Velkommen til Brasilianernes foretrukne feriested. Det var nærmest umuligt for os at finde et hostel ved Barra De Lagoa, alt var booket. Hverken Daniel eller jeg havde tænkt over at det var ferietid for Brasilianerne. Vi fandt dog et hostel, og endda til rimelige penge. Endnu en gang gik vi ud for at spise - denne gang med udsigt til vand. Vi havde taget kort med, og sag og spillede femhundrede. Daniel bankede mig totalt til stor morskab for tjeneren.

Vi nød den følgende dag ved vandet. Det tog ikke mere end en halv time og så var jeg blevet rød på den ene side. Jeg rykkede hurtigt ind i skyggen, men skaden var jo sket. Daniel blev mere end rød - han lignede faktisk lidt en krebs. Det blev desværre også kun et kort visit i Florianapolis, selvom det helt klart er et sted hvor jeg kunne have brugt masser af tid. Ikke fordi der er helt vildt meget at se, men fordi det bare er super skønt.

Vi skulle med bussen til Sao Paulo om aftenen, og der fik jeg virkelig lov at grine.

Det kan til tider være en udfordring at rejse med sådan en stor rygsæk som jeg gør, for jeg kan ikke altid afstandsbedømme. Da vi var i bussen, fra Barra De Lagoa og ind til busstationen i Florianapolis, ramte jeg næsten en dame i hovedet med min rygsæk. Daniel prøvede også at lokke mig til at gå igennem "svingtingen"(Man betaler hos en dame i bussen, og så lukker hun en igennem sådan en svingting), men den hoppede jeg virkelig ikke på. Jeg kunne umuligt få min rygsæk igennem der.

Da vi kom ind til busstationen og ind i den bus, som skulle tage os til Sao Paulo, var det at jeg fik lov til at grine. Når vi sidder i busserne, sidder Daniel altid ind over mit sæde fordi han er så stor, meeeeen. Denne gang havde de sat os hver for sig, og Daniel kom til at sidde sammen med en anden mand, som heller ikke er lille af størrelse. De kunne faktisk næsten ikke være der - og Daniel brokkede sig på dansk, til stor morskab for mig.

Ellers gik bussturen til Sao Paulo uden problemer.

Hvordan har i det hjemme?? Jeg håber i alle har det godt? Jeg kan ikkke forstå, at vi allered snart er halvvejs med vores rejse. Tiden går SÅ hurtigt!

Jeg håber i nyder livet lige så meget som jeg gør?

Store knus og masser af tanker

Didde