Væk fra stres og jag og ud til fred og ro.

Øen de fleste snakker om i Brasilien, Ilha Grande, skal de næste tre dage bliver vores platform for ren afslapning med strand og havvand. Øen skulle eftersigende være et lækkert paradis med rig mulighed for at nyde livet og koble af.

Ilha Grande er en ø uden veje eller motorkøretøjer, så tempoet går noget langsommere end hvad man kender det fra i stor byerne. Derudover er øen dækket med jungle og masser af bjerge, som helt bestemt gør øen til et smukt syn. For den brasilianske befolkning svare den nok til det samme, som Bornholm gør for os - en rigtig ferie ø.

Inden vi dog kom så langt, skulle vi først gennem endnu en omgang transport med både bus og båd, før vi kunne nå frem til øen. Faktisk måtte vi også vente en stund tid på fastlandet inden vi kunne komme med vores båd, da der eftersigende hverken var vand eller elektricitet på øen. Ventetiden gav anledning til en snak med nogle gutter fra Barcelona som skulle samme vej som os, et par fine fyre, selvom de nok var født med en guldske i røven.

Da vi så endelig var kommet frem til Ilha Grande, måtte vi med fuld oppakning gå godt 2km før vi kunne komme frem til vores Hostel gemt væk bag grøntplantage og grå mure. Marta Virgem hed stedet, og virkede lidt som et snudsket sted ved første øjekast kontra resten af øen, og det skulle da også vise sig at være delvist rigtigt. Vi fik nemlig et værelse for os selv, med plads til fire, og et badeværelse med defekt bruser, som stort set resten af bygningen og dens inventar.

En første dag på paradis øen sluttede vi af med en fornem middag 2 meter fra vandkanten med pilselv-rejer, udsigt til vand, bjerge og solnedgang, imens en dygtig guitarist lod fingrene glide ned over strengene til stille og rolig baggrundsmusik.

En ordenlig strandtur og duften af saltvand havde vi længdes efter, men det skulle vi heldigvis få nok af i løbet af dagen. Vi havde besluttet os for at udforske øens faciliteter, da der skulle være masser af lækre områder og fornemme strande at boltre sig på. Først skulle tørsten dog stilles i den forbandede varme, og eftersom vi havde set hver og en enkelt person kom gående med en is-ligende skub-op is, måtte vi også prøve en sådan. Den skulle købes hos det som mest af alt lignede en privat person som langede dem udover dørtrinnet, men de smagte helt fantastisk. Det var en slags isflager med diverse smage som ikke kostede mere end godt 5kr. - og min var selvfølgelig med chokoladesmag.

Turen gik videre mod en såkaldt naturlig pool, som helt bestemt var er paradis værdigt. Et lille vandløb rislede vand ned i et større hul, hvori der var rig mulighed for at bade omringet af store sten og tæt buskads. Badeglade brasilianere havde dog optaget "poolen", så vi måtte nøjes med at dyppe vores fødder og kigge på.
Kropstemperaturen var dog stigende, så en frisk dukkert var tiltrængt, og kort tid efter kunne vi finde os en "privat" strand, hvor vi kunne bade for os selv og nyde udsigten til et kæmpe cruise som havde lagt til ud for Ilha Grandes kystlinje.

Den sidste hele dag skulle nydes med en bådtur rundt omkring øen med diverse stop undervejs, hvor man fra bådens kant kunne hoppe i vandet og svømme rundt som det passede en. Normalt er større både og mig ikke en god kombination, men en sådan tur med liv og glade dage ombord, samt raggea i højtalerne, var det helt bestemt en fantastisk tur. Kursen var sat mod Lagoa Azul, som var endestationen inden båden igen kunne vende hjemad efter godt 7 timers sejlads. Båden som fragtede os frem over bølgerne hed Ana Maria #3, hvor vi undervejs fik masser af information omkring Ilha Grande, desværre bare på portugisisk da vi var de eneste udlændinge ombord, så det var der ikke meget ved.

Stoppene undervejs, hvor vi kunne svømme, var i fantastisk omgivelser. Vandet var mintgrønt og rent, og samtidig tempereret og lækkert at svømme rundt i. Over vandoverfladen og ude i horisonten var vi omringet af store bjergkæder dækket af Palmer og hvide sandstrande, som så utroligt lækre ud på afstand.

Så efter at have nyt de mange badeture med flydere i vandet, så man bare kunne ligge og slappe af, skulle turen gå hjem af og tilbage til Marta Virgem. Her blev vi mødt af en godt beruset receptionist ved navn Marcus, som ikke virkede helt til at have styr på hans arbejde, da han tømte den ene store ølflaske efter den anden. Lidt spøjst og upassende, men en fin fyr var han. En super fornem dag med bedstefarhud på fingrene efter alt det havvand og en stadigt gyngende krop efter at have fået fast grund under fødderne igen.

D. 19/01, 20/01 og 21/01