Så fik jeg taget mig sammen og fik sagt op på O'reillys. Jeg er ikke taget hele vejen ned på anden side af jorden for at arbejde gratis som tjener i 3 måneder for en ledelse der er så hierarkisk at du ikke kan gå personligt til lederne og snakke med dem. Jeg har endda ikke haft mulighed for at sige op personligt til restaurant manageren (Louianne) eller stedet direktør (Schein), da jeg som tidligere har nævnt ikke som almindelig medarbejder ikke må...

Så er det vist på tiden jeg får opdateret lidt herinde… Intet i livet er lutter lagkage, og det er det heller ikke at rejse til Australien og være i praktik på et familiedrevet resort. Dette kommende jeg skriver, skal ikke skabe panik i nogen eller gør nogen nervøse. Jeg har det fint med hvordan situationen er.. Som jeg har skrevet i mine tidligere blogs, så er der et helt fantastisk og imødekommende personale på O'reillys. Det er også i den grad...

Så har jeg fået plantet fødderne lidt mere i den Australiske jord. Jeg troede jeg kom ned til sommer og varme, men da jeg er langt oppe i bjergene (4000 feet over havets overflade), er det ret køligt, så det er indtil videre kun blevet til at jeg har haft fødderne i vandet. Så jeg må gemme lidt af alt mit sommertøj til jeg kommer ned af bjerget.Det er interessant at bo midt i regnskoven, med alt hvad det tilhører af lyde og dyr. Fredag aften havde jeg s...

Efter en flyvetur på 26 timer, landene jeg i Brisbane i Australien kl. 01.20 (lokal tid), hvor jeg blev hentet af resortets HR manager, Dean, en herre på omkring de 50 år, som var helt utrolig venlig. Vi havde en rigtig god - men dog meget lang køretur tilbage til O'reillys. Vi fik os en snak om personalet, historien, rangordnen, boligforholdene og hvordan livet er ude i en nationalpark. Jeg var godt blevet forberedt på at køreturen ville tage et par timer...