Så er det vist på tide at få opdateret min blog.. Og som sædvanlig er der sket virkelig mange ting.
Men hvis jeg starter fra hvor jeg slap, så var jeg i Cairns i 3 dage, hvor jeg boede på city backpackers. Et utrolig hyggeligt hostel med en en dejlig atmosfære. Onsdag skulle jeg ud på en fantastisk tur, skulle ud og spotte krokodiller. Turen startede nede på havnen hvor vi sejlede ud fra Carins havn. Vi sejler op af en masse små floder, der er omringet af regnskov.

Jeg vedhæfter lige lidt billeder af den natur vi mødte på vores tur - ubeskrivelig smuk, så synes derfor i skal nyde billederne.

Efter cirka 2 timers sejltur, så spotter vi endelig en krokodille. Den er nok lidt over 2 meter. Utrolig fascinerende.

Vi sejler derefter ud til australiens største krokodille farm, hvor de har fanget 200 saltvandskrokodiller som har været truende overfor mennesker omkring Cairns. De er derfor blevet fjernet og samlet på denne farm, fordi hvis man sat dem tilbage i naturen, ville de saktens kunne finde tilbage igen, og det er en for stor fare for befolkningen. Saltvandskrokodiller kan blive op til 5,5 meter, så det er ikke kun et lille dyr. Vi ser utrolig mange, og flere af dem kommer helt op til hegnet og snapper efter os da vi går forbi. Jeg vedhæfter igen nogen billeder, fordi synes i selv skal have lov til at nyde synet af disse krabater.

Efter vi har set dem kører vi op til selve farmen. Her avler de krokodiller, som de slager og bruger deres skind og sælger til modhusene. Alt andet på krokodillen bliver også brugt, købet bliver blandt andet solgt til supermarkeder og restauranter. De har i alt 20.000 krokodiller. Og på en UGE bliver disse fodret med intet mindre en 15 TONDS kylling. Så et eller andet sted i Australien må der virkelig være nogen store kyllingefarme.

Onsdag morgen pakkede jeg mine ting, og slæntre ned imod havnen hvor jeg skal fange en bus imod mission beach. Mine ting er så tunge at jeg bliver nødt til at 'låne' en indkøbsvogn, som jeg så kører igennem byen. Sjov oplevelse.
Jeg kommer ind i bussen og kører 2 timer syd for Cairns, og ankommer til mission beach. Jeg får et chok da jeg ser byen. Eller by er en stor overdrivelse.. Landsbyen! Mission Beach er bare en lille landsby, med et hostel, et par hoteller, en lille købmand, et par restauranter, et posthus og en bar. OG det er det. Intet mere, intet mindre. Så da det går op for mig at jeg skal tilbringe mine næste måneder her, hvor jeg skal være i praktik, går det næsten en panik følelse igennem min krop. Og endnu værre da jeg ser at jeg er så langt fra civilationen, at jeg ikke har noget forbindelse på min telefon, så føler jeg mig virkelig langt væk fra den puls jeg elsker ved en by.

Jeg bliver indkvarteret i et 9 personers rum, og har en føles af jeg bliver nødt til at flygte. Jeg er utilpas og synes virkelig min tur til Australien har taget en drejning, i forhold til alt jeg planlage da jeg tog hjemmefra.
Jeg vil nu springe et par dage, for at ikke underholde jer med alt for meget ulidelighed. De kommende dage får jeg pulsen ned, begynder i praktik og møder folkene på hostellet. Hostellet er meget lille - der er kun 35 senge. Managerne hedder Jennifer og Dan, de er et par og er kun 21 og 24 år. Derudover bor der 2 andre faste beboere på hostellet foruden mig: Mag fra Skotland på 25 år som arbejder som chaufør på hostellet og Mark fra England som er 27 og arbejder på en banan farm om dagen og som frisør. Det betyder at der er nogen faste beboer, som jeg hurtig falder i snak med, og faktisk bruger alt min fritid med.

Fredag aften kommer Mark hjem og fortæller mig at han har skaffet mig et arbejde på en fiskerestaurant og bar som ligger kun 100 meter fra hostellet.. Jeg tror jeg sad med åben mund, og viste ikke hvad jeg skulle sige eller gøre, så jeg gik i seng Lørdag morgen sætter jeg mig ned og snakker med han Mark om restauranten, og det viser sig at jeg vil får 20 dollars i timen - SORT! (det vil sige 120 danske kroner). Da det går op for mig, går jeg med det sammen ned på restauranten. Jeg banker på døren og ud kommer ejeren og siger "Hej, vil du have et job?" - jeg må have lignet et spørgsmålstegn i hovedet min fik fremstammet et glad ja. Så spurgte han om jeg kunne starte kl. 18.30 i aften. Endnu engang må jeg nok have lignet at jorden var faldet ned, men sagde endnu engang ja. Og ikke nok med det, så spørger han om jeg kan komme i moregen kl. 12 og arbejde hele dagen og aftenen.

Jeg havde min føste vagt i går, og hold op hvor er det dejlig og en afslappet steming. Det er landsbyens beboer som kommer hver dag og drikker sig fulde, spiser mad og snakker. Det er SÅ modsat den stemning jeg oplevede på O'reillys, hvilket gør mig glad. Jeg har lige fået fri fra arbejde i restauranten, men skal møde om halvanden igen, hvilket passer mig fint. Så jeg går lidt frem og tilbage mellem hostellet og arbejdet. Men da jeg var på arbejde i dag, sagde manageren efter 10 minutter, at hvis jeg ville have en øl, skulle jeg bare tage en. Det er jo helt urealistisk. Og flere af de lokale, har stået og hængt ud i baren og snakket med mig. Så jeg slapper af og nyder virkelig stemningen.

Så her har jeg så et arbejde de fleste aftener om ugen. Det gør pludselig min tid i mission beach meget bedre. Jeg har noget at lave, jeg tjener penge og jeg møder alle de lokale. Jeg må sige, at jeg føler at mit liv lige nu er lige som en roman, hvor jeg ikke selv har skrevet manuskriptet, men blot må følge med og se hvad der sker på næste side. Men heldigvis er min roman lige nu utrolig dejlig og fyldt med ro, hyggelige mennesker, en sød praktik plads og søde kolleager.

Jeg har taget nogen billeder af det hostel jeg bor og er i praktik på ---- >

(mit værelse - med rod!)

(Computerområdet)

(køkkenet - se ingen vinduer - lever i naturen)

(køkkenet - se ingen vinduer - lever i naturen)

(spise området - se ingen vinduer - lever i naturen)

Reseptionen - den er dog lige lukket :)

Poolen lige udenfor huset

Hostelet udefra!

Hostelet udefra!

(hovedvejen i mission beach! Se der sker sku ikke meget...)

(hyggekroen - med et par af beboerne)

(Tv området, hvor der bruges meget tid på hygge)

(og et af de 9 dorms room)

Tak for alle de søde og spændende kommentar jeg modtager. Som jeg nævnte tidligere, så har jeg ingen mobiltelefon imens jeg bor her i Mission Beach, men jeg har dog HELDIGVIS (men dog begrænset) adgang til internettet, så kan modtage mail og skrive her på min blog.

Jeg er selv meget spændt på hvad dagene kommer til at gå med det næste stykke tid, fordi alt jeg forsøger at planlægge tager åbenbart en uventet drejning.

Og som i kan se på billederne, så lever jeg på et hostel der ER i naturen. Ingen vinduer og dører, hvilket selvfølgelig indbyder til mange kryb og frøer inde på hostellet.

Ha det skønt!

Knus og kram fra Rikke