Profile
Blog
Photos
Videos
Så må det være tid til den sidste blog opdatering, selvom jeg er sikker på at mine sidste dages rejse bliver utrolig indholdsrig, men jeg skal jo også have nogen historier at fortælle når jeg kommer hjem.
Men hvis jeg forsætte min blog fra hvor jeg slap sidst, så vil jeg fortælle om vores sidste del af vores road trip. Efter min sidste blog, hvor jeg sad alene på cafe imens de andre var ude at dykke med hvalhajer, kom de tilbage til solnedgang, som vi så på toppen af vores bil på en øde vej. SÅ SMUKT!
(Lige et par billeder de andre tog - jeg var jo desværre ikke med på turen, men billederne er gode alligvel)
(Her sidder vi og nyder solnedgangen på toppen af vores bil)
Men som vi sidder der på toppen af bilen og nyder livet, går det op for os, at vi ikke har booket noget sted vi kan overnatte den nat. Vi kører derfor tilbage til den samme campingplads vi boede på natten før, og forsøger at tjekke ind, men receptionen er lukket og vi kan ikke få fat på nogen medarbejder. Så vi vælger at åbne bommen og kører ind på campingpladsen og finder en ledig plads. Her hygger vi med en masse andre backpacker. Næste morgen vågner vi op kl. 5.30, pakker bilen i turbo fart og kører ud af campingpladsen - og bliver enig om vi gerne vil spare de penge for overnatningen, og kører derfor ned på stranden, hvor vi begynder at lave morgenmad. Midt i vores morgenmad, kommer der en politibil drønende ned og holder foran vores bil. Han ville se vores kvittering for vores overnatning, fordi det er ulovligt at campere i naturen rigtig mange steder i Australien. Så da vi ikke kunne vise en kvittering, begyndte han at udskrive en bøde til os på 1000 australiske dollars (6000 danske kroner) - hvilket betød at vi måtte sige sandheden, at vi havde camperet ulovligt på campingpladsen, hvilket han selvfølgelig ikke troede på, så han tilkaldte endnu en politi bil. Det endte med de tog alle vores pas, og vi måtte kører tilbage på campingpladsen, fortælle dem sandheden, få en KÆMPE skideballe og så betale for vores overnatning, for derefter at kører på politistationen og få udleveret vores pas. Hahaha..
Resten af dagen brugte vi i en national park i Exmouth, med de smukkeste strande.
(OG mig der er ude og bade - og ja den er god nok Mor og Far! - Til dem der ikke ved det, så er ejg rædensslagen for krapper. Faktisk så bange at jeg helst undgår at bade, men her i australien har jeg langsomt overvundet min frygt - og bader nu dagligt i havet)
Vi så solnedgang og spise aftensmad og pakkede derfra bilen for at kører mod Kajijini nationalpark, en tur på 10 timer, hvor vi ønskede at køre det om natten. Efter 6 timer gav vi op - vi kunne kun kører omkring 50 km/t på grund af VOLDSOM mange kænguruer, som hele tiden hoppede ud foran bilen. Så natten blev tilbragt på en LOVLIG resteplads.
Vedhæfter et par billeder af vores lille tur..
(Så er der pakket så vi kunne sove bag i, og skiftes således til at kører og sove)
(Dagen efter fik Adam lige et bad af Chole, som vaskede ham med resterne af vores vand til kaffe og te)
(Og Chole og jeg hygger vist bare den morgen)
(Dette billeder viser vist hvor øde det egentlig er)
Tirsdag middag ankom vi så til Kajiji nationalpark, som er en kæmpe nationalpark et stykke inde i Australien, som er omgivet af store klipper, vandfald, træer og bare den smukkeste natur. Her så jeg nok noget af det mest smukkeste Australien hidtil - kun billeder kan bevise det.
Onsdag morgen bliver bilen endnu engang pakket, for at tage den sidste laaaaaange kørertur mod Broome, vores endestation. Her var højdepunktet solnedgangen som vi så fra en landevej, på toppen af vores bil - den smukkeste solnedgang jeg nogensinde har set. Efter solen var gået ned, gik der 20 minutter og så kom månen op bag os, stor og helt orange - farvet af solens sidste stråler.
Fredag kom så dagen, hvor bilen skulle rengøres og afleveres - hvilket var et stort arbejde efter at 5 mennesker har boet i den i 11 dage, men selv det, havde vi det underholdende med.
Efter bilen var gjort rent, tog vi på vores sidste tur, nemlig ud og red på kameler på stranden i Broome. Jeg fik åbenbart lov til at ride på Olli som er en berømt kamel, fordi den har været med i filmen 'Australien' - ja der kan man bare se.
Siden bilen blev afleveret torsdag, boede vi alle på det samme hostel, hvilket har været rigtig hyggeligt. Det var et hostel, fyldt med charme og hygge. Adam tog desværre afsted lørdag morgen d. 7, for at kører ned tilbage til Perth sammen med nogen tyske fyre vi havde mødt på vores tur op. Charlotte, Chole og Seb skulle alle videre til Darwin, men havde ikke booket nogen rejse, fordi de regnede med de nemt kunne finde et lift. Så dagene gik, og mandag morgen d. 9 juli havde de stadig ikke fundet noget lift. Så da de kom til receptionen på hostellet for at booke endnu en nat, fik de afvide at hostellet var fuld booket og de ikke kunne blive der. De endte med at pakke deres ting, men blive på hostellet. Pigerne fik lov af deres room mates på deres 'gamle' værelse at de bare kunne sove på gulvet, men Seb havde ingen steder at sove. Stakkels Seb havde mange tømmermænd, så mandag aften lister han ind på et random værelse og finder en ledig seng. 2 timer senere bliver han vækket op af en fyr, der har tjekket ind sent, og derfor gerne vil have sin seng. Seb forhører sig ved nogen af fyrene på hostellet, og får lov til at sove i en af beboernes bil. Han lister derfor meget træt ud i bilen og ligger sig til at sove. Efter en halv time, bliver han vækket af et skrig, da en pige åbnede sin bil og så Seb sidde der og sove. Hvem der blev mest forskrækket - Seb eller pigen ved jeg ikke. Det endte med at han fandt den rigtige bil, og fik sin nattesøvn. Charlotte, Chole og Seb fandt et lift sammen og kørte tirsdag d. 10 juli mod Darwin. Og helt tilfældig, så havde pigerne og jeg booket det samme hostel i Darwin, så der skulle vi mødes igen..
(OG nu er jeg RIGTIG ked af det, men har ødelagt mit kamera, så har ikke fået taget så mange billleder siden vi afleveret bilen, så derfor er billederne altså af meget dårlig kvalitet :(
Det roadtrip jeg har været på, har helt sikkert været den bedste oplevelse jeg har haft i Australien. Jeg har set så meget fantastisk natur, man kun kan drømme om. Jeg har mødt nogen meget interessante mennesker og ikke mindst lært endnu mere om mig selv.
Og hvad har jeg så lavet i Broome? Jeg har været ude og se dinosaur spor, som kan ses når der er lavvande. Sporene er ÆGTE, og det var utrolig fascinerende at stå der, og tænke på, at der for mange millioner år siden har stået en kæmpe skabning lige netop her.
Så har jeg været på stranden - SMUK strand, med et tidevand der er op til 10 meters forskel fra lav til højvande. Og set hvor smuk Broome er som by. Og ellers har jeg vist bare nydt at der var lidt mere end 5 m2 plads som skulle deles med 5 andre mennesker. Derudover var jeg i verdens ældste udendørs biograf, hvor sædderne var gamle bænke eller en form for en solstol. Her sad vi så under åben himmel og så filmen. Bag ved biografen ligger lufthavnen i Broome, så under filmen kom der flere fly flyvene næsten hen over hovedet på os. Og hvad der blev sagt i filmen når der kom et fly, kunne man ikke høre, men sikke en oplevelse.
Onsdag d. 11 juli fløj jeg til Darwin, som ligger i helt nord Australien. Jeg mødte en by der summede af turisme og 32 grader. Det er højsæson heroppe, på grund af det er et af de eneste steder i Australien lige nu, hvor der er så godt vejr, på grund af det jo er vinter i Australien lige nu, så også mange Australier tager herop. Det hostel jeg bor på er KÆMPE, og har ingen sjæl. Det minder mest af alt om jeg er landet midt i en ung-rejs tur, hvor det gælder om at være fuldest. Men på grund af det er højsæson, så er alle hostellerne booket her i Darwin, og derfor er der også et par børne familier og en del ældre. Og den blanding af unge der bare gerne vil være fuld og dum og ældre mennesker der gerne vil have ro og orden er ikke just en god kombination. Så en lørdag eftermiddag, sad jeg længe og iagttog en ældre dame, som gik rundt og skældte alle ud, fordi der var beskidt og rodet. Hun endte med at hælde en halv liter is op i en skål, for derefter at gå rundt og skælde personalet ud, fordi musikken var for høj, og hun altså gerne ville se tv (lige der hvor alle de unge festede) - hvad det endte med ved jeg ikke, udover at hendes is så meget smeltet ud da hun skulle til at spise den.
Darwin er kendt for sine krokodiller, fordi du kan ikke bade i havet, fordi der er mange saltvandt krokodiller. Derudover er der mange aboriginals, som bor i og omkring Darwin. Om dagen sidder de på vejen på et tæppe og sælger ting de har lavet og spiller på didgeridoo. Men om aftenen er det pløre fulde, og sidder og råber mange ord man ikke forstår. Det er tydeligvis fattige mennesker, der gennem generationer er kommen ud på kanten af livet, og nu lever fra hånden til munden.
Dagene i Darwin er brugt i selskab med Chole, Charlotte og Seb, samt med at udforske Darwin. Desværre ligger alt det spændende laaaangt ude for centrum, og busserne er ret dyre, så de fleste oplevelser er fundet på gå-ben. Dog skal jeg i morgen tidlig ud og se et gammelt fængsel her i Darwin, hvor man stadig kan se galjerne som sidst blev brugt i 1952 til at hænge aboriginals i. Og derudover skal jeg på et kunstmusserum - begge er gratis, og de bedste oplevelser er som regl dem der er gratis.
Min sidste del af min rejse kommer til at gå med at jeg flyver til Bali på mandag d. 16. Der skal jeg være i 10 dage, hvor jeg starter i Kuta i Bali, hvor jeg skal mødes med Seb, som jeg også har været på road trip med. Seb og jeg har valgt at rejse sammen på Bali af flere grunde, både at det bliver billigere økonomisk, men også fordi det er lidt sjovere at tage ud og være kulturel hvis du oplever det med nogen. Har nu, mere eller mindre rejst på egen hånd i 4 måneder, hvilket har været en spændende oplevelse, men det er nu altid rat at have lidt selvskab. Fra Kuta, vil vi rejse til Ubud hvor vi bruger 2 dage og derfra op til Kintamani, hvor der er et stor vulkan, jeg meget gerne vil se. Hvad de sidste 5 dage byder på - det må tiden vise, det er så langt vi har planlagt indtil videre.
Jeg må sige at jeg er klar til at komme hjem og få gang i en hverdag igen. Min tur til Australien blev lige modsat alt hvad jeg havde forventet og planlagt hjemmefra. Jeg har haft en FANTASTISK tur, rejst distancer jeg ikke havde drømt om og set ting jeg kun troede man kunne se på film. Jeg har mødt SÅ mange inspirerende mennesker, hvor jeg håber jeg vil kunne se de fleste igen. Jeg har drukket så meget te at man skulle tro jeg var blevet englænder. Og alle de oplevelser jeg har set, det er ubeskriveligt. Men venner og familie - jeg glæder mig til at se jer snart!
Og for min egen skyld samler jeg lige et par billeder af den tur jeg har været igennem de sidte 4 måneder - ta gerne med på min rejse hvis du har lyst :)
(Afgang fra Kastrup - spændt på mine nye oplevelser)
(En afskedsgave fra en sød veninde!)
(Regnskovnen ved O'reillys)
(En fugl på O'reillys slapper lige af i mit hår)
(OG jeg slap væk fra min forfærentlig praktikplads på O'reillys og så for første gang i 3 uger noget by. Var SÅ glad - her Surfers Paradise)
(Så starter min backpacker rejse - mod Carins)
(På krokodille udflugt i floderne ved Cairns)
(Og så ankommer jeg til Mission Beach hvor jeg tilbringer 5 uger)
(OG jeg lærte australier, englænder, svensker, tyskere, hollænder og mange andre nationaliteter hvad snobrød var for noget)
(og så tid til mit livs oplevelse - SKYDIVE!!)
(Men jeg landede heldigvis sikkert på jorden - en smulge rystet over hvad jeg lige havde gjort)
(Og ENDELIG mødte jeg med Rasmus og Amalie i Townsville)
(Magnetic Island)
(Jeg ser da NÆSTEN sikker ud - gør jeg ikke? )
(OG amalies fødselsdag blev fejret som en suprice - Magnetic Island)
(Og kort med overraskelser - Magnetic Island)
(Whitsunday - på white heaven beach)
(Whitsunday - på white heaven beach)
(Whitsunday - på white heaven beach)
(Bondi beach i Sydney - en UTROLIG kendt og populær strand i Sydney - fordi det er den eneste i byen)
(Solnedgang i Perth - er nu kommer på vestkysten)
(Her blev det meste af min tid brugt - på at skrive praktik opgave og finde rejsekammerater til mit road trip)
(og så se hajer når jeg skulle have en pause - Perth)
( Ja er langt hjemmefra - Perth)
(Og så fandt jeg mit road trip team)
(Arbejde på en perle farm - Monkey Mia)
(Arbejde på en perle farm - Monkey Mia)
Tak fordi du har ville læse om alle mine oplevelser - det betyder meget for mig! Jeg har nu 2 dage tilbage i Australien, skræmmende! Men HEY - skal til BALI!! Vi ses i Danmark!!
- comments
Mette Bower Hej Rikke. Det er godt nok helt utroligt, at det er dig! Spændende, spændende og tænk hvad du har oplevet. Hvem ville have troet det, for nogle år siden. Du må have overvundet mange betænkeligheder og har udviklet dig til en kosmopolit. Glæder mig meget til at se dig og høre og se om dine oplevelser. Knus og god ferie på Bali. Pas på dig selv søde Rikke.