Et glemt land på verdenskortet for de fleste mennesker, tror jeg, at Laos er. Selv kendte jeg heller ikke meget til landet ved planlægningen af rejsen, og på sin vis, er det stadig lidt et ukendt land for mig, selvom jeg efter kun at have været i landet nogle få dage, har fået et indtryk af landets svagheder og kvaliteter. Tidsplanen løb desværre lidt fra os på det sidste, så vi ikke nåede flere dage end sølle tre dage i Laos, hvilket var alt for lidt efter min mening, men det var hvad det kunne blive til. Jeg må derfor vende tilbage, så jeg kan få at se, hvad det ellers skønne land har at tilbyde.

Laos er faktisk et ganske stort land, selvom dens indbyggertal ikke er på mere end omtrent det samme som i Danmark, hvor 10% af Laos' befolkning bor i hovedstaden Vientiane, hvor vi også opholdte os. Her kom vi, som skrevet i det sidste indlæg, til efter en lang, bøvlet og træls bustur, hvor vi sammen med de andre turister fra bussen blev kørt ud til Mixay guesthause.
Her fik vi et sørgeligt værelse med to madrasser på gulvet (da sengene var gået i stykker), i et 10 kvadratmeters småt værelse uden vindue og toilet. Det tarvelige værelse gav heldigvis kun en lyst til at komme ud derfra, men da vi efter den lange rejse ikke orkede mere en blot at gå ud for at spise, for at vende tilbage i seng, kunne det være det samme.

Dagen efter, d. 10/06, valgte vi derfor at skifte hotel, hvorfor vi derfor rykkede over til LV City Spa and Massage Hotel, hvor vi fik et super skønt rum, dog stadig med madrasser på gulvet, men dette var dog meningen her. Her var også morgenmad og gratis vaskning af tøj inkluderet, samt der var billig mulighed for massage, som vi benyttede os af senere på dagen. Nikolaj fik også benyttet sig af vaske muligheden, hvor jeg derimod tænkte, at hvis jeg har kunne klare mig et halvt år uden at vaske tøj, så kan jeg også holde de sidste fire dage ud - så ingen vaskeri her, hvorfor i derfor må bærer over med mig ja Billund, hvis jeg lugter af 14 forskellige lande i én cocktail.

Dagen gik derfor mest med flytning af hotel, samt planlægning af rejse videre til Bangkok, da vi skulle tage hensyn til flere ting, men specielt på grund af urolighederne i hele Thailand, specielt i Bangkok, hvor der er udgangsforbud mellem 22.00-05.00. Vi vaklede derfor mellem både bus, tog og fly, hvor kun fly kunne overholde udgangsforbudet, men omvendt var det også voldsomt dyrt. Derfor endte vi med at satse på nok en bustur, selvom vi skulle køre om natten, hvilket de heller ikke burde gøre, hvis de ikke måtte - og alt gik fint.
Så med det planlagt, slappede vi af resten af dagen, indtil vi forkælede os selv med lidt massage, som igen, ikke kostede mere end omkring 35-40kr for en times massage. Begge fik vi en traditionel Laos massage, som er uden olie, men blot med håndkraft fra top til tå. Her fik jeg fornøjelsen af en ung mand, nok på nogenlunde min alder, som masserede mig fra top til tå, og ganske tæt på mit skridt. Nu vil det derfor lyde forkert at sige, at det faktisk var vildt behageligt, men selve massagen var super god, da den unge mand kunne sit kram og virkelig gik i dybden med de forskellige punkter, og specielt der hvor jeg reagerede på smerte eller ubehag. Omvendt var det også lidt grænseoverskridende, at blive massageret på en sådan måde af en jævnaldrende mand, og specielt bagefter, da jeg så og lagde mærke til, at han havde nogle meget fine feministiske bevægelser. Men glemmer jeg dette, og kun fokuserer på selve massageoplevelsen, så var den fremragende, og jeg følte, at alle mine spændinger i kroppen efterfølgende var borte.

For at slutte en behagelig og afslappende dag af, så fik vi vores aftensmad på den lokale japanske sushi restaurant, hvor jeg fik sushi med krokodillekød i. En anderledes, og speciel oplevelse, men virkelig sjovt at prøve. Krokodille siger nogle smager af kylling, det synes jeg nu ikke, da jeg synes den har lidt sin egen smag, som ikke er ret kraftig. Derudover er kødet ret sejt, så det er bestemt ikke nogen delikatesse, men jeg kunne ikke dy mig fra at smage det, og jeg synes det alt i alt var en succes oplevelse.
Aftenen fuldendte vi med pool på en nærliggende bar, hvor det også blev til lidt øl og snak om det snart gået halve år.

D. 11/06 blev dermed, desværre, allerede vores sidste "rigtige" dag i Laos, hvor vi havde besluttet os for at få mest muligt ud af dagen. Vi lejede derfor to cykler for en hel dag, og tog en lidt utraditionel tur rundt i Vientiane på ryggen af en cykel, som jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har gjort udover på efterskolen.

Vientiane må i sandhed siges, at være en noget utraditionel hovedstad, selvom der ifølge folk fra Laos, er kaotisk, stressende og fart på, men set med vores øjne, går det hele meget stille for sig. Nok er der en del trafik på gaderne, men det kan slet ikke sammenlignes med alle de andre storbyer vi har været i, samt at hornet her i byen forbliver stille, hvilket var lidt overraskende. Som skrevet bor den største del af Laos' befolkning her i hovedstaden, men det er ikke rigtig noget man ligger mærke til eller tænker over, da der efter min mening er dejligt stille og roligt.
Laos synes jeg generelt skiller sig udfra resten af Asien, men kun på den gode måde, da der tilsyneladende er en helt anden mentalitet og tilgang til livet. Alle tager det hele i sit eget tempo, men man føler ikke, at tiden står stille og folk ikke holder deres aftalte tider - man skal nok komme til tiden.
Egentlig synes jeg, at Laos på mange måder minder om Cambodia, da de begge er to meget fattige lande, som er igang med en genopbygningsperiode, men deres smil og glæde, er bestemt ikke til at tage fejl af, og slet ikke i Laos. Her har vi, efter min mening, mødt nogle af de skønneste, mest smilende og hjælpsomme mennesker. Jeg er sikker på, at havde vi opholdt os i landet i længere tid, ville vi kun have oplevet mere af den slags. Alle virker til at være glade og venlige, samt kun ønsker at hjælpe en uden samtidig at snyde en. Selv tuktuk chaufførerne er til at have med at gøre - de spørger blot én gang om man trænger til et lift, hvor man efter at have sagt pænt nej tak, bare ser dem smile og sige tak og god dag - super rart! Her er bare super skønt at være, selvom hovedstaden ikke er itentiel at opholde sig i over en længere periode, men på vores tid helt ok!

For at vende tilbage til cykelturen, så gik det helt fint, selvom de mange år uden ikke at have cyklet, fik os til at glemme diverse cykkelregler. Dvs. at vi både cyklede mod trafikken, overfor rødt, over og inderhælede billister, cyklede på kryds og tværs og ind i mellem alle sammen, men det er sådan det fungerer her i Laos. Ingen peger fingre eller dytter efter en, selvom man køre foran en bil og presser sig på for at komme til - havde man ikke gjort det, jamen så havde tonen nok været en anden. Her skal man føle sig som en bilist og ligeså meget værd som den, og så bare følge den vanlige trafik. Derfor fik vi også sust forbi en hel del ting på vores vej, hvor vi sugede Vientianes byliv til os og stoppede op undervejs, for at nærstuderer tingene.

Turen bød bl.a. på mange templer og bedesteder, da de nærmest er overalt. Bl.a. en stor park, hvor der lå flere små templer, som vi som de eneste turister bevægede os ind i, hvor jeg heller ikke tror der normalt kommer mange turister, da det er beregnet til de lokale. Sådan så det i hvert fald ud på de lokale da de så os, og specielt på en ganske stor gruppe, som var igang med at føre et nyt bedested ind i parken på anhænger med musik og sang og en kødrand af mennesker på både gåben, scooter og i bil som fulgte efter, kiggede meget sjovt på os, men smilte venligt. Sjov oplevelse.
Herefter kørte vi op af en lang vej, hvorefter vi kom til det mest kendte og brugte tempel i Vientiane, da alle tager hertil for at bede. Her kom vi nærmest ind i en lille lukket går, hvor man har forsøgt at holde græsset fint grønt og klippet, så det kunne se nydeligt ud til det store guld tempel, hvor man gik tre gange rundt om, før man kunne bede sin bøn. Her var en dejlig ro og fredfyldt stemning, hvor jeg sagtens kunne forestille mig, at man kunne få bedet i fred og ro. Lidt ærgerligt var det, at man ikke havde gjort mere for at holde guldbygningen vedlige, ren og nydelig, da den så en smule slidt ud. Men bevares, hvis man ikke har pengene til det er det svært, og den så da også pæn ud alt i alt taget i betragtning.

Herfra røg vi videre ned ad hovedgaden, som man har gjort meget ud af i Vientiane, da det er en rigtig lang vej der er pæn og systematisk sat sammen, samt vedligeholdt. Her havde man i midten af vejen, tæt ved en rundkørsel, plantet et monument som man kunne gå op i, hvorfra man kunne nyde synet udover hele byen. Egentlig var der ikke synderligt meget at se, selvom udsigten var god og bygningen super flot lavet, men spændende var det at ligge vejen forbi.
Næste stop var frokost som vi fik ved et shoppingcentre, da vi havde fået at vide af vores receptionist, at vi skulle tage et kig derude. Et shoppingcentre som Bryggen var det dog bestemt ikke, selvom de havde gjort hvad de kunne for at få det til at ligne et rigtig shoppingcenter, men når man kommer derind, så er det næsten som et gå på et market med falske varer på række. Det hele mindede lidt om normale varer man kunne finde på et loppe -og eller krammermarked i Danmark, samt de utrolige mængder af falske -og kopivarer. 1. sal var ganske lille, og det samme med 2. sal, hvor man KUN kunne få smykker. I kælderen var der fyldt med læder ala sko, punge, tasker og bælter, som alle havde de samme ting at sælge i hver deres bod. Spøjst at se, men det var ikke lige her man ville købe sig fattig.

Efter en lang cykeltur rundt i byen, hvor vi til sidst havnede ude ved Mekong floden der også løber gennem Laos og forbi Vientiane, var vi godt klar over, at vi var forkert på den, da vi søgte det lokale fodbold stadion, som også er hjemmebanen for deres landshold. Men efter at have spurgt os lidt frem, fandt vi endelig derhen, hvor stadionet må siges at leve op til resten af Laos' udseende. Én kæmpe stor pløjemark omringet af en gammel, slidt tribune, hvor selv Vejles gamle stadion ville stråle ved siden af. For jer som har været på Hobros stadion, så er det lige før, at de stadionmæssigt kan være med, selvom tribunen rundt om Laos' stadion er noget større. Jeg er dog ikke i tvivl om, at faciliteterne på diverse små stadions i Danmark er bedre end hvad de er her, hvor specielt banen var under al kritik. I mine år som serie fodboldspiller, har jeg aldrig spillet på en så dårlig bane, hvor selv en dansk bane plaget af dårligt vejr henover en vinter med sne, vand, mudder og huller ville være bedre. Men nok om stadionets ringe kvalitet, for det var faktisk rigtig fedt at se deres stadion, hvor jeg godt kunne forestille mig, at man i Laos ville have en god tid, når der er kampe, selvom de ikke just selv er noget prægtigt hold. Jeg vil skyde på, at tog jeg dertil og fik statsborgerskab, kunne jeg godt spille mig på holdet. Men vi fik betrådt græsset og siddet på VIP sidepladserne, som ikke er andet end normale sæder, hvor det kriblede i vores fødder for at få lov til at spille inden vi tog derfra.

Stadionet blev dermed det sidste visit på vores cykeltur, som jeg faktisk synes var rigtig sjov og underholdende. Vi havde i hvert fald en god tid og fik set nogle interessante ting, samt fik det at bo i Laos lidt mere ind under huden.
Hen mod aften, fra kl. 16.00-22.30 hver aften, åbner det lokale nightmarket, som skulle være interessant at slå et smut forbi, da man kan få mange interessante ting og nyde en gåtur mellem de mange små boder. Heldigvis lå markedet lige overfor vores hotel, så det var nemt bare at gå over vejen, for så at træde direkte ind i det store marked, som var noget større end hvad jeg troede. Der var nok mellem 100 og 150 små boder, som måske ikke lyder af mange, men når man går blandt dem og ser alle deres varer, så er det voldsomt imponerende og stort. Alle boderne er røde med små hyggelige lys, hvor de alle sælger mange forskellige små sjove ting, lige fra mad, elektronik, tøj, souvenir, armbånd, skåle, ure, smykker osv. Selv de lokale kom her for at handle ind til hjemmet og en selv. Jeg ville ønske, at vi havde et sådan market i Vejle, da det var super hyggeligt, interessant og spændende at kigge på, også selvom mange af dem, IGEN, sælger det samme, men de havde rigtig mange fede ting, inklusiv voldsomt fedt tøj, som ikke koster noget som helst. Intet blev det dog til, selvom man var fristet af rigtig mange ting, så det kan varmt anbefales hvis man skal en tur til Vientiane.

Det var dermed hvad vi nåede i Laos, hvilket jeg er rigtig træt af ikke blev til mere. Men den super trælse tur til Bangkok for at få visum til Vietnam, trak i hvert fald 5 - 6 dage ud af kalenderen, som ellers kunne have været brugt i Laos. Omvendt var visummet også en nødvendighed i forhold til Vietnam, men det er/var bare rigtig surt, at vi ikke havde tid til mere, da Laos skulle have meget andet at byde på, specielt nord på. De super flinke mennesker er også surt at måtte forlade, samt det rolige klima, hvor man virkelig kunne slappe af og nyde ens oplevelser, uden at skulle føle sig irriteret over trælse sælgere, irriterende tuktuk'er eller føle sig utryg og være på vagt for ikke at blive snydt. Alt virkede så fredeligt og oprigtigt, så jeg har fået mig et super godt indtryk af landet, som jeg håber kommer til at stråle noget mere på landkortet, end hvad det pt. gør. Det "glemte land" er i hvert fald 110% hver at give et besøg - så bare kom afsted!

Nu venter kun en længere tur, men heldigvis også den sidste af slagsen i bus til Bangkok, hvor vi skal få to dage til at gå inden d. 15., hvor vi sætter os ind i en af de sidste flyveture, for at vende tilbage til lille Danmark, som efterhånden også er lidt savnet.

D. 09/06, 10/06, 11/06, 12/06,