Som skrevet fik Urangoo og jeg gjort vores job I Bayan Olgii; vi fandt medlemmer til staben og indviet dem I vores program og maal for kurset. Vi har saa delt lektionerne ud imellem os. Overordnet set har vi to opgaver hvad angaar New Scout Leaders Training; eet er at deltagerne, som er fra landet og ikke har noget kendskab til spejderbevaegelsen som saadan, efter kurset har faaet de noedvendige vaerktoejer, motivation og inspiration til at blive spejderledere og starte deres egen patrulje(r) op. Den anden opgave er at udvikle spejderarbejdet i hver af de fire aimag hovedstaeder; hvilket vi goer ved at finde allerede aktive spejderledere der og goere dem til en del af staben paa vores kurser og give dem lige saa meget ansvar og medbestemmelse som os - de overordnede maal med hver lektion og det allerede program er vores garanti for at vi kommer igennem alt det vi foeler er noedvendigt for at kunne sende deltagerne hjem og vaere i stand til at starte deres egen patrulje op. Men ligesom vi har maal for traeningen har vi de fire ungdomsledere ogsaa maal for stabsmedlemmerne.

Udover over at finde disse stabs medlemmer skulle vi ogsaa have nogle aftaler i hus omkring hotel (da deltagerne kommer lang vejs fra- isaer i Bayan Olgii er der omkring 100 till 200 kilometer fra hver sum og ind til aimag hovedstaden), mad, kursus lokale, sted til aften aktiviteter og ikke mindst finde een der kunne tage ansvar for at finde deltagere, som vi saa har valgt skal vaere laerer og dermed er der ogsaa et par skole inspektoerer der skal informeres om at vi laaner nogle af vedkommenes laerer i en uge i januar. Det hele lyder saa lige til og det er det ogsaa. Alt er virkelig muligt i dette land og isaer naar det gaelder spejderarbejdet og at man kan tale godt for sig, saa er der muligheder alle steder. Vi var dog blevet advaret paa det kraftigste om at der knap nok var nogle spejdere at finde i Bayan Olgii, da en dame ved navn Svetlana sidder staerkt paa magten hvad det angaar - hun faar penge fra hovedkontoret hvert aar for at tage til det aarlige bestyrelses moede i UB og fortaelle om spejderarbejdet i Bayan Olgii. Disse mennesker som Svetlana kaldes Key-Leaders og er i hver enkelt Aimag. Jeg ved ikke rigtig om man kan kalde dem farlige, men som sagt faar de penge og er som regel nogle aldrende nogen, der med sikkerhed er gode mennesker, men ikke rigtig foeler saa meget for spejderarbejdet (i hvert fald ikke den udoevende del, som jo er den vigtigste) og egentlig alle er lidt bange for os UngdomsLedere der kommer brasende hele tiden og indtraeder paa deres territorium. Men vi var saa heldig, at denne kaere Svetlana var udenbys, saa vi fik godt fat i noget af alt det undergrundsspejd der rent faktisk er gang i i Bayan Olgii og det hele ser slet ikke saa sort ud. Vi fik alt paa plads inden Sveta kom tilbage og saa kunne hun jo ikke stille saa meget op eller blande sig. Vi har dog vaeret saa soede at give hende ansvaret for at skaffe os deltagere - nu maa vi se, ellers har vi gjort os gode venner med Doman paa boerne centret der gerne vil goere det for os, hvis Sveta svigter. Jeg spurgte hende desuden om hun ikke ville hoere hvad der var maalet for vores kursus, men det havde hun absolut ingen interesse i, meget interessant.

Baba og Anne er derimod fanget et sted mellem Gobi Altai og Khovd og der er ingen forbindelse til deres telefoner. Saa Urangoo og jeg har besluttet os for at lave lidt om paa planerne og tage til Darvi og Mayangad sums, der ligge laengst vaek, for at besoege deltagerne fra vores kursus her i Khovd. Det var meningen at Baba og jeg skulle havde vaeret der og saa Urangoo og Anne i Buyant og Manhad der ligger taettere paa, men det maa Anne og Baba saa goere. Det er simpelthen for kedeligt at sidde herhjemme og kukkelure. Selvom vi i dag baade har set Slumdog Millionaire (den var godt nok mongolsk synkroniseret - men det gjorde nu intet) og vaeret paa besoeg i geer distriktet hos Urangoos bror (han var dog ikke hjemme) og kone, der lavede laekker mongo mad og maelke te til os. Igen een der var overbevist om at jeg var russer. Naeste gang har vi lovet at overnatte og saa vil hun lave fisk til os, mums, det glaeder jeg mig til. Det er simpelthen saa autentisk at vaere i de geer og jeg er helt vild med det. Jeg er glad for at de har en kummefryser, bevares, men det oedelaegger ogsaa lidt hele stemningen - ogsaa tv'et der konstant skal koere, alle vegne.

Apropo Urangoo og jeg, saa koerer det sindssygt godt. Pigen kunne maks 10 ord paa engelsk da hun kom til Danmark for 3 maaneder siden og vi har bestemt haft vores op og nedture heraf. Men nu hvor jeg har faaet muligheden for at give hende plads og rum til at udvikle sig, er der virkelig sket noget. En ting med mongolerne er, at de ikke siger naar de ikke forstaar noget - de ser det som en byrde, at de skal afbryde andre og foeler sig til besvaer ved at sige at de ikke forstaar, hvorimod det for os danskere er pisse irriterende at folk ikke siger det, da vi derved tror at de forstaar og at man saa bare fortsaetter i den tro, for saa til sidst at finde ud af at vedkommende ikke har forstaaet og dermed foeler man at man har spildt sin tid. Det er en vaesentlig kulturforskel, men vi er ved at faa bugt med det nu og hun er blevet rigtig god til at sige stop jeg forstaar ikke og saa maa jeg jo omformulere mig og bruge andre ord eller nemmere vendinger - og omvendt er jeg ogsaa blevet rigtig god til at saette spoergsmaal og forstaa hende. Da det hele foregaar paa MEGET simpelt engelsk, kan noget af ens mening meget nemt gaa tabt - men vi er begyndt at forstaa hinanden meget vel og med tegninger og mine beroemte fagter og ansigtsudtryk gaar det helt udemaerket.

Det er ogsaa sjovt at laegge maerke til, hvor meget vi tager til laerer af hinanden. For eksempel har hun taget Annes og min brainstorming til sig og vi fik os i dag lavet et rigtig godt og brugbart idee-papir til aktiviteter i de to sums; det bliver med garanti en oplevelsesrig og givende tur! Det bliver ogsaa rigtig rart at komme ud og lave noget rigtig spejder arbejde og bruge noget af altden teori og snakken fra de sidste mange maaneder i praksis. Ogsaa bare oplevelsen ved at skulle vaere in the contry-side i to uger - der er jo ikke noget der hedder hoteller, saa det bliver spaendende at se hvor vi kommer til at sove.

To af vores bedste ideer vil jeg lige naa at have med:

Den ene er at vi sammen med de 4 laerere i Darvi skal planlaegge og udfoere en en-dags camp fra fredag til loerdag med deres nye patruljer. Det er meningen at de skal planlaegge, vi skal bare vaere support. Det skulle gerne give dem en foelelse af at de kan selv, at det er meget overskueligt, kan goeres uden penge og uden UngdomsLedere. Saa de foeler sig i stand til at goere noget lignende igen.

Den anden er at faa hver patrulje til at designe og sy deres egne toerklaeder, da dette ogsaa er gratis, det kan vaere en aktivitet laenge, det vil skabe et bedre faellesskab.

Generelt handler det hele om, at foere spejdervaerdierne videre og goere spejderarbejdet selvkoerende uden hjaelp fra UngdomsLedere og penge fra Danmark.

Til sidst, saa har jeg lige siden jeg fik dette job, gaaet og grublet over det helt store spoergsmaal og vil nu proeve at se om jeg kan besvare det: Hvorfor er jeg spejder?

Egentlig maa folk have alle de fordomme og tanker de vil omkring spejder og udefra er det nok ogsaa nogen gange lidt svaert at forstaa nogle af de ting jeg udsaetter mig selv for, men man skal nok vaere fanget i det, for helt at kunne se det fede i udfordringerne. Desuden indroemmer jeg da ogsaa gerne at spejder-noerde-stereotyperne findes derude og at jeg selv (og vi spejdere imellem) har fordomme og kan goere grin med det. Naar jeg moeder nye mennesker er 'jeg er spejder' da ogsaa langt fra noget af det foerste jeg naevner - tvaert imod - og det er da heller ikke noget jeg gaar og skilter med til daglig.

Men det er noget der betyder ufattelig meget for mig (ellers ville jeg nok heller ikke vie 6maaneder af mit liv til et spejderliv her i Mongoliet i haardt frosent vintervejr) og det vil det nok goere resten af mit liv.

Umiddelbart er det altsaa et virkelig godt spoergsmaal, da jeg har vaeret spejder i saa lang tid at det er blevet en fastgroet del af mig, men jeg vil alligevel forsoege at besvare det. Igennem spejderarbejdet har jeg fundet et faellesskab jeg ikke har moedt magen til nogen andre steder - samtidig ogsaa et faellesskab hvor jeg forpligter mig og hvor andre forventer noget af mig - ligesom jeg forventer noget af dem. Jeg bliver altsaa noedt til at invovlere mig og jeg har ogsaa lysten hertil, hvilket har udviklet og til stadighed udvikler mig og min ansvarsbevidsthed for eksempel. Det er baade et faellesskab hvor jeg udvikler mig, men i lige saa hoej grad hvor jeg kan foelge andres udvikling og vaere med til at bidrgae til den; om det saa gaelder mine medkompaner fra klanen, juniorne jeg har vaeret hjaelpe leder for engang imellem eller de andre ledere i gruppen. Det er et faellesskab med gensidig respekt og i den grad plads til forskellighed. Desuden er der ogsaa hele aspektet af friluftsliv, basis faerdigheder, at faerdes i naturen, vilde og anderledes oplevelser, rejse, moede nye og interessante mennesker. For mig er spejder blevet en livsstil og en masse af mine personlige vaerdier er kommet heraf. Spejder handler i hoej grad om individet og hvad vedkommende goer det til og faar ud af det. Bevares der stadigvaek er de old school ting som at laere at binde knob, bruge et kompas, lave mad over baal, laere at haandtere en oekse, sav og kniv, pionering, slaa telt op og saadan, men for mig er det egentlig brugbare faerdigheder som jeg ikke ville have vaeret for uden. Jeg er for eksempel glad for at jeg er i stand til at kunne laese et kort og bruge et kompas, at jeg kan taende et baal, har en basis viden om naturen; hvad man maa og ikke maa, hvad der er spiseligt, hvad der er brugbart osv. Jeg er tilstadighed skeptisk overfor uniformen - og ejer faktisk ikke en rigtig en, men bruger en gammel udtjent blaa skjorte jeg har fundet i min mors skab, men der er alligevel noget over den og den er for mig en del af det med hele spejderlivet, jeg tager den dog lidt loest og holder mig mest til toerklaedet. Desuden har jeg vaeret saa heldig at faa nogle vilde rejseoplevelser med oven i; hvor hoejdepunkterne helt klart har vaeret Kenya og Mongoliet (gange 2), men i lige saa hoej grad diverse ture rundt om i den smukke og skoenne danske natur, for ikke at glemme utallige ture til Sverige og Norge.

De vaerdier, oplevelser, viden, venskaber, udvikling jeg har faaet med mig fra min tid som spejder og som jeg stadigvaek faar nye af, betyder altsaa ufattelig meget for mig og vil aldrig nogensinde forlade mig.

Det er virkelig en svaer ting for mig - da spejder er meget bredt, og for mig findes der ikke en som saadan definition, det er virkelig hvad man selv goer det til og selv oensker at have ud af det. Nu har jeg i hvert fald proevet at saette ord paa, hvad det er for mig og hvorfor jeg er spejder og til stadighed er det og nok altid vil vaere det.

SPEJDERHILSNER THEA