Nassau, Bahamas

I mine ører ringer en klokke der siger "paradis ø", når man høre om landet Bahamas. Et paradis ophold blev vores tre dage dog langt fra, da vi opholdte os i Down Town, tæt ved havnen i hovedstaden Nassau, hvor der ikke var meget paradis at spore.

En kort rejse skulle blive lang, da vi først måtte vente på et forsinket fly i Havanna og en meget langsom service i Bahamas lufthavn, da vi måtte stå i kø i to timer, bare for at få et stempel i passet. Ellers gik turen såment glat nok, og vi fik sagt pænt farvel til Mirka, og Richard som fulgte os ud til lufthavnen sammen med hans ven bag rettet.

Som I nok har kunne fornemme i mine seneste blogindlæg, var det med en tom fornemmelse i maven, at vi måtte rejse fra Cuba. Derfor var det også mærkeligt pludselig at komme ud af den bobbel vi har været i de seneste to uger, uden kontakt til omverdenen. Vi var derfor ikke helt oplagte til vores Bahamas eventyr, men noget skulle vi jo selvfølgelig have ud af det, nu vi er her.

Eftersom vi ikke har haft net har vi heller ikke kunne booke hostel eller hotel, men nok engang slog Anne-Sofie til, da vi med lidt net i lufthavnen kunne kommunikerer over facebook sammen, så hun fandt et umiddelbart fint hotel til os. Ved ankomst til hotellet var det dog ikke så fint, som de selv havde beskrevet det på deres hjemmeside, så efter hotellets beliggenhed og hvad vi fik, for den faktisk dyre pris pr. overnatning, valgte vi at finde et nyt. Vi havnede derfor på Gran Central Hotel i Down Down, 100 meter fra havnen. Et ganske ok hotelværelse, selvom prisen nok engang var dyr kontra hvad du får, men sådan ligger priserne på Bahamas.

For at vende tilbage til mit første indtryk af Bahamas, dengang vi gik ud af lufthavnen, så lignede det en helt anden verden end den på Cuba. Flotte bygninger, fine skulpturer, smarte biler (her i blandt limousiner) og ellers bare et land som ud ad til strålede lidt af penge. Landets udseende ændrede sig dog jo længere man kom ind i landet, hvor det faktisk skiftede fuldstændig karakter. Bygningerne begyndte at blive gamle og grimme, naturen knap så pæn og vedligeholdt, det så faktisk lidt halv trist ud for at det ikke skal være løgn. Et helt andet syn end jeg havde forventet, da jeg regnede med hvide strande, palmer i massevis, stråhytter, crystalblåt vand og paradisfeber overalt - noget af det skulle vi dog få senere hen.

Vores første aften i Nassau brugte vi på at få tjekket op på nyheder, komme i kontakt med omverdenen og ellers bare benytte os lidt af nettet, som nu igen var en mulighed.
Vores aftensmad fik vi på Hard Rock Café, som næsten var vores nabo. Til jer som ikke kender til Hard Rock Café konceptet, så går det ud på, at kendte musikere donerer nogle af deres instrumenter, tøj dele, plader eller hvad det kunne være, som så kommer op at hænge på væggene og i loftet. Det kan man så gå at studerer før man spiser, eller bare nyde det imens, samtidig med alle de store hits køre i højtalerne og på en tv-skærm, hvor enten en koncert eller musikvideoen dertil bliver vist. På væggene kunne vi bl.a. finde Elton Johns sko, en signeret Nirvana jakke og guitarer fra ZZ Top, Kiss og Red Hot Chillin Peppers - disse blot få af mange! Et sjovt koncept, som er værd at prøve hvis man godt kan lide musik og mad, som iøvrigt er hammer godt! Derfor kan jeg nu tilføje HRC Nassau til min liste, hvor der i forvejen var HRC Mallorca og HRC London. Restauranterne ligger nemlig i mange lande - i Danmark ligger den selvfølgelig i København.

D. 16/03, vores første hele dag, blev en meget stille en af slagsen. En lang lur, kontakt med dem derhjemme og ellers bare en rigtig dosket dag. Som det eneste fik vi kigget os lidt omkring i området, som desværre ikke havde så meget at byde på. Det crystal blå vand fandt vi dog, og hvem havde da troet det kun findes i en havn? Men det kan det altså i Nassau, hvor vandet er skinnende lyseblåt og gennemsigtigt. Et smukt syn med de kæmpe cruise skibe, som lagde til i havnen.

For at få lidt mere ud af Bahamas end bare at have været her, måtte vi på vores sidste hele dag ud at se lidt mere. Vi fandt derfor et stort marked, hvor en masse negerdamer sad ved hver deres lille bitte bod og solgte stort set det samme. Et godt sted for en god jyskhandel. Og jeg skulle da også have mig noget, da jeg har besluttet mig for, at jeg skal have et armbånd fra hvert land vi besøger. Så som en jydeværdigt, fik jeg pruttet et armbånd ned på 3 Dollars, som ellers lå til 9 Dollars - ganske tilfredsstillende.

Efter handlen smuttede vi en tur på stranden, hvor vi kunne finde lidt af det vi længdes efter og havde søgt. Palmer langs vejene og den hvide sandstrand, samt det crystal blå, klart vand som var utrolig lækkert at bade i. Her fik vi spillet lidt bold og nydt solen inden vi daffede hjem igen, og nød endnu en stille aften med aftensmad på en havnerestaurant.

Jeg må indrømme, at Bahamas ikke var helt som jeg havde troet. Lidt skuffet var jeg måske, men det skyldes nok mest, at vi ikke var det mest oplagte sted at nyde Bahamas og dens natur. Bevares, Bahamas var et ganske fint sted, men ikke just et sted jeg hungre efter at komme tilbage til. Den ø må amerikanerne gerne have for sig selv, som iøvrigt var over det hele - bl.a. på grund af Spring Break.

MEN, Bahamas skulle egentlig også bare være, som det var, et enkelt lille stop på vejen videre mod USA, som vi dagen efter rejser til, hvor vi først rammer Miami.

D. 15/03, 16/03, 17/03