Malaysia - det multikulturelle land i Asien. Her kan man til tider være i tvivl om, hvorvidt om man er havnet i Asien eller i Mellemøsten. Kontrasten mellem de store, moderne bygninger og skylines, til de små snuskede gadekøkkener og ødelagte, slidte og grimme, små huse, gør byen rigtig speciel. Et spøjst sted, hvor der er lidt for en hver smag, men en prægtig by/land med super flinke mennesker. Alt i alt har de første dage i Kuala Lumpur/Malaysia været en rigtig god en af slagsen.

Nogle bliver væk på deres rejse, andre bliver bestjålet eller får at par på hovedet, mens andre bliver fløjet væk i en flyver og ikke bliver fundet igen. Jo, tro mig, snakken gik da lidt frem og tilbage inden afrejse fra Hong Kong, da vi skulle flyve med Malaysia Airlines, som få en del uger siden havde et fly der decideret "forsvandt ude i den blå luft". Heldigvis, og selvfølgelig, kom vi sikkert frem og landede engang ved aftenstid i Kuala Lumpur. Kun en mor, med hendes datter, som sad ved siden af mig i flyet, troede jeg smuglede ulovlige stoffer, da jeg tog min dåse snus frem. Jeg bemærkede godt ud af øjenkrogen, at moren tog fat i faren og viskede til ham, imens hun diskret prøvede at pege på mig og snusen, inden datteren tog fat i mig for at spørge, hvad det var jeg havde gang i. Familien fra Australien havde aldrig set snus før, og havde sågar heller ikke hørt om det før, så det var derfor moderen faktisk troede, at jeg smuglede noget ulovligt med ombord. Helt rolig blev hun dog da jeg fortale, at det bare er tobak med en lugt af ko -og hestestald. Derefter grinede hun voldsomt meget, og beundrede tobakken og mig, som var jeg et nyt og spændende dyr i en zoologiskhave.

Planen fra lufthavnen var, at vi skulle med metroen ind til centrum af Kuala Lumpur, hvor Nikolajs, tantes, bror skulle hente os som aftalt. Nikolajs tante er nemlig fra Malaysia, så hun har fortsat familie hernede, hvortil hendes bror havde været så venlig og ville ligge rum til rådighed for et par dage - anderledes skulle det dog gå.
Som aftalt sendte vi ham en besked ved ankomsten i lufthavnen, så han vidste hvornår vi ville ankomme ved metrostationen så han kunne hente os. Men da vi dukkede op, var der ingen Steven (navnet på broderen). Vi ventede derfor godt i 45 min. på at han skulle dukke op, men selv efter søgen efter ham, var han ikke at spore. Meget mærkeligt. Vi fiksede dermed et opkald til ham, hvor vi endelig kom i kontakt med Steven. Ganske forvirret lød han, men sagde at han ville hente os indenfor to timer. Men da de første to timer var gået, hvor vi i mellem tiden havde fået lidt at spise, var han stadig ikke dukket op. Vi ventede derfor en halv time mere, men stadig skete der ingen ting. Tankerne gled derfor på, om han overhovedet ville dukke op, men da vi gik ud for at få lidt frisk luft og bevæge os lidt, parkerede han helt tilfældigvis lige ved siden af os. Endelig! Et par forfærdelig timer og ventetid var endelig forbi! Han hentede os sammen med hans kone, og begge var de super flinke og kunne fortælle en masse om Malaysia, og specielt Kuala Lumpur. Grundet hans forsinkelse sagde han, at det skyldes trafik pga. Barrack Obama havde landet samme dag.
Vi forventede at vi blev kørt hjem til dem selv, da det var hvad vi havde fået besked på, men grundet mangel på vand i deres område, fordi det ikke havde regnet i flere uger, havde regeringen taget kontrollen over deres vandforbrug, hvilket betød vi ikke kunne overnatte hos dem alligevel, da vandmængderne var begrænset. De kørte os derfor ind til centrum hvor de fandt et hotel til os, som de fik pruttet ned i pris for vores skyld. Super pænt og venligt af dem, og vi satte meget pris på deres hjælp, selvom vi ikke kunne overnatte hos dem. Egentlig havde de ikke behøves at bøvle igennem trafikken for at hente os og lege taxa, eftersom vi jo sagtens selv kunne have fundet frem til et hotel, hostel eller ligende i tilfælde af, at de ikke havde hentet os. Men igen, pænt af dem var det, og vi siger pænt tak for hjælpen.
Vi havnede på 12flyhotel, som lå ganske centralt i forhold til det hele. Et pænt og nybygget hotel, hvor vi fik et dejligt rum med tilhørende bad og toilet. Vores naboer var den lokale "diskoteks/bar gade" og et velset gadekøkken overfor, samt mange Mellemøstlige restauranter. Faktisk var vi havnet i det, som de lokalt kalder "det pakistanske kvarter".

D. 27/04, vores første rigtige dag i Malaysia og Kuala Lumpur. En god nattesøvn var tiltrængt, da vi begge blev ramt af lidt flyvekuller i forhold til tidsfordkellene. På de sidste par dage, har vi nemlig måtte indstille os på tre gange forskellige tidszoner, og det kunne mærkes idag. Faktisk et det ikke noget vi har haft "problemer" med før, men jeg tror at vi dennegang måtte bukke lidt under for tidsmaskinen.
Vi var derfor stadig godt bombet da vi stod op, og bedre blev det ikke af at gå udenfor, hvor man eller skulle tro, at man kunne blive frisket lidt op af frisk luft og en lille brise. Men det første der ramte en, faktisk allerede fra man trådte ud af værelset med aircondition, kunne man mærke den meget tunge luft. Værre blev det kun da man kom helt udenfor, hvor det trykkende, varme og fugtige klima ramte en som en mur. Mildt sagt, man blev totalt dosk (på godt jysk), og havde faktisk slet ikke lyst til at gøre noget som helst. Men heldigvis har vi også mulighed for at tage dagene i Sydøstasien på en helt anden måde end vi har kunne tillade os i de andre lande. Modsat de andre steder, hvor vi har haft en tidsplan med afrejse, har vi ingen fast tidsplan eller fly vi skal nå i Asien. Den næste flybillet vi nemlig har, er fra d. 15. juni i Bangkok, til når vi skal hjem. Dermed begynder vores sidste kapitel også på turen, hvor vi kun mangler de sidste 5 resterende lande ud af de 14 ialt. Men jeg er sikker på, at den frie tid og egen vurdering for hvornår vi vil videre til næste land, og næste land igen, bliver en rigtig fed måde at rejse på. På den måde kan vi selv vælge, hvornår vi vil videre fra det pågældende land til det næste.

Derfor tillod vi os også at tage en rigtig "dosket" og afslappet dag, hvor vi såment ikke gjorde meget andet end at spise morgen/middagsmad på en nærliggende restaurant, og så ellers tilbage og slappe af på hotelværelset (husk, vi kunne tillade os det).
Aftensmaden fik vi på det lokale gadekøkken, som har gæster fra morgen til sen aften/nat (billeder kan ses i albummet (verden over). Stedet lignede ikke noget, hvor man umiddelbart havde lyst til at sætte tænderne i deres mad. Ikke fordi deres mad så ulækkert eller uhygiejnisk ud, men "restauranten" bestod af et åbent køkken med store gryder nudler som konstant stod i kog hele dagen, forskellige og tilfældige plastikstole og borde, og et meget beskidt, snusket og ganske uhygiejnisk gulv med katte løbende frem og tilbage. Skåle, tallerkner, plastikglas og pindebestik blev også vasket op manuelt i en stor balje med løbende vand og håndkraft. Igen, det så ikke så indbydende ud, men Steven og hans kone samt receptionisten på vores hotel, havde anbefalet stedet. Som skrevet var der også altid besøgende sultne gæster, så hvorfor skulle vi ikke kunne spise der?
For lidt under 20kr., fik jeg en omgang nudler med oksekød, suppe og sodavand til, hvilket smagte super godt. Der var bestemt intet at frygte, selvom det var godt at jeg først efter at have spist, så en af "kokkene" tabe et bundt nudler på jorden, som han skyndte at ligge tilbage op på disken igen, istedet for at smide det ud. 10 sekundersreglen gælder åbenbart også i Malaysia.

Efter det veloverstået måltid, tog vi på en lokal bar, hvor vi kunne få os en øl os se lidt engelsk fodbold. En storkamp mellem Chelsea og Liverpool ville vi nemlig ikke gå glip af. Vi mængede os derfor med de lokale, indtil vi gik tilbage til hotellet og på hovedet i seng.

På vores anden dag i Kuala Lumpur måtte vi så klart få noget ud af dagen, da vi selvfølgelig ikke kunne spenderer en uvis tid i hovedstaden. Vi havde derfor bestilt endnu en hop-on and off bustur, som vi ville bruge fornuftigt på at hoppe af de fleste steder for at nærstuderer områderne.
Første stop var China Town, som er et område besat af kinesisk udsmykningen, mad, krejlermarked og souvenirers. Fænomenet "China Town" findes i flere storbyer, så det er som sådan ikke noget specielt i KL. Sammenlignet med den China Town jeg besøgte i London på min studietur tilbage på Gymnasiet, er det akkurat det samme man ser. Et underholdende sted vrimlende med mennesker, madboder og fake/kopi vare. Denne China Town mindede mest om et stort marked, hvor man kunne få alle de falske mærker man lystede. Gucci, Burberry, Lacoste, Rolex, Nike, Adidas, Giorgio Armani og jeg skal komme efter dig. Alle de store mærkevarer havde de i massevis, men selvfølgelig i en falsk edition.

Herefter trillede vi videre til Central Market, som er et lokalt marked for de lokale med mad, tøj og smykker, men også med souvenirers for turister. I de kølige indendørs omgivelser fik vi en del tid til at gå med at kigge på de mange sjove, anderledes og interessante små nibs-ting og symboler de har. Selv fik jeg købt mig et pakistansk mini skakspil, som er håndlavet og skåret ud i træ af små pakistanske skakfigurer. I tænker måske, "hvorfor købe noget pakistansk når man er i Malaysia"....men altså, den er lavet i Malaysia, så det tæller vidst alligevel. Stå for det kunne jeg i hvert fald ikke, og når man kan prutte, en ellers meget stædig sælger ned på det halve af prisen, så føler jeg selv jeg har gjort et godt kup.
Da vores fødder var gået hen og blevet godt svedige og trængte til en pause, forkælede vi vores fødder med et fiskebad. Et 15 minutters fodbad med Doktorfisk, som de kaldes, der massere ens fødder ved at spise gammel hud, bakterier og hvad der ellers høre sig til af skidt og snavs på fødderne, hvilket de spiser med deres store, sugende munde. En meget mærkelig følelse, og ganske ubehageligt de første 5 min. Normalt er jeg slet ikke kilden nogen steder på kroppen, men når omkring 30 ganske store fisk suger sig fast til hver ens fod, så kilder det noget så voldsomt! Begge sad vi anspændt og kunne ikke stoppe med at grine, imens ekspertisen havde det ganske morsomt over os. Men da de første, lidt ubehagelige minutter var overstået, var det faktisk ganske rart, og som resultat fik vi begge babyfødder og renere fødder end vi nogensinde har haft siden vi tog hjemmefra d. 05. januar.

Med rene fødder kunne vi tillade os at begive os hen til det nærmeste tempel, som er et kinesisk et af slagsen. Et ganske lille tempel, som lå et kedeligt og gråt sted. Inde bag de mørke grå mure, lå der dog et lille rødt og guld tempel, som strålede noget mere end dens omgivelser. Templet var såment ikke specielt kønt, da jeg synes den var rodet, slidt og knap så vedligeholdt. Men interessant var det dog at se, da det er det første tempel jeg ser med egne øjne og betræder. Men forhåbentlig får vi set andre og mere interessante af slagsen.

Herfra gik turen videre rundt i byen, hvor vi så nogle af Kuala Lumpurs vigtigste bygninger og konstruktioner, som bl.a. indeholder kontore for de højest siddende i byen. Små gader og andre lidt ubetydelig seværdigheder kørte vi også forbi på vores vej, men så har de da fået lidt linse tid i mit kamera, selvom de ikke var synderligt interessante.
Det næste interessante stop var nemlig kongens palads, hvor en længere vej førte op til en ganske stor plads, hvor en stor port og et hegn adskilte os fra de kongelige gemakker. Bag hegnet og gardernes geværer, kunne et kæmpe stort, hvidt palads ses, som havde et guld belagt tag i store rundinger. En super flot konstruktion, som lå omringet af en stor grøn have og areal. Vi kunne desværre ikke komme helt derind, så kun et billede med den sure garder kunne vi få inden vi kørte videre.

Næste stop var et flot teater, som så ganske fornemt ud indeni og såment også udenpå. Et lille kig indenfor og et smut ned til en nærliggende sø, var nok til at vi hurtigt kunne komme videre derfra.
Dernæst skulle vi videre til kendetegnet for Kuala Lumpur, Petronas Towers, også kaldet Petronas Twin Towers, som er to kæmpe skyskrabere der førhen har været verdens højeste bygninger. Begge er de 452 meter høje med 88 etager og en gangbro på 50'ene etage til at forbinde de to tårne, som til sammen har kostet 1.6 billioner US Dollars (omkring 88kr milliarder). Et utroligt flot syn, og især om aftenen hvor lysene bliver tændt i tårnene. Et fantastisk flot stykke arbejde, som nærmest husere en lille by indeni. Aldrig har jeg set så stort et shoppingcentre med så mage butikker, hvor de havde alt. Nok omkring 500 butikker var at finde på de første fem etager, men fortsatte man ned i kælderen og længere rundt nede i de små gange, jamen så fortsatte virvaret af butikker, shops, et museum, restauranter og jeg kunne blive ved. Et flot og veludført stykke arbejde må man give arkitekten.
Her kunne vi såment godt have brugt en del tid, men grundet jeg havde været en klovn at glemme mit skakspil i en af busserne, måtte vi på jagt efter bussen, som heldigvis stadig havde skakspillet. Et helvede til en jagt var det, hvor vi selv måtte finde fra den ene ende af byen frem til den anden, uden en rigtig og ordentlig guidning. Det lykkedes dog heldigvis at finde mødepunktet, men bussen var over to timer forsinket, så efter at have gået, løbet og ventet i regnvejr, var vi godt trætte, lidt mugne og jeg selvfølgelig bitter over alt styret, men skakspillet fik jeg, og så nåede vi desværre ikke meget mere i Twin Towers den dag, så vi måtte bare vende tilbage i morgen igen.

En god, spændende og til sidst hektisk dag igår, lagde op til en mere rolig og sidste dag i Kuala Lumpur d. 29/04. Vi skulle så klart tilbage til Twin Towers for at se os ordenligt omkring i gigantiummet, da vi også havde planlagt at skulle op at gå på gangbroen, hvor man skulle have et fantastisk syn udover byen. Desværre var billetterne udsolgt for resten af dagen, selvom vi ankom ganske tidligt, og ingen havde fortalt os at man skulle købe billetter dertil - ikke engang informationsboderne som vi ellers havde spurgt - så en tur på 50'ende etage måtte vi undværer, da der først dagen efter kl. 07.00 om morgenen ville være mulighed for at købe billetter igen. For vores vedkommende kunne det dog ikke lade sig gøre, da vi måtte tjekke ud af vores hotel og forsætte vores tur op nord på til Cameron Highlands.
Ærgerligt var det, men så måtte vi istedet få tiden til at gå med at kigge os omkring i de mange shoppingbutikker, som var ganske hyggeligt. Her brugte vi også det meste af dagen, hvor vi blandt andet fik os den lækre vaffel med is og tilbehør på, som i sikkert har set billedet af. En kæmpe kaloriebumpe med god smag i.

Da vi kom tilbage til vores område hvor vi boede, fik vi vores aftensmad på en pakistansk restaurant, som vi har besøgt et par gange efterhånden, hvor vi får lækker stærk mad bestående af ris og kylling - ligesom alle andre steder. Finder man andet end ris, nudler og kylling, så skal man være heldig.
Heller ikke denne restaurant ser ud som man kender dem fra hjemme i Danmark eller andre steder i Europa. De ser ikke specielt indbydende ud, og ligner heller ikke et sted hvor man får god mad, men det skal man ikke lade sig narre af, har vi fundet ud af. Sådan ser restauranterne, og de bedste af slagsen, altså bare ud på disse kanter af jordkloden. Ingen af os har heller haft problemer med dårlig mad eller mave, så fremover er det bare de steder der bliver valgt, og det er da også noget billigere end hvis man går på en "rigtig" restaurant.

Ellers er vi så godt som færdige med hovedstaden, som vi begge synes har været et rigtig fedt sted med gode oplevelser. Vi havde hørt, at Kuala Lumpur ikke skulle være det sikreste sted at befærde sig, men kun flinke og rare mennesker har vi mødt, så ikke noget ondt ord her fra.
Om byen var som forventet? Ja, det synes jeg faktisk. Kontrasten mellem de store, moderne skyskrabere og knap så pænt tilredte bygninger, og de moderne, højteknologiske ting som byen byder på, var også hvad jeg havde i tankerne før ankomst. Det eneste som kom bag på mig, var den store multikulturelle part af landet, som jeg ikke vidste eksisterede. At 63% af befolkningen er muslimer vidste jeg ikke, hvilket var til min store overraskelse. Men et velfungerende land må det siges at være, selvom jeg tror man vil se mindre velfungerende ting og slemt tilrette områder af Malaysia, jo længere man bevæger sig væk fra de store byområder. Men lad os se hvad som venter os i Cameron Highlands, når vi i morgen suser videre nord på op i bjergene.

D. 26/04, 27/04, 28/04, 29/04