Vi gjorde det! Et vellykket kursus afholdt. Trods al taenkelig modgang lykkedes det os at afholde vores foerste kursus og ud fra evalueringenm er det nogle glade, inspireret, motiverede og taknemlige deltagere der vender hjem til deres landsbyer udstyret med vaerktoejer og gaa paa mod til at arbejde med spejderbevaegelsens principper og saette gang i anderledes arbejde med boern og unge.

I loebet af ugen har jeg haft mig et lille break down. Min hjerne sagde fuldkommen fra. Jeg kunne paa ingen maader overskue det hele. Men nu er jeg ude paa den anden side igen. Det her er simpelthen saa meningsfyldt for mig og det er fuldkommen fantastisk at se mennesker udvikle sig saa meget og tage i mod noget der betyder saa meget for en selv. Desuden udvikler jeg mig ogsaa ufattelig meget personligt og i en utrolig fart. Selvom mange ting er kommet bag paa mig og en del har virket uoverskueligt i loebet af min foerste tid her, saa er det lykkedes mig at komme igennem og finde loesninger og overskudet frem.

Paa grund af tidsmangel og rimelig store problemer hvad angik penge, blev vores kursus ikke helt som planlagt (jeg ved vi kan goere det tusind gange bedre - saa det er skoent at vi har tre mere i vente). Derfor var Anne og jeg mest i baggrunden og aggerede lidt i rollen som dem der anskaffede materialer, soergede for te og varmt vand, pauseklovn, tids strikse og penge ansvarlige. Ikke lige hvad jeg havde forestillet mig og heller ikke en rolle jeg selv ville havde valgt. Jeg havde en lektion, som jeg selv planlagde og gennemfoerte, med Baba som min tolk. Det var en kaempe succes for mig personligt, foerst og fremmest fordi jeg stilte mig op foran saa mange mennesker og underviste (endda paa engelsk) - noget jeg har haft meget svaert vedog kaempet med i lang tid, men denne gang var der ingen ting, min krop plejer ellers at reagere fuldkommen aandsvagt og jeg plejer slet ikke at have kontrol med det. Det undrer mig meget, men det er skoent med een god oplevelse som jeg kan tage med mig videre!

Min lektion gik ud paa at alle deltagerne skulle lave en aktion plan for deres fremtidige spejderarbejde. Paa grund af vodka indtagelse i forbindelse med mongoliets uafhaengighedsdag dagen forinden og fordi nogle kom lang vejs fra og lige skulle naa markedet inden afrejse, manglede der nogle stykker, men ellers sad de i fire grupper - een gruppe for hver sum (igennem hele ugen har de vaeret i fire patruljer, bestaaende af 1 fra hver sum i hver. Baade for at arbejde med et af spejder principperne, men ogsaa for at blande dem paa tvaers af sums), dette for at de nemmere kunne planlaegge fremtiden for deres egen by sammen. Jeg benyttede mig af et vaerktoej kaldet Appreciative Inquiry (Anderkendende Tilgang) soom jeg har arbejdet en del med baade paa DUF-kurset og ULK-kurset. Min mening med dette var at faa dem til at taenke og have store droemme og ambitioner. Det forloeb dog ikke helt som jeg havde planlagt, men resultatet i sidste ende var acceptabelt og jeg har laert en masse til naeste gang jeg skal holde samme lektion. Det er fedt at man kan se hvor der kan justeres, saa man kan faa gjort sine ideer til en endnu bedre virkelighed. Problemet var lidt at jeg tror mine planer og tanker var lidt for danske og at jeg til naeste gang skal arbejde hen imod en mere mongolsk arbejdsgang. Jeg var nok lidt for abstrakt, hvilket de slet ikke er vant til, saa til naeste gang skal opgaverne vaere omkring noget meget mere konkret taenkning og resultater. Men for lige at faa det med forloeb min lektion saadan her: De foerste 10 minutter skulle de i par af 2 og 2 interviewe hindanden omkring tidligere successer; hvad var grunden til at det blev en succes? hvem gjorde det muligt og hvorfor? hvorfor var det en succes? og saa videre. Efter det skulle de i hver gruppe forestille sig og skitsere deres stoerste droem 2-5 aar frem i tiden, hvad angaar deres fremtidige spejderarbejde, det kunne vaere hvad som helst, der var ingen graenser. Da droemmen var lavet, skulle de proeve at forestille sig at de var fremme i tiden hvor droemmen var virkelighed og saa taenke tilbage paa processen der foerte dem til at droemmen blev til virkelighed; hvad havde de gjort, hvem var involveret osv. Dette faldt dem dog lidt svaert og jeg ved ikke om det var min forklaring eller Babas oversaettelse eller bare forskelligheden i tankegang.. Den sidste ting var saa det her med at de hver isaer skulle lave en aktion plan; et papir med et overordnet maal som for eksempel: " Inden Januar 2010 har jeg 1 patrulje med 20 boern" og nedenunder maalet skulle de finde tre handlinger som de kunne udfoere for at naa deres maal. I forbindelse hermed introducerede jeg dem ogsaa til SMART-maal, for at sikre mig at deres maal var Specifikke, Maalbare, Attraktive, Realistiske og Tidsbegraenset. Min overodnede idee med at benytte mig af Appreciative Inquiry var for at de virkelig skulle foele at de var i stand til at tage hjem og goere en forskel. Ved at bruge tidligere successer og tale om dem ville de finde frem til lignende ting der var lykkedes for dem foerhen og dermed ville det jo sagtens kunne lykkes igen. Hvad angaar at taenke sig til sin stoerste droem havde jeg to intensioner: baade at faa dem til at taenke paa fremtiden men ogsaa paa selve processen til at komme der til. Til sidst var der jo saa de her aktion planer hvor den overordnede mening var at de skulle have sat sig nogle maal og faa dem ned paa papir saa de havde noget de kunne tage med sig hjem og et sted at starte. Desuden fik jeg mig en snak med hver og en af dem (igennem Baba bevares) omkring deres planer og fik taget noter til dem alle. Vi skal nemlig ud og besoege alle deltagerne i uge 49 og 50. Vi deler os op, saa Baba og jeg tager de to sums syd paa (den ene ligger omkring 200km og en dagsrejse i bil herfra) og Anne og Urangoo de to nordligste. Men i og med at vi nu ved hvad de har af planer og droemme vil det goere vores arbejde meget meget bedre, da vi nu er i stand til at planlaegge vores workshops og aktiviteter i forhold til deres oensker og planer.

Baade fredag og loerdag har vaeret en del praeget af vodka; foerst fredag pga uafhaengighedsdagen, hvor Anne og jeg blev inviteret op paa et af hotelvaerelserne efter aftensmaden (vi fik lavet en super god deal med ham hotel manden, og pga saesonen var vi de eneste gaester) og saa gik der ellers voda paa runde, der blev sunget sange og takket for en masse.I gaar loerdag blev det saa ikke meget bedre, da det var den sidste aften, hvilket ogsaa skulle fejres (eller hvad man siger) og der skulle tages afsked. Begge dage var vi paa night club. Det er virkelig party i provinsen, med vodka og techno musik. Jeg er virkelig ved at overskride nogle graenser hvad angaar dans, men altsaa de synes bare det er for fedt at faa lov til at danse med en hoej kluntet europae eller russer, som de allesammen tror jeg er!

Afskedscermonien i gaar, afholdte vi i resturantet paa hotellet, vi har naermest bare indtaget det rum i loebet af ugen, men det var helt i orden og jeg tror egentlig bare damerne i baren/koekkenet synes det var fedt med selskab, sjov og ballade. Efter overraekkelse af certifikater, vores bog og en deltagerliste (med billeder, navn, tlf nummer og sum paa alle deltagende) var det tid til lidt fest paa aegte mongolsk manner. Foerst sad vi alle i en rundkreds og vodkaen gik rundt, inden man drak skulle man synge en sang og hold da op hvor kan de mange og alle kunne synge med. Jeg har jo laert en mongolsk boerne sang (som blev sunget meget i loebet af aftenen, de synes det er herligt at hoere mig og mit gebrokne mongolske), saa den blev mit valg og efter sang Anne og jeg "Jeg ved en laerkerede". Herefter blev lyset slukket, stolene kom ud til siden og der blev fyret op for technoen. Den stod selvfoelgelig paa rundkreds dans, saa man kunne ikke undgaa at blive hevet ind i midten til ydmygelse og sving om. Paa vores DUF-traening havde vi cultural night, hvor Urangoo laerte os alle at danse gammel mongolsk folkedans, jeg kan stadig huske nogle af trinene derfra, saa det var til alles fornoejelse dag jeg broed ud i mongolsk folkedans moeder mongolsk technomusik anno 2o1o!! Senere da vodkaen sted os alle til hovedet fortsatte vi ud i natten til en natklub, vi ankom dog lige som et slagsmaal toppede og politiet kom og lukkede biksen, derfor tog vi paa Seven Stars i stedet. Klokken havde dog naaet de 23, saa der var ikke mere udskaenkning. Det var jeg slet ikke klar over foer, men man kan aabenbart ikke koebe alkohol paa bare, klubber osv efter 23 og de skal ogsaa lukke ved 00-01 tiden. Men nu er det jo mongoliet og alt er muligt, saa de smaekre damer fik lokket et par flasker vodka ud af bartenderen og saa stod den paa flere techno beats, blink lys og dirty dance moves. Da biksen lukkede vaeltede vi alle tilbage til hotellet og fyrene der ikke havde faaet stillet deres vodka toerst gik paa jagt. Der blev snakket, grint og hygget - og hvem der dog ikke lige pludselig kunne snakke engelsk og udoese af kaerlighed! Det er altsaa de gyldne draaber hvad angaar at socialisere sig og det var skoent at hoere hvor meget de havde nyt ugen og saa frem til vores besoeg. Ved 4 tiden drog Anne og Baba hjem og Babyface, en af deltagerne, tog Urangoo og jeg under armen da han ikke mente at det var forsvarligt at vi gik alene. Urangoo havde taget alle de resterende Booz (koed i dej, dampet) med fra aftensmaden. Saa der var Booz fest i nat, mums.

I dag har den bare staaet paa toemmermaend og afslapning, saa vi er klar til at planlaegge vores tur til Uvs for Urangoo og mit vedkommende og Gobi Altai for Anne og Baba. Vi skal have alt det praktiske ordnet for vores naeste kurser i Januar og faa sendt et budget afsted hurtigst muligt, saa vi har nogle penge at arbejde med i januar. Det bliver fedt at komme ud - vi har ogsaa sat lidt tid af til at lege turister, saa mig og Urangoo har planer om at besoege nogle varme kilder paa vejen og saa skal der ogsaa smovses fisk. Mm.

Alt godt herfra, kaerligst.