Den kaere kaerlighed

Mail fra Moises:

Hola Ditte ! Quiero decirte que eres la chica mas bella que ha llegado a nuestro lugar:Eres una princesa, la mas bella de toda Dinamarca ! Pero es lamentable que solo hablamos de cosas de trabajo y a veces siento que cuando estas cerca de mí quieres irte de prisa para tu casa.Las personas debemos vivir el momento y las oportunidades que se presentan y no salir corriendo.Espero que en los próximo días estes mas cerca de mí.Hasta pronto !at. moi

Mail oversat:

"Hej Ditte! Jeg oensker at sige til dig, at du er den smukkeste pige, der nogensinde er ankommet til vores sted.

Du er en prinsesse, den smukkeste i hele Danmark Men det er beklageligt at vi kun snakker om ting vedr. arbejdet og nogle gange naar du befinder dig taet paa oensker jeg hurtigt at gaa med dig til dit hus.

Personerne burde leve i ojeblikket og mulighederne som viser sig fremfor at loebe vaek.

Jeg venter at befinde dig meget taettere paa mig de kommende dage.

Vi ses snart!

At. Moises"

Jeg har et problem: "Los muchachos" saavel som "los hombres" vil ikke lade mig vaere i fred. (Her kaldes fyrene "muchachos" fra de bliver foedt til de bliver gift, saa hvis de ikke gifter sig forbliver deres "status" uaendret. "Mand" er man foelgende efter aegteskab ). Dvs. at det er alt fra smaa knaegte paa seks aar op til gifte maend paa 46, der kan finde paa at henvende sig til mig "paa en usympatisk maade" - hvis man skal sige det paa en formel maade. Betydende at det generelt faktisk er saadan, at jeg ikke kan faa lov til at gaa 300 meter paa gaden i min comunidad uden at blive kysset, piftet eller raabt "mí amor", "I love you" mv. efter. Det mest brugte er at "hvisle" efter mig, en lyd som store som smaa, hankoen saavel som hunkoen bruger, naar de vil have opmaerksomheden rettet efter sig.

I starten, tro mig, der var ikke noget mere irriterende. Jeg kunne (og kan) ikke en gang faa lov til at gaa sammen med min familie (fx faren og moren) paa gaden uden at der blev sagt "¡Dala a mí!" ("giv hende til mig!") efter mig. Og hallo, hvis den slags endelig SKAL foregaa, saa er det da blandt de unge, den slags gris er da ikke noget foraeldre skal og kan vaere vidne til?! Naeste fidus er bare at manden, der plejer at sige dette til mig er en ugift bonde paa deres alder, der har forelsket sig i mig og at kulturen derudover blot har helt helt andre normer mht. koensroller og seksualitet generelt.

Nogle eksempler:

Ovenstaaende mail er fra Moisés - en ca. 30-aarig mand med barn og kone (som han dog er separeret fra, ikke skilt), der tilmed er mere eller mindre vores arbejdsgiver. Det er i hvert fald ham, som sammen med Santiago (den hovedansvarlige for vores ophold samt comunidadens praesident) har ansvaret for vores arbejdsplan (som reelt er mere eller mindre ikke-eksisterende, men det er naermere en historie om deres forhold til planer og aftaler, som jeg ikke vil komme ind paa lige nu).

Det startede for alvor soendag d 18/1 til den fest, som vi holdte i anledningen af Camillas 21-aars foedselsdag. For det foerste ankom han uinviteret (men det gjorde halvdelen af gaesterne alligevel, vi havde nemlig kun inviteret dem paa vores egen alder og alligevel var det en skide god fest - anden historie). For ham var der ikke noget smukkere end mig, den nederdel jeg havde paa klaedte mig virkelig og han fik ligeledes soerget for, at kameraet alt for ofte blev rettet mod mig, ved at prikke "fotografen" paa skuldrene og mere eller mindre pege paa mig. Portraetter af ham og jeg alene skulle der selvfoelgelig ogsaa tages. De gange han forsoegte at byde mig op til dans havde jeg heldigvis hele tiden en anden - og rimelig - undskyldning ved haanden: Enten var der andre haender at vaelge i mellem ellers havde jeg ti sekunder forinden endelig faaet tilkaempet mig en pause fra dansepartneren inden for at faa noget vaeske (sodavand saavel som aftenens fire oel) indenbords. Alle fester her gaar nemlig med dans, dans og atter dans. Alle fyrene elsker at danse og selv de daarlige er bedre end jeg. Og naar der saa somregel er overtal af dem fordi pigerne bliver holdt indendoers efter moerkets frembrud, saa kan I nok forstaa, at det er svaert at faa et oejebliks fred. Man faar heller ikke lov at vov sig ud paa gulvet med en veninde eller to, for her danser man altid i par (dvs. en af hvert koen). Et nej er ikke et nej, fyrene accepterer det ikke, man er tvunget til at roere sig.

Da stemningen midt paa aftenen var hoej og festen godt i gang ser jeg pludselig Moises ude i haven, hvor han er ved at plukke en roed rose. Jeg gaar i panik, jeg flygter. Halvvejs ude ad doeren med Nadjala i haanden fanger Camilla mig: "Ditte UD - har du set hvad Moisés har gang i??". Da Nadjala og jeg ikke laengere kan traekke tiden ud med toiletbesoeg og snakken med Camillas "foraeldre", gaar jeg nedslaaet men forberdt tilbage til festen, fordi det jo er tydeligt at folk staar og venter paa noget, paa os. Det viser sig, at rosen er til foedselsdagsbarnet Camilla og Moisés holder en laengere tale om det smukke i at forene sig, holde sammen, familie, kaerlighed og blah blah blah - hoerte ikke saa meget, jeg var blot lykkelig over at den slags opmaerksom ikke var til mig. Konklusionen paa historien er, at Camilla, Nadjala og jeg alle var fuldkommen overbevist om, rosen var til mig. Det foregik ikke i det skjulte - manden gjorde tydelige tilnaermelser. (Indholdet i talen er normal standard for denne kultur, hvor selv den mindste ting romantiseres og hoejtidegoeres og jeg har altsaa hoert mange af dem).

Svoemning

Den efterfoelgende uge gik med at Moises tilfaeldigt(?) stoedte paa mig paa gaden om aftenen (ved ikke hvor meget der skal laegges i det, men det skete ikke tidligere) samt blev mere og mere ubehagelig. Ubehagelig i som at tale meget stille og slesk kun henvendt til mig, selvom samtalen var ligesaa relevant for Camilla og Nadjala, der sad ved siden af mig. Ubehagelig som i konstant at kigge mig dybt i oejnene og ikke laegge skjul paa at overbeglo mig, naar jeg sad optaget med noget andet. Ubehagelig som i hele tiden at spoerge hvorfor jeg er trist, fordi de her enten beskriver deres humoer som "glad" eller "trist"og ikke har muligheden at beskrive den mellemting, den sindstilstand som fx kaldes "traet" eller "tom i hovedet" fordi man ganske simpelt bare "stener". En aften da jeg efterfoelgende beskrev min udmattende dag for ham, fordi jeg endnu en gang havde svaret "traet" og ikke "trist", endte det ud i et spoergsmaal om, hvorvidt jeg ikke ogsaa havde lyst til at laere ham at svoemme? Fortalte nemlig at jeg samme dag havde vaeret ude og bade, at jeg er god til at svoemme samt havde lavet en aftale med nogle piger om at give nogle lektioner. Maatte rede mig ud af suppedasen ved sige, at klasserne kun er for piger, fordi der ellers bliver for meget tant og fjas hvis drengene ogsaa er tilstede. At et simplethen er for svaeret at undervise.

Moisés: "Maaske du kunne lave nogle flere timer?

"Ditte: "Jah, jeg kunne maaske godt lave et hold for nogle drenge. Paa et tidspunkt.."

M: "Det kunne vaere en rigtig god ide. Hvornaar?

"D: "Oeeh, skal lige foerst have fundet nogle flere"

M: "Jamen hvornaar?"D: "Paa et tidspunkt.."

: "I denne her uge?

D: "Tror jeg ikke der er tid til.." (Og blah blah om alle de planer jeg stort set ikke havde)

: "Det kunne ogsaa bare vaere timer for mig?"

: "Oeoehh.."

M: "Hvad siger du saa?"

Tror jeg endte med at give ham et blankt nej, fordi han ikke fattede en paen hentydning om at jeg virkelig ikke gad, have noget som helst med ham han goere. Fx. hver gang jeg lukkede mit kropssprog mere, flyttede mig laengere vaek i stolen eller direkte flyttede stolen laengere tilbage, rykkede han bare sin stol taettere paa. Da jeg senere fortalte om situationen til de to piger, som skulle have undervisning, fnisede de og fortalte at Moisés altsaa godt kan svoemme. Men maaske vil han bare vaere bedre til det..

I marken

En morgen da jeg klokken #ucking seks sammen med Nadjala var moedt op i marken for at saa majs, skulle han hele tiden fortaelle mig "hvor smuk jeg var ankommet" (vel og maerket godt groggy og i beskidt og gammelt toej), hvor "precioso" ("dyrebar") jeg var og at jeg generelt altid var meget "hermosa" ("andet ord for smuk"). Velbekomme, maa jeg lige faa lov til at vaagne foerst!? Havde lige taget et par billeder af den arbejdende Nadjala, behoevede ingen af mig selv og havde derfor lagt kameraet tilbage til min taske, vaek fra marken og arbejdet. Moisés insisterede! Der skulle tages et billede af smukke mig, mens jeg arbejder i marken med at saa majs paa hans jord og bagefter ville han gerne have det paa sin computer.. Jeg naegtede men han hentede selv kameraet fra min taske, saa fik intet valg. Jeg var ved at doe!

Samtalerne foregaar altid hos Moisés, i hans hus, fordi det er et af de steder, vi danskere moedes for at snakke om den ikke-fungerende arbejdsplan, laane comunidadens eneste computer eller moedes med nogle af de unge vi har fundet lidt sammen med. At alt foregik her var aabenbart ikke godt nok for manden, saa han spurgte om han ikke maatte komme hen til mit hus for at snakke en aften. Mundlam fik jeg rystet paa skulderen og givet min tilladelse velvidende at det de foelgende tre aftener ikke var muligt grundet andre aktiviteter og derfor havde noget tid at loebe paa. Da jeg den foelgende uges tid fik snoet mig uden om flere samtaler med Moisés, bragte min nica-soester Tania og senere min nica-mor Emelda hilsener til huset fra Moisés. Om hvorfor jeg ikke havde hilst da jeg tidligere paa dagen var gaaet fordi hans hus (han havde sandsynligvis siddet indenfor, og jeg ikke set ham), om hvorfor jeg havde vaeret trist dagen forinden (havde sandsynligvis bare stenet og gaaet i mine egne tanker), om hvilken aften han maa komme fordi for at snakke med mig mv. Da Emelda bragte mig sidstnaevnte spoergsmaal gik jeg tilkende og fortalte hende om mit problem. Tania havde kendt til det nogle dage paa det tidspunkt. Guske tak og lov var begge fuldt ud paa min side, og for fremtiden ville Emelda sige til Moisés, at jeg ikke kunne de aftener han spurgte eller hvis han ankom, at jeg ikke var i huset, selvom jeg reelt var det. Da jeg fik viderebragt en forespoergsel om hvorvidt vi (betydende jeg) kunne tage med ned til floden sammen med nogle andre soendag d 31/1, stak Tania ham en lodret loegn om, at jeg ganske simpelt ville befinde mig i Mataglapa for at hente nyt visa, selvom hun udemaerket godt vidste, at jeg kom tilbage om loerdagen. Hvor var det fedt gjort! Plus at vi selv endte med at tage til floden samme soendag, mens Moisés ikke gjorde det grundet Tanias loegn.

Det blev hurtigt klar for mig, at jeg skulle sige noget til Moisés, SPECIELT efter at han havde modtaget den mail fra ham! Muligheden kom aldrig og en aften snakkede han med Emelda om, at han ikke kunne forstaa, hvorfor jeg ikke laengere kom til hans hus og om jeg havde snakket noget om en mail, som han havde sendt. Emeldas svar var, at hun intet kendte til mailen (selvom hun gjorde) og at jeg Ditte ikke broed mig om Moisés´ opfoerelse, fordi danskere er saadan. De bryder sig ikke om at blive piftet efter paa gaden og de forskellige maends tilnaermelser er irriterende - ikke smigrende (som de ville vaere for stoerstedelen af de nicaraguanske piger). Jeg har mine kvaler med Emelda og hendes ekstremisme (religion, politik, opdragelse), men lige her - der var hun fandme genial! Da hun foerst begyndte mig at love mig, at Moisés ikke laengere ville irritere mig, blev jeg lidt sur; Det her var mit problem og den eneste ansvarlige og mest "voksne" ting at goere, var selv at tage samtalen med ham, naeste gang chancen boed sig. Havde netop i mit hoved klargjort en ordentlig forsvarstale paa spansk til Moisés om, at han skulle passe sig selv.

Alle de her haendelser har til gengaeld laert mig noget mere om deres kultur: Maendene laver tilnaermelser til alle piger, hos mig er det bare voldsommere, fordi jeg tilmed har former (der er stoerre end normalt, fordi jeg ovenikoebet har taget paa), lyst haar og ser nogenlunde ud. Et par af pigerne har kaldt mig "dukke" grundet mit ansigt og Nadjala og Camilla blev sammen enige om, at det er mit klassiske skandinaviske udseende, der suger endnu mere opmaerksomhed til sig. Camilla og Nadjala nyder det bare - saa er der mindre pine for dem J Det har laert mig noget om signaler. En ting er hvilke signaler jeg tror, jeg sender, en anden ting er hvilke signaler, jeg reelt sender, mens den tredje ting bestaar af det kulturelle filter, der udmunder i forskellige menneskers tolkninger af signalerne. Det betyder fx, at naar jeg her udstraaler et ekstemt lukket kropssprog set med danske oejne, men med mine ord stadig er mere eller mindre hoeflig, saa tolker maend (naar de i forvejen ikke er for flove til overhovedet at henvende sig til mig) det, som er jeg genert! Og en genert opfoerelse betyder i hoejere grad "ja" end "nej".

Hovedsagen er ogsaa, at han er i en position, der ganske simplet ikke kan tillade ham en saadan opfoerelse uden at vi i Danmark ville kalde det sexchikane, mens det her er "costumbre" - "saedvane".

"señorita" og "señora"

Et andet interessant perspektiv er nicaraguaneres brug af "señorita" og "señora". Med foraeldrenes tilladelse maa piger fra de er 14 aar gamle gifte sig legalt, mens de fra deres 18 aars foedelsdag kan goere det uden tilladelse. Maendende, eller drengene, derimod kan gifte sig med tilladelse i alderen 16-20 og er altsaa fri til selv at bestemme fra de er 21 aar. Grund: Kvinden har ansvaret naar det gaelder familien og pigerne ses som "myndige" til dette saa tidligt! Ja, der findes mange aegteskaber mellem 14-aarige piger og 26-aarige maend. Der findes ogsaa rigtig mange 15-aarige gravide piger, der staar uden en far til barnet, fordi faren i forvejen har kone og barn andet sted, men alligevel lige havde (maaske endnu) en afstikker efter en fuld weekend i byen. "Machismo", "Machismo", "Machismo" ("mandschauvinisme") - nogle gange er det ikke til at holde ud at hoere paa hankoennens dominerende holdninger! Gifte maend paa 30 har ingen problemer med at vaere utro med piger paa 15 (tallet er faktisk reelt, jeg har kenskab til konkrete eksempler), saa laenge de selv har giftet sig med en jomfru! De gider ikke have noget "brugt", noget de ikke er eneejere over. Hvor fanden er roedstroemperne henne, spoerger jeg bare!?

Kigger vi tilbage til brugen af "señorita" og "señora" ("froeken" og "fru"), saa betegnes man som "señorita" indtil man er gift og "señora" bagefter. Er man derimod ugift men stadig har sovet med en mand, saa man altsaa heller ikke "señorita" laengere. Bryllupsnatten er afgoerende. Det er ikke mangel paa oplysning, for alle ved udemaerket hvordan det foregaar med bien og blomsten. Her er ugift og "uroert" blot aekvivalente stoerrelser.

Det er et ret stort problem med ekstremt unge moedre, der staar uden far til barnet. De faar lidt seksualundervisning i skolen, de kender udmaerket godt til beskyttelse, problemet er, at hvis de koeber det paa det lokale "farmacia" ("apotek"), bliver der sladret! Og dét kan ikke gaa staerkt nok! Koeber gifte kvinder derimod beskyttelse, er det ingen der sladrer - og der maa trods alt vaere en grund til at denne generations moedre ikke laengere faar 14, men to til fire boern. (Min nica-far Moncho har 13 soeskende). Et andet faktum er, at det hovedsageligt er pigerne, som oensker beskyttelse og dem der mindst har mulighed for at koebe det. Fyrene kan til enhver tid loebe fra det hele og det er tilmed uden, der reelt behoeves at blive set ned paa dem.

Det har senere vist sig, at dette specielt er kendetegende for landet, mens menneskerne i byerne har en noget mere large og moderne holdning til situationen. Inde i byen kan man ogsaa faa lov at gaa mere i fred, fordi der helt enkelt er flere mennesker, flere turister samt en kultur hvor alle ikke kender hinanden.

Idag

Det irriterer mig ikke laengere, konstant at blive raabt efter. Faktisk synes jeg, det er ret sjovt. Er begyndt at floejte tilbage eller raabe andreting, netop fordi de fortsaetter uanset hvad jeg goer, og kan lige saa godt lave sjov med det. Det har ogsaa vist sig, at jeg er kokettet, i det oejeblik jeg bevaeger mig ud paa gaden, fordi det at vraekke med numsen ses som flirtende, fordi min ende er stoerre end alle deres miniature kroppe - fatter ikke de ikke bliver federe af al den sukker og fedt, som de indtager! Verden er uretfaerdig. Alle unge er aaleslanke mens alle kvinder fra 20-aars alderen og opefter gradvist udvikler mere og mere mave(toende) og rund figur (Jf. billederne af min nica-mor Emelda samt dem af datteren Tania). Af folks reaktioner kan jeg laese at det er flirtende at kigge dem direkte i oejnene og af vores utallige samtaler med specielt Camillas nica-mor Lydia, har jeg laert, at hvis pigerne loefter oejnbrynet faar det hende til at hyle af grin over den store flirt. Drenge der har kraftig parfume paa er ogsaa kokettet. (Simon Vejlin naar du laeser dette, saa taenk paa, at jeg pt sidder og griner ved mig selv, velvidende dit forbrug af parfume. Har ligeledes et par arrangerede aegteskaber ventende til dig, fordi en del mener du er "hoy, que guapo" efter at have set foto af dig). :P

I forhold til min familie er jeg i gang med at bryde lidt normer. Jeg er dansker og ikke nicaraguansk pige, jeg er her kun i tre mdr. og vil have det sjovt saa laenge, det er muligt. Ja jeg er ude efter moerkets frembrud for nej jeg tror ikke paa hekse og trolde som i goer (ja, du laeste rigtigt, hekse og trolde), ja jeg snakker med drenge, ja jeg tager ud og rider med dem, ja jeg kan finde ud af at pifte, ja jeg laver maendenes arbejde i marken, ja jeg reagerer paa tilraabene fra "los muchachos", nej jeg gider ikke goere mit vaerelse rent og rydde det op hver dag mv.

Hold kaeft jeg er glad for at vaere her! Camilla og Nadjala er guld at vaere sammen med og... Overvejer meget at blive her en mdr. laengere. Tror ikke fem mdr. og en uge er nok og jeg har pengene til det.