Tiden går og klokken slår....

Det er efterhånden lidt svært at følge med når bloggen også skal opdateres, eftersom dagene flyver lidt afsted. Derfor vil dette blogindlæg dække over 4 dage, så vi rammer d. 28/01.

Et sted vi havde set før var den gigantiske busstation i São Paulo, som bestemt ikke var nogen fornøjelse ved det første møde. Heldigvis skulle det gå os anderledes anden gang, da vi hurtigt kom derfra og videre mod vores Hostel, Che Lagarto.

Inden vi dog nåede så langt, skulle en bustur på omkring 5 timer først knækkes, hvilket endnu engang skulle vise sig at blive en rigtig bumletur.
Vi kom dog fint og sikkert frem uden nogen problemer, og vi fik os et lækkert værelse hvor der ikke var det mindste at klage over - ikke engang internettet.

En stille aften bød ikke på andet end hjemmelavet mad bestående af steak i tomatsovs med pasta og brød. Hurtigt, nemt og billigt.

Herning skulle for en stund blive Danmarks hovedstad, da håndboldherrerne skulle hive Europaguldet hjem på den danske muld. Sådan skulle det desværre ikke gå, hvilket var til stor ærgelse for Nikolaj og jeg, da vi for første gang fik mulighed for at overvære en kamp. Med min iPhone som storskærm og nødder som popcorn, lå vi nemlig klar i sengen som de fleste danskere nok sad klar hjemme i stuerne, til at se de danske drenge give franskmændene en ordenlig omgang tæsk.

Skuffelsen var dog stor, og ikke meget kunne redde vores dag, og så alligevel. Jeg havde desværre glemt mit stik til min kameraoplader, hvilket betød at vi var lidt på røven angående billeder. Heldigvis kunne en tur igennem São Paulos store gader og bygninger gøre underværker, da vi fandt en Bazar som gemte på alt hvad man lige kunne stå og mangler indenfor den elektroniske verden. 40kr fattigere, men et opladerstik og en masse billeder rigere, var resten af turen nu fotografisk reddet.

Hjemturen gennem byen blev brugt på at tælle alle de mange Asiater som har valgt ar bosætte sig i São Paulo. Jeg vil skyde på, at nok hver 10'ende vi så ikke havde et skævt smil, men er skævt syn på livet.

Dagen i dag skulle gå mod Foz Do Iguazu, men en myldertrafik uden lige, et selskab som ikke ville give sig til kende og Bamba som sender os til den forkerte busstation, blev de 16 timer i bus hurtigt overstået, da vi aldrig nåede længere en busstationen.

Det betød vi måtte have en ufrivillig ekstra overnatning i den gigantiske storby, São Paulo, da der ikke var flere busafgange mod Iguazu før dagen efter.

En masse bøvl skulle derfor ordnes med bookede hostels, busture og andre aktiviteter, før vi kunne komme frem til Gaorem Hostel, som måtte give os tag over hovedet blot en enkelt nat.

Et hyggeligt Hostel, som snildt kunne kravle ind på en plads i en top 5 over de hyggeligste Hostel som vi har været på - ud af de efterhånden mange - men en oplevelse vi godt kunne have været foruden.

Anden gang er heldigvis lykkens gang i nogle tilfælde, hvilket det heldigvis var i dag. Selvom endnu en taxatur var ved at sætte en stopper for det hele, og et større lotteri skulle vindes for at finde frem til den desk, som skulle give os vores billetter, nåede vi heldigvis vores bus. Selvom der også skulle vise sig at være problemer med vores billetter, selv efter vi havde fået dem. Det er fandme utroligt!

En ufattelig ringe insfrastruktur i Brasilien er vi derfor ved at være godt trætte af, og ønsker derfor efterhånden bare at komme videre mod Argentina, hvor vi håber på noget bedre forhold.

D. 25/01, 26/01, 27/01 og 28/01