen.

Jeg kunne sagtens have brugt et par dage mere i Sao Paulo og sammen med Mauricio, men jeg havde det også fint med at være på vej videre.

Sao Paulo er en ganske udemærket by, og jeg kan da sagtens finde på at tage tilbage hvis jeg alligevel er på de kanter.

Det var alt fra Sao Paulo.. Vi ses i Paraty.

Vamos - Didde