Endelig ankom vi til vores respektive comunidades i Nicaragua.

Jeg bor i comunidaden Soledad de la Cruz - Ensomhedens Kors, der ligger et par timer nord fra Managua, en time i bil fra Sèbaco, ca. tre kvarter fra San Isidro og derefter ud af en asfaltvej, der ikke har vaeret repareret paa siden den blev lavet for fyrre aar siden.

Selve comunidaden bestaar af ca 30 huse (her regner man ikke stoerrelser i mennekser) og er omgivet af en masse andre comunidades - store som smaa.

Min familie bestaar af mor Emelda, far Josè Ramon (Moncho), datter Tanìa paa 19 og soennen Josè Ramon (Monchito = lille Moncho) paa 21, men som ikke bor hjemme laengere. Moncho har 13 soeskende, Emelda 9, og derfor en kaempe familie, som jeg hele tiden moeder flere fra! Generelt er naesten alle i familie med hinanden paa den ene eller anden led, saa indarvl ses der meget af herovre :)

Er generelt ret tilfreds med huset, det eneste der maaske er, hm, lidt traels, er toilet forholdene. Der er en stue, et sovevaerelse med to senge til hhv foraeldre og til Tanìa, en gang hvor mit "vaerelse" er bag et skab og et forhaeng, og et slags rum mere, hvor bad og toejvask foregaar. Badet er med en vandslange, og gys det er koldt! Koekkenet ligger i en bygning ved siden af, hvor der ikke er koeleskab og komfur (selvom mange andre fmailier har dette) men kun et lukket ildsted hvor ilden altid buldrer og Emelda hele tiden har noget mad over. Af mad haved jeg forventet noget vildt ensformig, men det er ret laekkert og varieret tilmed. Selvom ALT bliver lavet med en kop fuld fedt (selv ris koger man ikke, men fugter og steger i olie) og proteiner er hovedbestanddelen. Sulter godt nok ikke, skal kaempe for at faa normale portioner saa jeg ikke behoever baade at levne og spise til jeg naesten braekker mig! Bliver ret tyk af det her :-S Alt er ogsaa meget meget soedt.. Ret svaert at vaere sukkergris herovre ovenikoebet :)

Nogle oplevelser:

Vi har sq ikek rigtig faaet lov til at lave noget! Vi kom ligesom for at arbejde (og laere spansk og kulturen at kende self) men det har der ikke vaeret noget af indtil nu. En uge har gaaet med ingenting, vaenne sig til nicaraguansk kultur, hjaelpe til i huset og vente. Tilmed er (specielt min) familie fuldstaendig overdraven overbeskyttende og Emelda er af den opfattelse, at hvis der sker mig noget, kommer hun i faengsel. Ergo har jeg kun lige akurat faaet lov til at bevaege mig alene mellem Camilla og Nadjalas huse. Gaar der (for) lang tid kommer hun og ser efter mig. Ret stressende. Det betyder nemlig ogsaa, at naar der (engang) bliver lavet en arbejdsplan, skal de weekender vi oensker at rejse lidt vaek laegges ind. Helt fair self, problemet er at de mener vi skal have to lokale med os ud! Saa har sendt en mail til en dansk kontaktperson, om at det ikke fungerer.

Dog er der sket noget:

Fredag blev der afholdt en "feria" - en slags marked - hvor comunidaden havde mulighed for at saelge deres natur medicin. Medicin som jeg faktisk om tirsdagen havde vaeret med til at lave. De havde sagt at der kom flere 100 fra de andre comunidades, men igen, tag altid forhaandsinfoen med et gran salt, der var maaske 50 i loebet af hele dagen. Det er medicin, som shampoo med aloe vera (hvor de har blaendet bladene fra planten og puttet med noget saebe, de havde lavet forinden), eukalyptos blade, honning, grisefedt?, mere aloe vera, kamilleblomster, saadan nogle roede blomster man ogsaa bruger i te, men som her hedder "Flores de Jàmaica" - blomster fra Jamiaca. Fredag var jeg ogsaa emd til at lave "enchilades" - indbagte majspandekager som smager VILDT godt - til at saelge.

Loerdag var vi nede ved "la presa" - en lille flod 10 km fra comunidaden. Det er aabenbart store vaskedag for et par familier havde medbragt enorme maengder vasketoej og saebe, og stod saa og gnubbede al toejet paa de dertil anlagte sten ude i vandet. DEt er virkelig forstaaeligt hvorfor saa mange af deres soeer er forurenet. De har en ide om at al affald bliver nedbrudt - baade plastik og appelsinskralder. Vi har aftalt at os danskere skal holde et oplaeg om affaldssortering, saa det skal nok blive spaendende - endelig en plan! Alle de unge er ogsaa totalt klar paa at faa engelsk undervisning, og inden vi selv snaekkede om det, spurgte de hvornaar vi gik i gang! Saa det er ogsaa dejligt. Men "la presa" :) Vi fik spillet bold i vandkanten og badet, selvom det her foregaar med alt toejet paa - det toerrer jo! Saa det gjorde vi self ogsaa. Paa et tidspunkt kom nogle unge fyre for at fiske - praecis i samme omraade som konerne vaskede toej.. Tog et billed af nogle fisk (og en laekker fisker ;)) som jeg smider ind senere.

Meget taet paa badestedet, var der bygget nogle sluser, som de udnytter efter regntiden (maj til oktober) som vedvarende energi! Surrealistisk at de ved saa meget besked om det, men ikke aom forurening og affaldssortering.. et maa vi faa lavet om paa. Ja, hvis der er nogle laesere af dette der har noget god viden - eller som har lyst til at google noget for mig - maa vedkommende endelig sende mig det :)

I samme omraade voksede der ogsaa noget siv (groent, billed ekommer). Det ligner vandet her er meget lavt, og at der faktisk intet er. Det er derimod meget dybt, saa under krigen her i landet blev mange soldater snydt af netop dette saa de druknede. Foerst troede vi (danskere), at der derfor var en mindre kirkegaard ved siden af der , hvor vi lige havde badet, men "heldigvis" har de foelgende aars regntider skyllet knoglerne med ud ad sluserne og mod soeen i Managua, hvor vandet ender.

Tirsdag d 11/12 var jeg til begravelse. Skolerne har som sagt ferie fra modt november til midt februar og her taet paa julen er der mange andre ting, der ogsaa lukker ned. Det betyder mere fritid, flere rejsende familier og flere der drikker! Men mest maendene og det resulteretde soendag aften i, at tre unge fyre blev overfaldet af nogle til hest og stukket ned - forsvarsloese og uden grund!

En fyr paa 21 doede samme aften og de to venner ligger stadig paa hospitalet. Ved ikke hvorfor jeg egentlig tog med til begravelsen med Emelda og Tanìa, maatte selv vaelge. Det var ikke sjovt at se morens sorg, erfare at den afdoede havde en datter paa ca. et aar, se hans ansigt i kisten. Men paa den anden side, blev al min forhaandsviden pludselig "visualiseret". Vi er netop blevet grundigt informeret paa, at vi kan risikere at moede vold fra specielt faren i vores familie, en general daarlig behandling af dyrene, traditionelle koensroller, dyb religioesitet mv.

Heldigvis er der ikke skyggen af det her, Moncho er tvaertimod rigtig fin og snaksagelig. Eneste problem er hans evige mumlen og store brug af "b" i stedet for "v", samt udeladelse af "s". Det betyder at "vamos" - "vi gaar" - lyder som "bamo" og Tanìa eller/og Emelda endnu en gang maa hjaelpe mig. De er til gengaeld super gode til paedagogisk at lege oversaettere. Ikke at de snakekr engelsk, de taler bare tydeligere, langsommere og er gode til at omformulere saetningerne.

Hehe var ude og malke tirsdag morgen (Stod op kl lidt over fem)! Dèt var sjovt, har aabenbart et naturtalent for det, for der kom maelk ud med det samme, mens Camilla var knap saa sej til det :P Det grinte vi ret meget af. Saa naar vi kommer hjem, er det vildt tykke, men med jern overarme!

Senere samme dag fik vi tilmed arrangeret fodbold paa comunidadens lille bane. Som de enste piger havde vi nogle kvaler med at gaa ud og goere os til grin (for de var self alle sammen vildt gode til det og der var tilmed et par hotte paa vores egen alder, hvilket resulterede i turens foerste omgang toesefnidder), men vi joinede og jeg var faktisk paa det vindende hold i en af runderne. (f*** jeg er sej).

Naa, nok for denne gang, om et par uger faar jeg nok mulighed for at smide nogle billeder ind.

Hasta la vista - baby!