Oekonomi, fattigdom og uddannelse

Hvad er fattigdom egentlig? En brainstorm af emnet kunne se saadan her ud: manglende daekning af basale behov, manglende muligheder, begraenset uddannelse og oplysning og dermed begraenset planlaegnings- og analyseevne, daarlig sundhed, (evt.) oeget kriminalitet, oeget haabloeshed mv. Alt sammen noget, der kan puttes ind i en cirkel og efterfoelgende vurderes om der er tale om fx oekonomisk eller politisk fattigdom...

Det er ingen hemmelighed, at ud af os tre danskere bor jeg hos den fattigste familie. Det ses af alt: hus, mad, interesser og muligheder. Jeg har lidt svaert ved hvordan, jeg skal beskrive situationen for jer, men jeg vil forsoege at goere det gennem nogle forsk. eksempler og situationer, som jeg selv har haeftet mig meget ved:Onsdag d 10/12 2008 var de tre danskere, Nadjalas "far", Camillas "far" og min "mor" og "soester" sammen taget til byen Sebaco. Vi havde paa davaerrende tidspunkt vaeret her en uge, og havde altsaa lige snuset til overfladen af, hvad der foregaar og hvad livet her indebaerer.

I byen fik vi brugt over tre timer paa en netcafe, efterfoelgende koebt lidt sko, toej, solcreme - hvad vi saadan stod og manglede - og da vi tilsidst skulle forbi tankstationen, roeg der ogsaa tyggegummi og en chokoladebar i tasken. Hele dagen havde Emelda vaeret meget opmaerksom paa hvad specielt mine faa ting havde kostet, men at baren kostede 23 cordobas (7 dkkr) var dyrt nok til, at hun skulle pege paa prisen og sige en forstraekket lyd. Koebte den alligevel. Vi overvejede ogsaa noget mad i cafeteriaet ved siden af, fordi vi virkelig var sultne, men velvidende at Emelda og Tania ret gerne ville hjemad, droppede vi ideen. Og hvor er jeg bare glad for at vi gjorde det!

Samme aften var der nemlig ikke mere mad i huset. Mens jeg fik det sidste aeg, ris, boenner, ost og bananer, fik Tania boenner, ris med smoer mens Emelda kun spiste ris med smoer. Ved ikke hvad min nica far Moncho spiste.

Selvom man her som regel ikke spiser sammen og ved et bord, saa fangede jeg ret hurtigt, hvad det var der skete - der var ikke mere mad! Og dagen efter kom Emelda og laante 200 cordobas (70 dkkr) af mig, indtil om loerdagen hvor, der aabenbart var penge igen. Jeg havde det saa daarligt med det. Her havde jeg gaaet i Sebaco og brugt penge, som jeg havde lyst til (sammenlignet med hvordan jeg normalt kan bruge dem, var det her heldigvis luft) og tilmed spist mig maet om aftenen i deres mad. Og saa viser det sig, at der ikke er flere penge. Heldigvis havde jeg delt baade boenner og aeg med Tania og ikke bare ladet staa til. Dette er ogsaa grunden til, at jeg er saa glad for ikke at have bestilt mad paa cafeteriet: Det havde vaeret draaben for at signalere, hvordan vores reelle forhold er til penge. At vi har dem, at vi ikke behoever sulte og at vi mere eller mindre kan goere, som vi har lyst til sammenlignet med deres standarder. Jeg er ikke af den overbevisning, at det paa nogen maade gavner de lokale, at jeg skaaner dem for realiteterne ved at benaegte og skjule min rigdom og levemaade. Derimod er det ikke rimeligt at smide det hele i hovedet paa dem paa en gang, men derimod at aabne gradvist op for det faktuelle. Fik jeg saa pengene til tiden? Ja det gjorde jeg. De er fattige men stolte og aerlige.

Midt paa dagen den 24/12 kom Emelda hen og satte sig ved siden af mig. Paa papireslappen hun holdte i haanden var soennens navn skrevet samt et beloeb paa 5720,00 c$ (1900 kr) - hans loen for den sidste maaned. Det viste sig, at det kun er for disse penge at familien paa fire personer lever.Tania og Emelda bruger deres tid i huset paa madlavning, rengoering, toejvask mv. og har derfor ikke tid til job ved siden af. Moncho har aldrig i sit liv haft et job, der har medfoert en fast maanedsloen og bruger sin tid i haven, med dyrene og i marken, naar der her ellers er arbejde at lave eller faa. Oensker naboen eller familien hjaelp, kan Moncho dog fra dag til dag faa noget arbejde paa den maade. Deres egen hoest af majs, "millon" (kornsort som hoensene spiser) og "guate" (hoe som koerne spiser) er mere eller mindre slaaet fejl i aar, saa der ikke engang var ordentlig majs, som de selv kunne spise. Hoensene fik disse. Er det en god hoest, er der normalt baade til at spise og til at saelge af.

Under samme samtale var der endelig mulighed for at spoerge familien om de 7 US$, de hver dag skal modtage for at have mig boende. Det viste sig at 200 US$ ankom(mer) d. 20/12, 27/1 samt 28/2 - samme dag som jeg rejser videre. Vedroerende den sidste dato sagde Moncho, at det jo paa det tidspunkt er ligemeget med pengene, fordi jeg ikke laengere er her. Pengene er til mig - ikke til dem. Endnu engang en utrolig aerlig holdning, som jeg respekterer dem meget for. Men selvfoelgelig skal de have de penge, ogsaa selvom det "kun" koster dem ca. 4-5 US$ pr. dag at broedfoede mig. For en familie som min, er det et problem at pengene foerste gang kommer saa sent, som de goer. For Nadjalas er der ingen problemer, for Camillas gaar det lige. Vil gerne vide hvorfor det foregaar saadan.

Familiens oekonomiske situation er ogsaa aarsag til, at Tania ikke kan komme paa universitetet og studere engelsk eller til farmacieut, som hun gerne vil. Det koster som saadan ikke noget at gaa i skole - regeringen lavede alt dette gratis da sandinisterne (FSLN) sidst kom til magten i 2006 - men det kraever tid. Tid som er noedvendig at bruge til toejvask, madlavning og rengoering sammen med moren. Havde der vaeret tale om en dreng, er det tid, som han skulle have brugt paa andet arbejde og dermed en indtjening, der ville vaere tabt. Ligeledes er der hver gang transporttid til og fra universitetet af stoerrelsesordenen to timer hver vej fra denne comunidad.

Maa indroemme jeg ikke altid kan se, hvorfor det ikke er muligt med et studie til Tania. Ruben (Nadjalas nica bror) studerer fysik paa tredje aar paa universitet, men han har samtidig fuldtidsarbejde som chauffoer og skal kun paa universitetet hver loerdag for at have timer. Saadan er det hele vejen igennem. Eksamener har han efter hvert semester, dvs. hvert halve aar, og der er kun tale om skriftlige.

Mens jeg sidder og skriver dette, snakker jeg med Camilla og Nadjala for at vaere sikker paa, at jeg ikke faar forfattet noget vaas. Indtil nu er den god nok, jeg har bare ikke medtaget ideen om, at engelsk maaske kraever mere tid end blot én dag. Nogle andre unge som Camilla har snakket med, har nemlig fortalt, at for at studere er det noedvendigt for dem at flytte til byen med universitetet. Det fungerer simpelthen ikke med den transporttid. Boegerne skal de ogsaa selv koebe, men sammenlignet med danske perspektiver, er antallet af disse begraenset.

Et andet faktum er, at her flytter man heller ikke saadan lige hjemmefra. En solid skare af hoenemoedre holder doetrene indendoers efter moerkets frembrud (kl 18), selv i denne lille comunidad. Machismo (manschauvianisme) er voldsomt udbredt og tager Tania med hen og spiller pool med drengene - ja saa bliver hun tilsyneladende set som billig af alle andre. Gifte maend paa 30 har ingen problemer med at vaere utro med piger paa 15 (tallet er faktisk reelt, jeg har kenskab til konkrete eksempler), saa laenge de selv har giftet sig med en jomfru! De gider ikke have noget "brugt", noget de ikke er eneejere over. Hvor fanden er roedstroemperne henne, spoerger jeg bare!?

Ud fra mit perspektiv som dansk kvinde, taenker jeg: "Saa spark dog manden ud og lad ham sulte!", men her er de fleste kvinders situation bare noget anderledes end vores. Her er kvinderne endnu ofte afhaengige af mandens indkomst, da mange er hjemmegaaende.

Tilbage til uddannelsen: Selv har jeg en forestilling om, at mange her er forudindtagede mht. beslutningen om at studere. De betragter sig selv som fattige, og fattige har ikke mulighederne for at uddanne sig ordentligt. Selvfoelgelig er der noget om sagen - det er ikke dét, jeg paastaar - jeg tror bare, at det ogsaa er et spoergsmaal om at bryde cirklen. At bryde forestillingen om at uddannelse ikke er for alle, men derimod for dem der har lyst. Tania studerer ogsaa "computación" (basiskursus i computerbrug) hver loerdag inde i Sebaco (halvanden time i bus herfra). Det foregaar over et aar og hun er netop begyndt (d. 26/12) paa sine eksamener i alle programmerne, og det skal forloebe over otte loerdage.

Jeg har undret mig over, hvorfor min familie altid koeber stort ind af ris, boenner mv. i nabocomunidaden Cacao, og ikke bare her hvor de bor. Jeg kender ret solidt til deres modvilje over at gaa (bare de skal 200 m tager de en cykel) og der er alligvel to-tre km derhen. Den 7/1 fik jeg svaret: I Cacao kan de koebe paa kredit og betale hver maaned, naar Monchitos (min nica bror) loen ankommer. Det er der ingen, der vil give dem her.

Saa sent som i gaar (d. 8/1) fik jeg en lille opsang mht. hvad der er billigt og hvad der er dyrt. Naar der er noget,jeg betragter som billigt (og jeg proever virkelig at se det efter deres standarder), proever jeg at vaere positiv og paapeje dette, fordi de selv tit er saa triste omkring det (jf. ovenstaaende onde cirkel). Jeg kan nemlig ikke selv se, hvordan de er saa pokkers fattige, som de hele tiden snakker om; Der er ikke tradition for gaver til jul, paa samme maade som i DK. Derimod kan der godt lige pludselig vaere koebt en ny mobiltelefon til Tania, en cykel mere saa vi ikke behoever gaa til Cacao, en "fastnet"telefon, fordi der midt i januar bliver sat en antenne mere op, saa der dermed kommer signal, to par nye sko til moren mv. Er det fordi, de er virkelig daarlige til at spare? Har ogsaa undret mig meget over at Moncho og Emelda er liberale. Har snakket med Nadjalas familie om dette, og de fortalte at det i Nica er normalt for de fattige at vaere roede (eller tallet nr. 2 som det kaldes) og stemme paa sandinisterne (FSLN - nuvaerende regering), mens de rige er liberale og stoetter PLC. Er det pga et oenske om at benaegte sin situation og sende et andet signal? De snakker nemlig meget sjaeldent om at de er fattige og naar de goer, er det med lukket kropssprog, saenkede oejne og skam i sjaelen. Mens Nadjala konstant fortaeller om hvordan hendes familie mener, de selv er fattige, og at der ikke er raad til dit og dat..Er forvirret - hvordan haenger det sammen?