Rio, min Rio! Jeg blev taget med storm da jeg mødte dig! Jeg er spændt på, om jeg kan få det hele med omkring Rio - om jeg kan få det skriblet ned, så i forstår hvad jeg egentlig snakker om. Jeg vil dog først bruge lidt tid på at takke jer. Takke jer fordi i følger med i min blog, takke jer fordi i kommer med kommentarer, og takke jer, fordi i holder mig op på at få den skrevet, tak fordi i "klager" når der går for længe imellem mine indlæg. Det er virkelig dejligt, og betyder meget mere for mig end i aner. Så tak!

Og nu til Rio!

Der blev taget godt imod os, da vi ankom til vores hostel i Rio - Piratas. Beliggende noget så perfekt, som 3 min til Ipanema, og 5 min. til Copacabana - kan man bede om mere? Desuden var det billigt, 30Rios pr nat og så var der wifi og fri brug af stole og parasoller på stranden - skønt!

Vi blev indlogeret på et 23-mands værelse. Temmelig stort værelse. Adam(ham vi havde mødt i Paraty) havde godt nok sagt, at der ville være ulækkert, men jeg havde aldrig i mit liv troet, at det ville være så ulækkert som det var! Vi blev dog enige om, at det var ligegyldigt, for vi skulle jo bare sove der, og det var altså under halv pris i forhold til de andre hostels(som havde ringere placering)

Der gik ikke længe, før folk begyndte at strømme hjem fra stranden. Der var tre andre danskere - Bo, Zenia og Sandra. Det var så skønt at snakke dansk igen. DEJLIGT. Vi fik også ret hurtigt at vide, at vi godt kunne forberede os på fest i Lappa om aftenen. Daniel og jeg havde dog en aftale med Johan(svenskeren fra Ilha Grande) inden vi kunne tage til Lappa. Vi skulle mødes ved tårn 11 på Ipanema. Det kan godt være, at stranden er tæt på os, meeen, der er VOLDSOMT LANGT imellem tårnene. Vi fandt dog Johan og sammen gik vi ud for at spise. Det er så tydeligt, at vi er kommet til Rio - alt er dyrere. Pyyyh! Vi inviterede Johan med til gadefest i Lappa.

Ved midnatstid blev vi hentet på hostellet. ALLE ville med, så der var super fed stemning. Vi proppede 30 mennesker(og ja jeg talte) ind i en van til 9 personer. Det gav mange grin og sovende ben - men så fik vi også den med på opleveren!

Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet af Lappa, jeg havde bare fået at vide, at det var en kæmpe gadefest. ALDRIG har jeg oplevet noget lignende, som da vi steg ud af van'en(og jeg er så ked af, at jeg blev rådet til at lade mit kamera blive hjemme) Det var så vildt! Der var mennesker overalt. Der var små bands som spillede sambamusik, der var små "barer" hvor man kunne købe Caipirinhas(de var billige, store og stærke), når jeg siger "barer", mener jeg rum, hvor der var placeret et bord eller to, og man kunne kun købe alkohol, og så ud igen - det fungerede mest som en kiosk, der var dans og glade dage over det hele.

Det var en vild fed oplevelse. Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal beskrive det for jer? Det var umuligt at gå mere end et enkelt eller to skridt af gangen. På et tidspunkt var der en mand som hev fat i mig - han ville gerne danse med mig. Jeg havde bestemt ikke lyst til at danse med ham. Jeg rev mig fri, men han fik fat i mig igen, og derefter slikkede han mig i øret. AD! Hvad fanden skulle det til for? Jeg fik kæmpet mig hen til en af drengene fra vores gruppe, og lod som om at han var min kæreste - det fik manden til at holde sig væk. I løbet af hele natten, blev jeg slikket i øret tre gange, af tre forskellige mænd! Så underligt, og så ulækkert. Alt i Lappa osede af sensualitet, sex og frække rytmer. Der var flere som prøvede at lære mig at danse samba - det gik ikke specielt godt, men efter et par caiprinhas var jeg temmelig ligeglad! Jeg dansede i Lappas gader hele natten lang, og nød det, som jeg sjællent før har nydt at danse. Det var så fedt. (Fuf - jeg elsker også at danse med dig på dansegulvet hjemme - men dette, det var anderledes! Jeg skal prøve at se, om jeg kan genskabe det når jeg kommer hjem - du vil elske det!)

D. 19 Januar - min søde mormors fødselsdag. Det er vildt som dagene de går. Tiden fiser afsted, men der går ikke en dag, hvor jeg ikke skænker hende en tanke - dette fantastiske kvindemennekse, som lærte mig så meget om livet, men som desværre ikke er blandt os mere.

Vi skulle tidligt op, hvilket var pænt hårdt efter vores vilde tur til Lappa. Og som altid, når det er meningen, at vi skal op til noget bestemt om morgenen, kunne jeg ikke sove ordentligt, så de tre timer jeg fik svarede måske til to. Argh.

Vi blev samlet op af en van, som skulle køre os ud til en af favelaerne.Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med? Men jeg havde ihvertfald ikke regnet med at de ville være så organiserede? Det var super organiseret, og slet ikke spor uhyggeligt. Det har jo selvfølgelig også noget at gøre med politiets og regeringens store indsats for at fjerne narkokongerne og skabe bedre vilkår. Uanset hvad, var det en interessant oplevelse. Vi blev taget med ind på de helt små stier mellem husene, og her skal man ihvertfald ikke gå selv som udefrakommende - for det er så NEMT at fare vildt!

Da vi kom tilbage fra favelaturen klædte vi om og gik ned på stranden, hvor en masse fra hostellet var.

Efter at have kogt på stranden et godt stykke tid, gik BJ(en dreng fra Schweiz) og jeg op for at handle ind, så vi kunne lave mad.

Det var første og sidste gang jeg lavede mad i det køkken! Da jeg tog et skærrebræt, løb der er en kakkerlak hen over bordet. Det var jo for klamt! i det hele taget var der klamme insekter over det hele i det køkken! ADDD!!

Vi spise vores mad, og gik derefter i bad. Sammen med Kamal gik vi hen til et aftenmarked på Copacabana. Jeg fik købt lidt postkort, og et stort sjal, som jeg kunne bruge på stranden istedet for mit håndklæde.

På vores tredje dag i Rio, d.20 januar, lagde Daniel ud med at tage en surf lektion. Han var vildt glad da han kom tilbage, for han havde formået at stå op på boardet. Det havde været vildt sjovt. Vi brugte en del tid på stranden, slappede af og nød livet. Hen på aftenen gjorde vi os klar til at tage hen til et prekarneval. BJ klippede mit hår - det blev godt nok kort. Det var Zenia, BJ, Daniel, tre franske piger, og jeg selv, som tog hen til prekarnevallet. Vi tog metroen derhen og havde det vildt sjovt. Det var ikke nødvendigt at spørge om vej, for vi kunne nøjedes med at følge menneskemængden. Vi kom hen til en plads, hvor der var en stor scene med et band som spillede god musik. Vi troede alle, at det var her det hele skete. Vi dansede alle sammen og havde det vildt sjovt. Zenia og jeg fulgte efter et par drenge, som vi troede var brasilenske - men skuffende opdagede vi, at de var israelske. Ikke at der er noget galt med det, men vi havde lige håbet, at vi kunne lære nogle lækre moves, men ak nej. De israelske drenge ville dog vise os noget, så vi fulgte med dem, og det er jeg virkelig glad form, at vi gjorde. De førte os ind på en tribune på et stadion, på et overfyldt stadion. Det var her, at det "rigtige" prekarneval foregik. Der var en helt vild fantastiske stemning - også selvom, at det var begyndt at regne.. Vi løb tilbage for at hente de andre, som havde søgt tørvejr under et halvtag. Vi tog dem med op på tribunen, og sammen nød vi "forestillingen". Sikke en fænomenal stemning. Det var helt vildt fedt, flot og storslået. Ih hvor gad jeg godt have haft mulighed, for at opleve selve karnevallet. Men det må blive en anden gang!

Vi skulle være tilbage på Piratas til kl 23, for der ville vi blive samlet op af en van, som skulle køre os til en fest i en af favelaerne. Jeg var ret ærgelig over at forlade sambaen til fordel for favelafunk - for det var bare slet ikke lige så sjovt. Men sådan blev det.

Vi blev alle kørt ud til favelaen, og ført ind på en klub. Her dansede vi det meste af natten og havde det sjovt. Sveden drev af de dansende, og en mand som var mere end våd, præsterede at gnide sig op ad mig - så klamt. Han føltes som undersiden af en snegl - hel slimet.

Adam var ikke taget med til favelafesten, og da vi kom tilbage, kom han ned i køkkenet. Han var vågnet da nogle af de andre tændte lyset - han dræbte over 15 bedbugs, som kravlede rundt på ham. Det var bare for klamt. Jeg besluttede mig omgående for, at jeg ville finde mig et andet sted at sove en af dagene. VI hang lidt ud i køkkenet, og så gik vi ellers i seng.

Jeg sov ikke særlig længe den følgende dag. Det bliver alt for varmt i et værelse med 23 sovende mennesker og uden aircondition. Jeg gik nedunder, og prøvede at finde et sted at sove på couchsurfing. Ved 12 tiden kom Ben ned(han er tysker). Vi blev enige om at tage i botanisk have sammen.

Lige da vi var ankommet til haven, åbnede himlen sine sluser og så kan jeg ellers love jer for at der kom regn. Heldigt for os, at vi netop var nået hen til haven, for så kunne vi stå i tørvejr i indgangen. Botanisk have var vildt smuk og utrolig stor. Efter at have gået i noget tid, åbnede himlen atter sine sluser. Ben og jeg søgte tørvejr under nogle træer - hvilket virkede som en god ide, for vi stod i tørvejr, men kun indtil at sluserne virkelig blev åbnet.! Gennemblødte løb vi af sted for at finde et tørt sted. 15 m. længere nede af stien var der en toiletbygning - så typisk !

Inden vi tog ind til botanisk have, havde vi været et smut i supermarkedet for at købe brød, kyllingekød, ost og lækkerier, så vi kunne holde en lille picnic i haven. Og der sad vi så, foran toiletbygningen, og spiste vores mad imens regnen stod ned i lårfede stråler. Det var bare super hyggeligt. Da vi var færdige i botanisk have, gik vi hen i en tilstødende park. Fra parken kunne vi se Christ rejse sig højt op over byen.

Vi tog tilbage til Piratas og jeg gik en tur på stranden med Zenia, for at se solnedgangen over Ipanema - den var super smuk. Eftersom at Ben skulle med flyet den følgende dag, tog han, Daniel, Zenia og jeg ud for at spise sammen. Zenia gik tidligt hjem, da hun ville til noget fest sammen med nogle af de andre fra hostellet. Da vi kom hjem og gik op på værelset, stivnede Daniel lige pludsellig og sagde "hvad er det??", jeg troede at min bikini måske havde dryppet på hans seng, og frygtede et udrud, men istedet for et udbrud, blev han bare ved med at stå stille og pege- Da jeg endelige fik bevæget mig om og fik kigget, var det en monster, kæmpe, gigantisk kakkerlak mid på hans seng. Så ulækkert! Da vi nærmede os sengen, begyndte den at flyve. IIiiiiuw!! Vi blev omgående enige om, at nu måtte nok vidst være nok, og så gik jeg ellers i seng.

d. 22 januar bugte jeg de første par timer af dagen på at søge efter en at couchsurfe hos. Jeg prøvede også gevaldigt at lokke en af drengene med ned for at få en voksbehandling, men det var der ikke lige nogen som havde modet på! Ollie(en gut fra england), Bo(fra Århus) og jeg tog en tur hen ad Copacabana - med den fine mission at besøge et fort for enden af stranden. Det regnede selvfølgelig da vi nåede der hen og fortet var derfor lukket. Hvad sker der for det? Jeg håber virkelig at det var på grund af sikkerhedsmæssige årsager, og ikke bare fordi det regnede? Men man ved aldrig med de der kære brasilienere. Skuffede tog vi tilbage til Piratas.

Jeg skrev lidt postkort og ventede på, at Zenia og jeg skulle afsted til Lappa for at se "Escararia Selaron - Rio De Jainero"(de berømte trapper, hvor en kunstner har samlet keramikmosaik fra hele verden) Da Zenia og jeg var på vej afsted, ville både Daniel og Bo gerne med - dejligt(danskertur! ) . Sammen tog vi med metroen afsted mod Lappa. Det tog os noget tid at finde trapperne - vi nåede at vade op og ned ad et par MEGET stejle bakker og trapper et par gange før vi fandt dem.(efter Incaturen havde jeg ellers svoret, at jeg ikke ville gå på trapper mere!) Det lykkedes os dog til sidst. Hold nu op hvor var de fede - altså trapperne. Vildt flotte! Vi brugte en del tid ved trapperne - gik ned og op igen. Fik taget en hel masse billeder. På et tidspunkt satte jeg Bodil på en af trinene, og pludselig var der en mand som tog hende - jeg kan godt fortælle jer, at jeg kom hurtigt op ad trapperne - der er ingen der skal tage MIN Bodil!

Vi gik rundt i området omkring trapperne, fulgte skinnerne fra de gamle sporvogne op til et område som er kaldet Theresa - rigtig hyggeligt område!

Sulten begyndte at trænge sig på! Vi fandt en taxa, en gammel wolkswagen rugbrød. Super fin. Vi delte en stor pizza og gik derefter hen til metroen for at komme tilbage til Piratas. Da vi kom tilbage til Piratas, var der kommet et skønt, skønt brev til mig! Et brev med mit dankort i! Hold nu helt K... hvor var det dejligt! Jeg tror ikke, at i ved, hvor træls og bøvlet det er, at være foruden dankort? Sæt for filan pris på jeres skønne plastickort - for det gør bare livet lidt lettere! Jeg skypede til min skønne mor og Jørgen, og sammen fik de aktiveret mit dankort! Så LÆKKERT! Jeg glædede mig bare som en lille pige til at komme til at bruge det igen - det lyder jo nok skørt for jer, men for mig var det bare lykken. Efter at have skypet med mor og Jørgen, pakkede jeg de sidste af mine ting, og begav mig ellers ned til metroen igen. Jeg skulle hjem til en pige ved navn Marianna. Jeg skulle sove hos hende i to dage. Daniel tog videre til et andet hostel. Vi havde begge fået nok af ulækre insekter !

Marianna mødte mig ved metroen, og vi faldte nemt i snak med hinanden. Det var første gang, at hun skulle have en sovende, og for mig var det første gang jeg "surfede". Da vi kom hjem i hendes lejlighed, installerede hun mig på hendes sofa, og så tog hun ellers ned for at træne. Det gjorde mig absolut intet, for jeg havde et fjernsyn og en sofa for MIG SELV! INGEN andre i nærheden(eller jo - hendes kat), jeg var helt selv. Det var bare så skønt. Jeg ser mig selv som super social, men en gang imellem, er det bare super dejligt at have en time for sig selv.

Mariannas kat kravlede rundt på mig som en sindsyg, hvilket til min store ærgelse udløste en omgang allergianfald til mig. Tak tak. Jeg kan sagtens være i rum med katte, de skal bare ikke kravle på mig, men det forstod hendes kat selvfølgelig ikke. Da Marianna kom hjem fra træning, lavede hun sandwich og kakao til os. Det var min første rigtige oplevelse med pulvermælk. Og jeg må indrømme, at når det bliver blandet sammen med kakao, så kan det lige gå an, men jeg ville aldrig drikke det rent. Vi gik i seng, og jeg sov himmelsk.

Datoen skriver den 23 Januar - dagen før Daniels fødselsdag. Marianna forlod lejligheden temmelig tidligt. Hun gav mig en nøgle, så jeg kunne komme og gå som det passede mig - meget fornemt må jeg sige. Jeg fik vasket lidt tøj og tog så ellers afsted mod stranden, hvor jeg skulle mødes med de andre. Vi hang ud på stranden i et par timer. Jeg fik taget lidt billeder af piger i MEGET SMÅ bikinier(det var også umuligt at finde en passende bikini, for bikinierne er næsten-ikke-tilstedeværende)

Daniel og jeg gik derefter op for at få noget mad, for derefter at bevæge os afsted mod Christ.(Ja, vi spiser meget - det er noget af det, som vi begge VIRKELIG godt kan lide!)Gang på gang bliver jeg overrasket over hvor mange mennesker der er i Rio. Busserne kører hvert 10 min, men alligevel er de mere end propfyldte.Vi endte med at stå på midtergangen i en af busserne. En sælger kom ind, og begyndte at synge "What a wonderful world" han kunne bare ikke teksten ordentlig, så jeg hjalp ham lidt, og sang med, en ældre dame istemte sig også og så stod vi ellers der og sang - det var nu meget sjovt.

Da vi endelig ankom til "endestationen" fandt vi ud af, at det tog, som skulle fragte os resten af vejen op først vill gå igen om et par timer. Vi var pænt ærgelige over det, og besluttede derfor, at vi ville prøve at forhøre os om en taxa. Vi behøvede slet ikke lede, en mand kom til os og tilbød os at komme op til Christ. Vi blev sat i en bil sammen med 4 andre og så blev vi ellers kørt resten af vejen derop.

Jeg må indrømme, at da vi først kom derop var jeg vildt betaget og ret imponeret - men det var kun lige indtil vi kom om "foran" Christ. Her var der så mange mennesker, at det faktisk ikke var til at holde ud, og ikke nok med det, så var der også blevet sat en kæmpe reklame op foran Christ. Jeg blev faktsik sur - det må jeg nok indrømme! Vi havde betalt en del penge for at komme op og se ham, og så var der en pisse grim reklame foran ham(det var godt nok kun på det nederste af hans fundament, men det kom stadig med på billederne!), og så irriterede det mig, at folk ikke kunne finde ud af at tage hensyn til hinanden, og kigge hvor de gik. Hver gang vi prøvede at få et godt billede, var der en eller anden tosse, som vadede lige ind foran.

Efter at have siddet lidt og kigget på Christ og have spist nogle vafler, kom det gode humør heldigvis tilbage.Udsigten fra Christ var vildt smukt, så den nød vi begge i stor grad. Vi begav os tilbage til Ipanema. Da jeg prøvede på at hæve penge i en automat virkede det selvfølgelig ikke. Og kan lige så godt erkende, at jeg har vildt paranoia på hver gang jeg stikker mit kort ind i en automat - har bestemt ikke lyst til at miste det igen. Jeg prøvede to banker - ingen penge, men tredje gang var heldigvis lykkens gang, og jeg fik hævet - sikke en god følelse at hæve sine egne penge igen! Da vi ledte efter et sted at spise, stødte vi ind i Ninna(nordmanden fra Ilha Grande) det er sjovt så lille verden nogen gange er!

Jeg tog metroen tilbage til Marianna. Sammen med en af hendes venner skulle vi ind til Lappa for at danse. Det var en total fed oplevelse, Vi var på en klub med fem etager, og på den øverste var der et liveband, som spillede op til dans. Dansen var en blanding af samba og latin dans. Jeg blev budt op til dans af en vildt fremmede mand(han var vidst en ad Mariannas venner). Aldrig i mit liv er jeg blevet svinget rundt på en sådan måde. Det var fantastisk. Han løftede mig, drejede mig, kastede med mig, og alt hvad jeg gjorde var at grine igennem hele dansen(til stor morskab for mange af de andre gæster) Noget af det rigtig fede var, at der ikke rigtig var nogen som drak - at komme der var ikke for at drikke, men for at danse, og det synes jeg var vildt fedt. Vi tog hjem ved 4-tiden, og er i tossede jeg var færdig - så træt!

Jeg gik direkte i seng da vi kom tilbage.

24 januar. HURRA HURRA! Det var Daniels fødselsdag. Marianna og jeg stod op på samme tid, men hun smuttede på arbejde før jeg tog afsted. Jeg fik pakket mine ting, og gik så ellers på jagt efter en internetcafe, hvor jeg ville kunne få printet vores boarding billetter(jeg havde checket os ind online aftenen før) Sikke et bøvl at få printet dem, men nå, det lykkedes.

Jeg tog metroen hen til Ipanema, og gik så ellers i supermarkedet, for at købe fødselsdagskage(det blev til crossainter), vafler og øl til fødselsdagsbarnet. Jeg havde egentlig regnet med, at han ville være på stranden, for jeg var kommet sent afsted, men da jeg ankom til vores sædvanlige spot, var jeg den eneste som var der. De fleste mennesker på stranden kiggede underligt på mig, fordi jeg kom gående med min store rygsæk, men hey, jeg havde jo ikke rigtig andre muligheder. Da Daniel endelig kom(et par timer efter mig) sang jeg fødselsdagssang for ham - tror i at han opfattede det? Nej, det gjorde han ikke! Han fik crossainterne, vaflerne og øllen. Vi havde kun en halv times tid, før vi skulle med bussen ud til lufthavnen. Vi fik sagt farvel til Zenia, Bo og Kamal(de var de eneste som var nået ned på stranden inden vi tog afsted) På vej mod bussen, som skulle køre os til lufthavnen, blev vi enige om at tage en taxa - det var jo trods alt Daniels fødselsdag.Da vi skulle aflevere vores baggage, ville de også se vores vaccinationskort(og jeg havde selvfølgelig lagt mit i den store taske) vi fandt dem langt om længe, men da jeg så skulle hive mit pas op af min lille rygsæk, fik jeg kastet rundt med mine mandler, og der røg en del ned på gulvet. Jeg fik samlet dem sådan nogenlunde op, men hvad jeg ikke opdagede var, at jeg efterlod en hel sti af mandler efter mig da vi gik. Vi skyndte os videre. Det første fly(til Sao Paulo) gik rigtig fint. Jeg har dog ikke før i mit liv oplevet sådan en underlig lufthavn som SP's. det var slet ikke til at finde ud af hvor vi skulle hen. Efter lang tids søgen og efter at have spurgt MANGE om vej, fandt vi dog det rette sted. vi satte os ind på en lille pub og fik lidt lækkert mad. Jeg gik i gang med at skrive blog(for som min søde veninde Annesophie så pænt havde sagt til mig - "Didde, du er vildt bagud, jeg har brug for en dosis af dig, så hvor bliver dine blogge af?" og ligeledes havde Cecilies veninde Cathrine sagt, at der var tomt på min blog). Jeg brugte det meste af de syv timers ventetid vi havde i SP på at skrive blog - så jeg håber, at i var tilfredse med dem??

Da vi ENDELIG skulle med flyvet, blev der annonceret over højtalerne, at der stadig var billetter tilbage- Daniel gik hen til boarding-skranken, for at høre hvad det var for noget? Det vidste sig, at vi skulle have checket ind endnu en gang da vi ankom til SP - den information var bare lige smuttet forbi vores næser. Vi kom dog med flyet mod Johannesburg i Sydafrika, og vores eventyr i Sydamerika kunne slutte.

Det var på en måde underligt at skulle sige farvel til Sydamerika. Det var det første sted, hvor vi sådan rigtig havde følt os som rejsende, her vores rejse rigtig begyndte. Vi havde mødt så mange skønne mennesker, fået så mange utrolige, store og ubeskrivelige oplevelser med i rygsækken.

My mind can hardly comprehend the beauty that my eyes have seen these last two months. Thanks to everyone who was a part, big or small, of my South America adventure. We certainly live in an incredible world! - nogle gange er de engelske ord bare så meget bedre end de danske.

Sydamerika - du har været "aweinspiering". Tak for alt hvad du har lært mig! Vi ses helt sikkert igen!

Store knus og masser af tanker

Didde