Oppe nord på i det Malaysiske landskab ligger Cameron Highlands oppe i bjergene, som skiller sig ganske meget udfra hvad vi kom fra i Kuala Lumpur. En lille bjergby med én hovedgade, meget turistet, og så ellers omringet af bjerge og en kold temperatur om aftenen. Stedet er kendt for deres mange grøntsager, friske bær og frugter, men ikke mindst deres the, som de gror næsten overalt i bjergene, og som er hvad næsten alle kommer for at se. Det skulle være utroligt smukt, da planterne/budskaserne danner nogle flotte linjer op og ned ad bjergene, som er sky-belagte i toppene. Begge glædet vi os meget til at se en anden del af Malaysia, så vi følte os klar til at forlade hovedstaden.

Efter en noget bøvlet omgang søgen efter den rigtige bus til Cameron Higlands, da vi ikke blev guidet de rigtige steder hen, kunne vi endelig efter nogle timers søgen og venten komme med den rigtige bus. Busturen tog godt og vel 4.5 time, hvor jeg vil skyde på, at vi den sidste 1.5 time sad alene i den store bus sammen med chaufføren selvfølgelig. På et tidspunkt var vi helt i tvivl om han var klar over, at han faktisk stadig havde nogen med, da bl.a. en lidt hasarderet kørsel lagde grund til vores undren. Men efter at have kørt op, og op, og op i bjergene gennem ganske pæne landskaber og en masse grøntsagsplantager, ligende kæmpe drivhuse så langt øjet rakte, kom vi endelig frem engang midt på aftenen.

Det første der fangede vores øjne var en Starbucks Café og en fast food restaurant, som vi ikke regnede med at vi ville se i disse højder. Personligt troede jeg, at stedet var lidt mindre end hvad det var, plus at det var noget mere primitivt og knap så turistet, men der tog jeg helt fejl. Nok var byen ikke stor, men det væltede med turister og nok af restauranter at vælge mellem. Stedet så nu ganske hyggeligt ud, men lidt svært var det at danne sig det store overblik, da vi var godt trætte og mørket skjulte det meste af byen.
Vi blev indlogeret på Meiko Hotel, som nærmest lå inde i en kinesisk souvenirer butik, hvor vi fandt os fint tilrette. Toiletforholdene var dog ikke helt som vi regnede med, da vi blev overrasket med et pænt hul i jorden, som man måtte sidde på huk udover når man skulle afleverer fra kasse to. Ellers var faciliteterne ganske fine, og receptionisten det samme. En sød lille kinesermand med trutmund når han smilte.

Aftenen fik vi ikke til at gå med meget, da vi, som skrevet, ankom sent på aftenen, så at skrive om dette ville bare være at fylde papiret.

Dagen efter ankomst, havde vi faktisk tænkt os at tage på en udflugtstur op i bjergene, men da vi stod ganske sent op og ikke havde booket nogen tur, måtte vi vente til dagen efter igen.
For at få noget ud af dagen, begav vi os rundt i den meget lille by vi boede i. Faktisk ved jeg ikke hvad byen hedder, da vi bare vidste, at vi var ankommet til området, Cameron Highlands. Byen var lidt kedelig og grå, og ikke specielt vedligeholdt. Byen bar præg af at man satsede hårdt og kontant på frugt, grøntsag og the plantagerne. Jeg vil tro, at vi fik gået byen igennem på godt to timer, hvor vi som sådan ikke så noget interessant. Skal man have noget ud af sit ophold i Cameron Highlands, så kræver det en bustur ud til de skønne områder med en guide, hvorfor vi derfor så frem til dagen i morgen og havde os en stille dag med skype, blog og øl til ganen.

Kontra de mange sidste dage, hvor vi har sovet ganske fint ud, skulle vi pludselig tideligt ud af fjerene d. 02/05, som var vi på vej i skole. Vi mødte op kl. 08.00, hvor vi blev samlet op af Malaysiske James, der skulle være vores guide hele dagen. En fyr med en del år på bagen, pjusket hår, manglende fortænder og god rund, men ganske fin til engelsk. Sammen med ham kørte vi rundt med en flok damer fra Kuala Lumpur, et spøjst kærestepar fra Canada og tyske Thomas på vores alder. En fin lille gruppe af mennesker, hvor vi kom fint ud af det sammen med canadierne og Thomas.

Vores første stop blev længere oppe i bjergene, hvor vi som det først fik de smukke teplantager at se. Har man søgt billeder op af Cameron Highlands på google, så ser det ligeså smukt ud, om ikke smukkere, når man står omringet af plantagerne. James havde et "hemmeligt" sted, hvor vi gik en tur op imellem plantagerne og derfra kunne nyde synet nedover bakkerne, i bjergene og på skråningerne. Et fantastisk syn havde man derfra og udover det utrolige landskab, som nærmest så computerlavet ud nogen steder. Er man te-elsker er det helt præcist det rigtige sted at opholde sig.
Herfra kørte vi endnu længere op i bjergene langs teplantagerne på nogen meget smalle veje og skarpe sving, hvor der skulle dyttes rundt i svingende, så de modkørende kunne tage i agt.
Her kom vi på toppen af et bjerg frem til verdens ældste skov, som bliver kaldt for "moss skoven", grundet alt det moss som dækker jorden, træerne og planterne. Først og fremmest kom vi op i et udkigstårn, hvorfra man skulle have et fantastisk syn udover bjergene og træerne, men det kræver at man rammer den helt rigtige dag, da der oftes er så tåget af skyer, at man ikke meget ser. Den heldige dag ramte vi desværre ikke, da man ikke andet end kunne fornemme hvilken udsigt man kunne have haft.
Da vi så kom ned fra det gamle, rustne udkigstårn, havde James fundet nogle blade som afgiver en mintduft, hvis man maser dens saft ud i ens håndflader. Ganske sjovt at prøve, så nu havde vi frisk-duftende fingre til at kravle rundt i den meget kringlede og stejle mos skov. Vi var blevet advaret om, at jorden kunne "bevæge" sig under os, da mosen skulle være så blød og ligge i lag, på lag, at det kunne vibrerer lidt under fødderne på os. Det synes jeg nu ikke der var meget af, selvom jeg fandt et sted, hvor jeg faktisk blev ganske overrasket da jeg trådte på det. Stod man og hoppede lidt i det, så gav det ganske meget efter og var faktisk en rigtig sjov fornemmelse. Ellers var skoven virkelig anderledes og spændende at gå rundt i. Træerne så meget gamle ud med en masse rødder hængende ned fra grenene, dækket af mos, som gav en rigtig jungleligende stemning. Overalt var der fyldt med mos, hvor man kun nogle enkelte steder kunne spotte træ og blomster. Fx. så vi en meget speciel blomst, som er svær at beskrive af udseende. En ret stor blomst der føltes som gummi når man trykkede på den. Her gik vi rundt i lidt tid, hvor vi bare kunne studerer dens finurlige udseende, sov var rigtig skægt og interessant. Tænk sig engang, vi har gået rundt i verdens ældste skov.

Næste stop blev en jordbærplantage, som hele året rundt, grundet klimaet i bjergene, er i stand til at gro jordbær på alle årstider. Her fik jeg mig en friskpresset jordbærjuice, som var kanon god og frisk. Havde han ikke ødelagt den med alt den is han kom i, så havde den været endnu bedre. Her kiggede vi os omkring, hvor de også havde en masse specielle blomster og kaktusser at kigge på.
Det korte "jordbærstop" var et lille bump på vejen videre ned til tefabrikken, hvor vi så hvordan planterne blev til den the vi drikker og kender den som. Her troede jeg vi fik lidt mere ud af vores stop end hvad vi gjorde, da der som sådan ikke var meget at se ved fabrikken. En lille rundtur, som ikke tog mere end 5 min. at gå, kunne man se hvordan planterne blev most, revet fra hinanden, sorteret og gjort klar til drikkelse. Ganske interessant var det dog at se, men igen, ikke meget i det. Kun de mange teplanter var igen et smukt syn at betragte fra fabrikken og nedover bakkerne, hvor planterne stod rigtig skarpt i grøn.

Inden vi fik eftermiddagsmad på en kinesisk restaurant, var vi et smut forbi en insektpark, som havde nogle rigtig interessante dyr at kigge på. I små bure, var de stillet op på række ved siden af hinanden, hvor man kunne se det ene sære dyr efter det andet. Jeg husker ikke dem alle, men et billede af hvert dyr har jeg, så det kan vises når jeg kommer hjem. Nogle af dem vi så var gigantiske næsehornsbiller, kæmpe ædderkopper, vandrendepinde, vandrendeblade, tusindben, slanger i massevis, gekkoer, firben og andre i den slægt som lignede monstre, kæmpe frøer, biller og meget mere. Et rigtig interessant stop, selvom parken ikke var stor og kunne opleves på under en time. Et stort sommerfuglebur var der også, hvor vi kunne gå imellem de mange forskellige og til tider rigtig store sommerfugle. Specielt én af dem tog vores opmærksomhed, da vi kunne samle den store, sorte med grønne vinger og snabel af en næse op og studerer den nøje. Rigtig vild så den ud med dens helt matsorte bobbeløjne og lange krøllede snabel.
Herefter fik vi, som skrevet, vores middagsmad, og så lakkede turen ellers mod sin ende og gik ned i kadence for hvad vi så.
En meget turistet og nærmest forfærdelig menneskefyldt grøntsagsplantage så vi også, som havde nogle utroligt flotte og store grøntsager, men de mange mennesker gjorde besøget mindre interessant - selvom det så klart heller ikke var andet end grøntsager.

Turen var som godt slut derefter, da folk fra minibussen blev droppet af lidt forskellige steder på vejen hjem. Men da kun tyskeren, Nikolaj og jeg var tilbage spurgte James, om vi havde lyst til at se et vandfald. Egentlig sagde han, at det ikke var noget specielt at se, men når vi så klart var her, kunne vi ligeså godt få det hele med. Så vi tre blev sendt alene på tur ind i en skov, hvor vi forenden af en sti fandt "vandfaldet". Jeg ved ikke om vores standard for et vandfald er blevet sat ret højt efter at have set Iguazu, men en lille å med en to meter bred vandmasse, falde godt en meter til to ned, vil jeg ikke kalde for et vandfald - så det var ligeså uinteressant som han sagde. Det meget beskidte vand grundet de lokales skrald, som de smider i vandet, gjorde også synet mindre kønt, desværre. Men området var dejligt stille, så vi nød den fredelig stemning i parken og roen omkring os, efter en ganske hektisk dag. Her fik vi os også en lille snak omkring verdenssituationen med James, inden han sendte os helt hjem til hotellet.

En spændende, underholdende og god tur, som helt klart kan anbefales hvis man kommer til Cameron Highlands, for ikke at sige, at der ikke er meget andet at lave. James gjorde turen ekstra god med hans viden og historier omkring landskabet og hvad der ellers hørte sig til, så heldig med en erfaren guide tror jeg også vi var.
Nær havde jeg glemt at fortælle om vores museum besøg, men det kunne så vidt også have været det samme. Et nærmest ligegyldigt museum, som ikke havde meget med Malaysia eller området at gøre, var mildesttalt totalt uinteressant. Kun lidt dansk i form af nogle Carlsberg ting fangede vores opmærksomhed blandt alt andet skraldet.

Ved aftenstid mødtes vi med Thomas og fik vores aftensmad sammen med ham på en indisk restaurant, hvor vi gik hen og blev så kendt med en af tjenerne, at vi blev budt velkommen med håndtryk de to-tre gange vi spiste der. Tendori kylling med ris, naan brød og dyppelse til var et hit - skulle indtages med fingrene så klart.

Ellers var det hvad vi fik ud af bjergbyen, som blev til en dag ekstra end forventet, men som var et godt stop på vejen mod George Town, som bliver vores sidste stop i Malaysia inden turen går videre nord på til Thailand. Thomas skulle selv samme vej dagen efter som os, dog med en anden bus, men sammen planlagde vi at mødes på det samme hostel, hvor han før havde været og talte godt om. "Tak for kaffe (the)" og farvel til bjergbyen.

Fejl kan ske selv efter gennemlæsning, men heldigvis kan jeg lige nå at tilføje, at vi også fik besøgt et ganske stort Buddhistisk tempel, som var en rigtig interessant oplevelse. Nogle af dem var igang med at bede, mens tre munke sang og spillede instrumenter. Jeg satte mig så tæt på som jeg følte jeg kunne tillade mig uden at forstyrre dem, så det var en ret intens oplevelse, da de virkelig går op i det med liv og sjæl. Super spændende, så det måtte lige med som en indskydelse.

30/04, 01/05, 02/05