Hoi An, byen jeg nok havde glædet mig mest til i Vietnam. Her skulle vi nemlig have lavet vores famøse skræddersyet jakkesæt, som eftersigende skulle koste "et stykke slik". Byen bliver kaldt for "skrædder byen", og det kan der i sandhed være tale om. En mindre by, ca. i midten af Vietnam ud til østkysten, ligger den super hyggelige by, som både byder på små gader, marked, strand, byliv og så selvfølgelig alle de omtalte skræddere. Her fik vi en del tage til at gå, og havde vi haft tiden, tror jeg også vi var blevet hængende et par ekstra dage.

Igen, ankom vi tidligt om morgenen med vores natbus, hvor vi dennegang havde "planlagt" et hotel på forhånd. De tre piger vi mødte på Fiji, og i Ho Chi Minh, havde nemlig talt rigtig godt om deres hotel, hvor de boede sammen med en af deres kærester. Vi fik dermed aftalt med to motorcyklister, efter vi steg ud af bussen, at de kunne køre os derud, så vi kunne se på sagerne. Vi satte os dermed op på hver vores motorcykel, bagved chaufføren med tasken mellem armene og styret, hvorefter vi begav os derud af. Umiddelbart var vi ikke meget for at prøve os af med deres evner bag et ret på to hjul, men mange andre gør det, så hvorfor kunne vi ikke også? Min chauffør påstod også, at han var en god "driver", som han nemlig selv sagde "very good driver, very good driver!" Men efter allerede at være ved at ligge på siden af motorcyklen efter to-tre meter, blev jeg noget skeptisk, selvom han fortsat mente, og udtalte sig, efter vi nærmest var styrtet "haha, yes yes, I'm a good driver!" Jeg grinte bare og sagde "yes, yes", og så fortsatte vi ellers videre frem mod hotellet. Vi kom frem i god stand, uden nogen skade sket, selvom vi efterfølgende også var tæt på at vælte et par gange, heldigvis ikke i høj fart, men blot når han skulle dreje rundt i et sving - der var han altså ikke nogen "good driver", den gamle mand med få fortænder og pjusket hår.

Fremme ved hotellet måtte vi hurtigt trisse videre på gåben, da priserne var ALT for høje i forhold til Asien standarder, så vi fortsatte lidt længere ned ad vejen med rygsækken på, hvor vi ikke ret langt nede fandt Vinh Huy Hotel. Et par søde receptionister tog venligt imod os og førte os op til et ganske stort rum, som vi ved første øjekast synes så fint ud. Dette ændrede sig dog senere efter en lille lur, da vi vågnede op til et bad uden forhæng eller skydedør (vådt over det HELE efter bad), en ikke fungerende aircondition, hvilket resulterede i en varm, træls lugt på værelset, samt ikke inviterede gæster på rummet, men det vender jeg tilbage til.

Som skrevet fik vi os en lille tur inden vi gik ud i byen, hvor vi havde sat os for at finde en tailor, så vi kunne få skrædderprocessen sat igang dagen efter. Jeg havde selv lavet en lille research på nettet, hvor jeg var kommet frem til, at Yaly tailor skulle være den bedste, så ham ville vi kigge forbi. I receptionen anbefalede de dog Kimmy tailor, som jeg også selv havde læst godt om, hvorfor vi derfor valgte at slå et smut forbi begge. Kimmy var den første vi stødte på, og faktisk også den eneste, da vi med det samme fik et godt indtryk af både personale, arbejde, hjælpsomhed og kvalitet. Vi fik dermed begge serveret en vand og en bærbar computer, hvorpå vi kunne se de sæt og stilarter de kunne tilbyde, farver kunne tilvælges senere. Her havde de en masse smarte sæt, som alle så ganske lovende ud, så for at få lidt hjælp til hvad der ville passe bedst til os, satte en fra personalet sig ned til os hver, for at snakke sættene igennem. Jeg fandt mig forholdsvis hurtigt nogle stilarter, som jeg godt kunne tænke mig, men for at være sikker på de to, jeg ville have, tog vi først ud for et spise lidt middagsmad og hjem i poolen for at tænke over tingene.
Derefter var det tilbage til Kimmy, hvor jeg fik endnu en rundvisning i shoppen for at se, hvordan de lavede deres arbejde med syninger og hvad de puttede i tøjet de forskellige steder, hvilket så ganske godt ud. Herefter var det tid til opmåling, hvor Vhi, som var min ekspedient, målte mig ganske nøje af flere omgange. Herefter skulle der vælges farve og kvalitet af stof, som selvfølgelig afhængig af kvaliteten, steg i prisen. Jeg valgte mig et lysegrå og sort jakkesæt, som med tilhørende slips og charmeklud, i 90% Kashmir, kom til at koste 800kr pr. sæt! Ja, du læste rigtigt, 90% Kashmir, skræddersyet til kroppen, selv designet med stil, knapper, lommer og indvendigt, samt slips og charmeklud for KUN 800kr stykket. En fuldstændig vanvittig pris, som du helt sikkert ikke engang for til 8.000kr. derhjemme, ret mig, hvis jeg er forkert på den, men det tror jeg ikke. Under alle omstændigheder er det i hvert fald super fedt, at man selv kan designe sit jakkesæt i en sådan kvalitet til de penge. Efter den første opmåling var det derfor svært at få armene ned, da det var fedt endelig at have processen sat igang!

Tilbage på hotellet var det så, at vi havde fået uventet besøg på vores hotelrum, da Nikolaj efter at være gået på toilet kom sprængende ud derfra og råbte "der er en kæmpe kakerlak!" - og ganske rigtigt, en ordentlig basse kom susende hen ad gulvet ude fra toilettet og efterfølgende op i Nikolajs taske, hvori den fik en med klipklappen, døde, og røg ned på gulvet ved siden af tasken. Ganske forfærdeligt, så nu havde vi kun endnu mere lyst til at forlade dette sted, altså hotellet, da der ikke rigtig var noget som "spillede" herved. I fred og ro kunne vi dog tage et bad, da vi tog en tur i byen og mødtes med pigerne, en af deres kærester Oliver, og en super fin Canadier, Thomas. Her havde vi en god aften med masser af kortspil, hygge og lidt vandpibe på en lille bar, hvor øllene ikke kostede mere end to kroner, så her kunne man få det sjovt for 20-30kr - super lækkert! Her sad vi i ganske lang tid inden de lukkede biksen, hvorefter vi gik videre til de sidste to åbne bare her sent på natten. Her ville to Vietnamesere spille en omgang pool mod Nikolaj og jeg, hvor et par øl stod på højkant. Nikolaj og jeg var godt visne, men vi tog selvfølgelig ikke chancen for et par gratis øl forgivet, selvom det var et par hårde gutter i lagde os op mod. Her i Vietnam, har jeg nemlig kun set og mødt vietnamesere som er kanon dygtige til pool, hvorfor du også ser poolborde over det hele, men okay, vi tog chancen! Ganske overrasket så de også ud, da de efter at have langt fra land med at føre, fik baghjul da vi faktisk næsten udspillede dem og manglede en kugle for at vinde. Den ene af de tog blev ganske hidsig, hvilket helt sikkert også skyldes, at han var på stoffer som strålede ud af øjnene på ham. Aften inden skulle han også have slået en af pigerne og truet hende med tæsk, så det var en være bandit vi havde lagt os op imod, så helt smart at tier ham var det nok ikke, selvom vi ikke kunne lade være da vi var tæt på at vinde. Desværre spiller de med børneregler, efter Nikolajs og min mening, da de spiller med fri placering af den hvide kugler (efter fejl), samt at man må skyde den sorte i hvilket som helst hul man vil, hvor vi spiller med modsatte af hvor den sidste kugle ryger i. Derfor kunne de til sidst vinde, da de havde en matchbold og måtte skyde den i hvor de ville. Så bevares, de garvede vietnamesiske gutter vandt, men vi gav dem kamp til stregen, og mere end de helt sikkert havde forventet, så vi grinte bare ad deres børneregler og gav dem deres vinder øl.
Det var så godt som den aften, og klokken var da også blevet mange om morgenen, så da vi gik hjem ad var vi blevet godt trætte. Her gik vi kun og jokede lidt med, at vi sikkert havde fået besøg af flere kakerlakker, og at den døde som lå på gulvet sikkert var væk. Dette var selvfølgelig kun pjat, da vi ikke var i tvivl om, at vi ville være de eneste på værelset, men da vi slog dåren op og kiggede efter den døde kakerlak.....så var den væk. Her må jeg indrømme, at vi gik halvt i stå og ikke var tilfreds med situationen, og den blev da også kun værre da vi først så den anden, og så den tredje kakerlak hoppe rundt på værelset! Derfor havde vi det lidt stramt med at skulle ligge os til at sove, så efter at have dræbt dem alle tre, dækkede vi alle huller til med toiletpapir, så vi forhåbentligt kunne ligge os til at sove i ro og fred. Natten forløb dog også stille uden kakerlakker, i hvert fald af hvad vi lagde mærke til, men én ting var sikkert - vi skulle finde et nyt sted i morgen!

D. 02/06 havde vi derfor hurtigt rygsækken på ryggen igen, da vi efter at have tjekket ud på hotellet begav os videre ind i byen, for at finde nyt tag over hovedet. Kakerlak-boet var bestemt ikke noget for os. Her kom vi ind til Hop Yen Hotel, som havde en lidt anden standard, dog stadig til samme penge, så vi var umådeligt glade for vores skifte. Rummet super fint, uden det store at brokke sig over. Heldigvis var der her ingen kakerlakker, selvom et forvirret firben en aften slap ud af min kikspose, efter at have været krøllet sammen i ret lang tid. Jeg tror, at jeg blev mere forskrækket, end den lettet over at slippe ud, for da jeg tog fat i posen, pakkede den op og tog hånden i, kravlede den lille fyr pludselig hele vejen op ad min arm til mit bryst, og jeg siger jer; jeg fik et chok!

Vores dag i dag var planlagt efter en tid hos skrædderen, da vi skulle til vores anden opmåling og prøve sættet, som de allerede havde fået sat sammen. Så efter lidt morgenmad begav vi os over til Kimmy, hvor vi på 1. etage kunne prøve vores sæt. Nikolajs passede tilsyneladende første gang, mens mit var syet lidt for løst, hvorfor det derfor skulle til syning igen. Opmålingen gik ganske hurtigt, samt det at få prøvet sættet, så nu var der ikke andet end ventetid til dagen efter igen, hvor jeg skulle til min tredje opmåling.
Resten af dagen bød ikke på meget mere end lidt mad til aften, og en hel del spil pool mod en vietnamesisk restauratør, også super dygtig, men som vi dog slog af flere omgange. Jeps, vi er kommet i træning og kan spille os op mod de ellers dygtige vietnamesere!

Ganske tidligt, kl. 09.30 d. 03/06, skulle jeg som sagt tilbage til Kimmy for at prøve sættet endnu engang, hvor det næsten passede. En lille smule for stramt var det under armhulerne, så nok engang måtte jeg komme tilbage til fitting kl. 12.00. Men heldigvis passede det ved min 3/4 fitting, så jeg/vi slap for at gå frem og tilbage. Men jeg må sige, at selvom jeg ikke kender mere til tøj, end hvad jeg gør, så er det svært at sige hvor perfekt sættet sidder, men hvis jeg selv skal bedømme det, så sidder det ret godt og perfekt til min krop; slim, lækkert og frækt ifølge min kvindelige ekspedient, Vhi, som gerne ville gifte sig med mig. Herefter måtte vi dog nok engang slippe sættet, for først at vende tilbage igen kl. 21.30 for at hente det færdige sæt. Nu skulle det nemlig finpudset og have klippet det overskydende stof og snor af, men så skulle det også være klar til at tage med hjem!

Mellemtiden brugte vi på at gå rundt inde på de små, hyggelige gader, som nærmest er et kendetegn for byen. Det er i hvert fald unikt for Vietnam, af hvad vi har set i de andre byer, da gaderne er super hyggelig at gå i og flot vedligeholdt. Her flyder det ikke med skrald og andet rod, men er pænt rydeligt og helt anderledes i både farver og udsmykning kontra resten af de Vietnamesiske byer. Forestil jer en gammel dansk by med brusten på vejene, gule huse med sorte og brune bjælker - lidt i den stil var hvad vi så. Her fik vi tiden til at gå med at prutte de forskellige sælgere ned i pris, da vi var på jagt efter endnu en lille rejsetaske, da vores jakkesæt ville komme til at fylde en del. Som sagt er de nemme at prutte med i Asien, så det var da heller ikke noget problem at prutte dem langt ned under halv pris, så vi endte med at give 35kr for en lækker rygsæk, efter vi havde været forbi en del steder for at finde de helt rigtige.
Udover søgen efter taskerne, fik vi os også kigget omkring på et stort market, hvor der blev solgt al verdens ting, men hovedsageligt frugt, grønt, kød og rishatte - i ved, de legendariske store padehatte som alle Asiaterne går rundt med.
En super hyggelig by at begive sig rundt i, hvor der også er mange hyggelige små butikker og boder, som man sagtens kan købe sig fattig i - eller, det kan man næsten ikke, medmindre man køber flere end 50 butikker og boder, da det de sælger er åndssvagt billigt.

I en lille sidegade, til selve hovedgaden af den gamle bydel i Hoi An, fik vi vores aftensmad, hvor en sød lille dame blev meget glad for vores selskab, da jeg tror vi var hendes første kunder. Herefter var vi egentlig blot på vej tilbage til hotellet inden vi kunne afhente jakkesættet, men de mange små boder og det hyggelige lys ved aftenstid fangede vores opmærksomhed, og det samme gjorde en skomager, hvor jeg kunne få skræddersyet et par lækre sko i ægte læder til igen, ingen penge. Fristelserne er store til så små beløb, men alligevel havde jeg svært ved at beslutte mig. En overtalelse af både mor og Anne-Sofie, fik mig dog til at købe et par i sidste ende, hvilket kun var godt, så nu var det kun bagagepladsen der var et spørgsmål. Jeg røg dermed ind forbi en skomager, som havde rigtig mange fede sko at vælge mellem, og hvor der nemt kunne gå pige-shop-amok i den, da der var utroligt mange lækre sko at vælge mellem. Med længeretids overvejelse fandt jeg dog den rette og i lysbrun, som jeg dagen efter kunne samle op for kun 200kr! Altså, et par stilede, smarte, skræddersyet sko i ægte læder til kun 200kr. Prisen er igen ikke til at fatte, men det skal man ikke klage over!

De sidste to timer inden afhentning af jakkesættene, tilbragte vi på den lokale bar, som dagen iden, hvor vi igen fik et par spil pool og en øl til at afkøle vores varme kroppe, i den fortsat meget høje temperatur - selv om natten. Da det så endelig var tid til at hente jakkesættene, tror jeg vores øjne strålede som to nypudsede julekugler, da vi var ganske spændte på det endelige resultat. Så da vi endelig kunne gå derfra med det sidste betalt og poserne i hånden, var vi ovenud lykkelige, og meget glade for vores nye sæt. Egentlig havde vi snakket om, at det skulle prøves på hjemme på hotellet, men de søde ekspedienter havde pakket det pænt sammen ned i en lille pose, så pakkede vi det op ville vi ikke kunne pakke det ligedan ned igen. Derfor bliver det nok først pakket op på vores sidste aften af turen, hvor vi regner med en tur på skybar i Bangkok.
Det sidste af aftenen brugte vi på at ompakke vores tasker, så alt røg ud, for at ryge praktisk pakket tilbage ned i tasken igen, hvor det efterhånden kniber en del med pladsen.

D. 04/06, altså i dag, blev dermed vores sidste dag/sidste timer i Hoi An, inden vi senere på dagen skulle videre med bus til Hue. Derfor nåede vi ikke andet end en omgang morgenmad, og jeg fik hentet mine sko, inden vi skulle videre til Hue, hvor vi så er akkurat nu. Mine sko var blevet ganske smarte og super fede, hvis jeg selv skal sige det, og skomageren synes det samme. Bevares, det skal hun vel sige, men hun mente i hvert fald, at jeg kunne score en masse damer nu, indtil hun fandt ud af, at jeg havde en kæreste, hvor hun så sagde "jamen, så kan du HELT SIKKERT score hende igen!" Vi må se hvad Anne-Sofie siger, men jeg glæder mig i hvert fald til at prøve dem på til mit nye jakkesæt!

Hvordan turen forløb til Hue, og hvordan byen er her, det vil jeg skrive om i mit næste blogindlæg, som nok bliver en mindre en af slagsen, da vi kun skal være her en enkelt nat for at holde vores tidsplan.

Alt godt her, og jeg håber det samme derhjemme!

D. 01/06, 02/06, 03/06, 04/06